Sognekirkekonference i Kolding

Folkekirken har potentiale til at bringe håb. En sognekonference i Kristkirken vil vise hvordan.

Thomas Kofoed Nedergaard, sognepræst i Sct. Michaelis Kirke, Fredericia (til venstre), og Jens Ole Christensen, sognepræst i Fredens-Nazaret Sogn, taler på Sognekirkekonference i Kolding.

Håb for evigheden. Håb i hverdagen. Håbet er i fokus til Sognekirkekonference fredag den 24. maj i Kolding.

Sognekirkekonference 2024, som arrangeres af Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet, vil inspirere præster, organister, kirke- og kulturmedarbejdere, menighedsrådsmedlemmer og andre interesserede til at dele det kristne håb.

Håb til fortabte

”Folkekirken har et enestående budskab og fællesskab at tilbyde i en verden, der har brug for håb til de fortabte, de fortravlede, de modløse, de ensomme, de engagerede, de ramte og de …
Sognekirkekonferencens foredrag og workshops rammer lige ned i sognekirkens virkelighed med opmuntringer og konkret inspiration til at være en menighed, der giver kirkens håb videre,” skriver arrangørerne.

Dagen begynder med temagudstjenesten ”Håbets Gud” v. sognepræst Thomas Kofoed Nedergaard, og den bliver fulgt op af foredraget ”Menneskers håb. En samtidsanalyse med tilknytningspunkter til sognekirkens muligheder” v. sognepræst Jens Ole Christensen.
I eftermiddagens workshopper er der mulighed for at dykke ned i håb for gudstjenesten, hverdagens bibelbrug, evangelisation, menighedsrådets arbejde, den fremmede og den ensomme.
Konferencen er for alle, der er en del af denne virkelighed som ansat, menighedsråd eller frivillig.

Sognekirkekonferencen er arrangeret af Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet.
Konferencen foregår den 24. maj, kl. 9.30-17.00 i Kristkirken, Haderslevvej 38, 6000 Kolding
Pris inkl. forplejning 550 kr. Tilmelding: www.collect.nu/MF/Sognekirkekonference_2024