Det disciplinerede discipelliv

Af Inger Chercka. Psykolog, tidl. missionær

Den kendte tyske teolog, Dietrich Bonhoeffer, der selv blev martyr i 1945, sagde: ”Kristendommen uden discipelskab er det samme som kristendom uden Kristus. Der er ingen kristendom uden discipelskab.”

Livet for de disciple, Jesus kaldte, bestod af dagligt følgeskab 24/7 med mesteren og de andre disciple gennem flere år. Hvis vi andre skulle leve sådan, måtte vi nok gå i kloster, og det er jo ikke en mulighed. Men de modtog kaldet og kom til at betale den pris, vi hører om i dagens tekst. Vi er ét af de folkeslag, der blev nået på grund af deres lydighed. Hver ny generation står på skuldrene af dem, der gennem århundrederne sagde ja til kaldet og betalte prisen. Vi må også forholde os til kaldet.

Hvordan bliver man discipel i dag?

Ligesom med Jesus begynder discipellivet med dåben: Det er en éngangshandling, der – afhængigt af dåbssyn – enten besluttes af vores forældre eller på et senere tidspunkt af os selv.
Derimod må beslutningen om at være Jesu discipel træffes på ny hver eneste dag.

Hvad koster det – kan det betale sig?

I dagens tekst hører vi, at store folkeskarer fulgte Jesus. Vi må forestille os, at han går foran, og de kommer myldrende bagefter. Men så vender han sig pludselig rundt og begynder at tale til dem:
”Den, der vil følge mig, må give afkald på sin far, mor, hustru og børn, brødre og søstre – ja, han må give afkald på sit eget liv… Den, der ikke vil bære sit kors og følge i mine fodspor, kan ikke være min discipel.”

Hvad med kvinderne?

Det kan måske ikke overraske, at betingelserne for at blive discipel adresseres til mænd. Alle de disciple, Jesus ’håndplukkede’, var jo også mænd. Sådan var samfundet indrettet på den tid. Og hvis man et øjeblik skulle forestille sig, at betingelsen for discipelskab også skulle gælde kvinder, at de skulle give afkald på deres ægtemand – mon så ikke hele samfundet ville bryde sammen?
Vi ved dog, at Jesus havde adskillige kvindelige efterfølgere, og at de spillede en vigtig rolle i hans liv og i udbredelsen af Guds Rige. Altså intet belæg for at ekskludere kvindelige disciple!

Guds logik

Den høje pris giver måske alligevel positiv mening, hvis vi ser på hele Guds hensigt med discipelkaldet. For hvad betyder det af give afkald? Betyder det at svigte – eller endda ’hade’, som det står i andre oversættelser? Jeg tror nærmere, det har den positive betydning: ’At prioritere noget: Jesus’. Ordet ’discipel’ er i familie med ordet at ’disciplinere’. Helt lavpraktisk må en discipel derfor søge at disciplinere sin livsstil: Bruge tid på at bede, meditere og blive fortrolig med Bibelen. Være en del af et kristent fællesskab: Gå i kirke! Og jævnligt lade sig lede af Guds Ånd.

Beslutningen om at være Jesu discipel må træffes på ny hver eneste dag.

Jesus er Herre

Jesu disciple besluttede at gøre ham til Herre i deres liv. At følge hans planer fremfor deres egne. Han har også planer for vores liv: ”For jeg har planer med jer, siger Herren, planer om fremgang og ikke om tilbagegang, så I må opleve den fremtid, I håber på!” (Jeremias 29:11) Gud ved godt, hvor fejlbarlige vi alle er. Og at vi ikke kan undgå at svigte hverken vores nærmeste eller os selv, hvis vi prøver at klare livet selv. En discipel af Jesus har lov at stole på, at hverken vi eller vores nærmeste vil blive svigtet, hvis vi bliver hans disciple, tværtimod: Han kan passe BEDRE på både dem og os, end vi selv kan.

”Søg derfor først Guds rige og hans vilje, så skal han sørge for alle jeres menneskelige behov.” (Mat. 6:33).

Søndagens tekst: Luk. 14, 25-35

Prisen for at være discipel af Jesus

25 Store menneskemængder fulgte Jesus, og han vendte sig til dem og sagde:

26 „Enhver, som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor, sin ægtefælle og sine børn, sine brødre og søstre – ja, højere end sit eget liv.

27 De, der ikke er villige til at give afkald på deres eget liv og følge mig fuldt ud, kan ikke være mine disciple.

28 Har I beregnet omkostningerne? Hvis nogen tænker på at starte et byggeri, sætter de sig så ikke først hen og regner ud, om de har penge nok til at gøre det færdigt?

29 For hvis de lægger grunden uden at kunne bygge færdig, så vil alle, som ser det, gøre nar af dem og sige:

30 ‚Se! De begyndte at bygge, men kunne ikke gøre det færdigt.’

31 Eller hvilken konge tør kaste sig ud i en krig uden først at have drøftet med sine rådgivere, om han med sine 10.000 mand er stærk nok til at slå de fjendtlige styrker på 20.000 mand?

32 Og hvis han indser, at det ikke kan lade sig gøre, sender han folk ud for at forhandle om fredsbetingelser, mens fjenden endnu er langt borte.

33På samme måde,” sluttede Jesus, „kan I ikke være mine disciple, hvis I ikke er villige til at betale, hvad det koster, om det så er alt, hvad I ejer og har.

34 Salt er godt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?

35 Det kan ikke bruges som gødning, og det ville ødelægge jorden. Man smider det væk, fordi det er værdiløst. Lad dem høre, som har øre!”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk