Tal smerten ud indtil ”bogen” lukkes

Kære Poul Henning

Tak for telefonsamtale. Det går på mange måder væsentligt bedre i mit liv end for et år siden. Alligevel kan de samme problemer med min far dukke op igen. Jeg får da tunge tanker, bliver forvirret og modløs. Spørgsmålet melder sig ind i mellem; var det nu det rigtige, jeg gjorde? Måske skulle jeg alligevel prøve igen?

Heldigvis har jeg en god veninde, jeg kan tale med. Jeg tænker, at jeg skal vente med at bruge mine kreative evner, til der er noget mere i min fortid, der løser sig. På forhånd tak om du vil hjælpe mig.

Mvh.
Den anonyme

Kære ven

Tak for samtale. Din far vil altid være din far, men med det, du har beskrevet om hans liv, tænker jeg, at det var helt rigtigt, at du valgte en ny dagligdag et andet geografisk sted. Du havde dengang forgæves kæmpet i flere år. Du har gjort dit og må acceptere, at du ikke kan forandre din far og jeres relation til det bedre. Du må holde inde med selvbebrejdelser og stoppe med at slå dig selv i hovedet.

Jesus har taget det anklagende skyldbrev, det må du igen tage imod. Gud kan forvandle, og det er stort, at vi kan bede, men der er desværre ingen tegn på villighed til forandring og fornyet ansvarsfølelse hos din far.

”Livet er mere end”

Jesus siger i bjergprædikenen, at ”livet er mere end”. Det er sagt i forbindelse med bekymringer om dagligt brød og tøj på kroppen. Gud har også mere til dig end et liv, der kører i ring omkring en umulig og tung situation. For at blive fri skal vi, i vores kast af bekymringer på Herren, også give slip. Der skal nogle gange flere kast til, fordi vi krampagtigt holder fast. Du føler, at du ikke kan gå i gang med at bruge dine kreative evner, før der sker noget forløsende med din far. Jeg tænker, at det vidner om nogle bånd, som fortsat binder dig på en uhensigtsmæssig måde.

Vi kan alle formulere indre regnestykker, at hvis det sker, skal det tolkes på en bestemt måde. Den slags er tankemæssige spekulationer i vores sind, de er løsrevet fra det nye liv i Kristus. Du skal ikke hænge fast i tankemylder omkring din fortid, for fortiden skal ikke styre din fremtid. Det, vi ikke kan gøre noget ved, skal vi lade ligge. Du ærer derimod din jordiske og himmelske far ved at bruge dine evner.

”Vi må give udtryk for vores indtryk for ikke at blive nedtrykt”

Når et problem har haft det omfang, du har beskrevet for mig, vil det være forventeligt, at det kan dukke op igen. I den situation skal du give udtryk for dine indtryk for ikke at blive nedtrykt, som det lyder fra Modum Bads grundlægger. Det er netop, hvad du i telefonen har gjort overfor mig. Problemet er ikke længere som en åben bog på køkkenbordet, men ved igen og igen at tale det ud, vil du opdage, at ”den åbne problembog” efterhånden kan lukkes og sættes op på hylden. Derved bliver fortiden ikke styrende for dit nu og din fremtid.

Følelsesmæssigt virvar

Vi lever i en følelsernes tid, det bliver vi alle præget af. Hvad føler du? Hvad siger din mavefornemmelse? Guds ord må imidlertid komme først, derfra følger de rigtige tanker og dernæst de gode følelser. Sætter vi tråde til fortidens følelser øverst, går det galt. Livet kan i så fald blive ganske kompliceret. Følelser er gode til at indikere, at der er noget, vi må følge op på, men lige præcis her har du gjort rigeligt.

Dine mange følelser har i
den situation kørt dig helt i sænk,
så den vej er en blind vej.
Du skal stoppe med at bære
din fars byrde på en forkert måde.
Lad Guds ord synke ned i sind og hjerte.

Dine mange følelser har i den situation kørt dig helt i sænk, så den vej er en blind vej. Du skal stoppe med at bære din fars byrde på en forkert måde. Lad Guds ord synke ned i sind og hjerte. ”Guds ord er levende og dynamisk. Det er skarpere end noget dobbeltægget sværd; det trænger dybt ind i hver en krog af os og kløver sjæl og ånd, marv og ben; det afslører de inderste tanker og blotlægger de skjulte motiver.” (Bogen Heb.4:12)

En livsspiral

Livet er som en spiral. Der kan være sår og svære situationer i fortiden. Når livet igen fører os forbi et svært punkt i spiralen, skal du huske og også mærke, at du er et helt andet sted end for et år siden. Det perspektiv kan let blive glemt midt i svære flashbacks og forvirrede tanker. Som du beskriver, er sandheden heldigvis, at problemet nu er mindre smertefuldt.

Det åbne sår er ved at blive lægt. Derfor skal du også være barmhjertig overfor dig selv og takke Gud for den lægedom, du har fået. Nuvel kan det dukke op igen, men ikke med samme styrke og intensitet. Når du er 90 år gammel, skal du gerne kunne tænke tilbage og sige: Ja, der var et stort problem i en bestemt livsperiode, da jeg var ung, men det problem blev ikke definerende for min fremtid, for Gud lægte mit sår.

”Barmhjertighed triumferer over dom”

Du kan fortsat kæmpe med følelsen af uretfærdighed eller lysten til at få ret. Vi kan alle komme til at udtale domme. Vi må dog huske på, at bevæger vi os ned ad den ”dømmende” vej, er vi på kollisionskurs med Jesu ord. ”Døm ikke, så skal I ikke dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal i få tilgivelse.”(Luk.6:37)

Vi kaldes til at leve i en ikke dømmende kultur, og her er tilgivelsen helt afgørende. For Gud tilgiver både os og vores næste og vil give os kraft til at gøre det samme. Guds kærlighed opløser følelsen af uretfærdighed eller lysten til at dømme og bedømme for at få ret. Vi kan egensindigt kæmpe for at få ret, men dog tabe, fordi Guds rige er et kærlighedsrige.

Som bekendt blæser kundskaben op, men kærligheden bygger op. I Jakobs brev møder vi den skønne sætning: ”barmhjertighed triumferer over dom”(Jak.2.13b). Billedligt betyder det, at er vores sind fyldt op af vores ”ene domssoldat”, vil Guds ”1000 barmhjertighedssoldater” triumferende vinde krigen over vores små domssoldater. De små domssoldater kan omhandle domme over os selv, andre mennesker eller situationer, men Guds barmhjertighed vil triumferende vinde krigen.

Afsluttende hilsen

Du er godt på vej og heldigvis et helt andet og bedre sted i dag end for et år siden. Tal smerten ud indtil ”bogen” kan lukkes og placeres på en hylde. Accepter mindre tilbagefald, men lad dem ikke vælte dig. Brug endelig din kreative evner til Guds ære.

Kærlig hilsen
Poul Henning