No backseat driving!

Frit oversat: føreren sidder på forsædet! Engang havde jeg en drøm, hvor jeg var ude at køre i min bil, men det var svært at styre bilen, da jeg sad på bagsædet. Desuden sad der en stor person på førersædet, så jeg havde også svært ved at se ud ad forruden.

Vi kom forbi mange forulykkede biler, hvor folk sad i bilerne og ventede på hjælp. Jeg var ikke i stand til at hjælpe nogen, selvom jeg gerne ville, da jeg jo var fuldt optaget af at styre bilen udenom ulykkerne, fra min plads på bagsædet. Et år efter var vi i Canada til en kirkekonference, og vi blev kørt til lufthavnen af en kvinde fra Trinidad, som vi kendte en lille smule. Jeg smyger mig ind på en lille plads på bagsædet, da bilen også var fuld af bagage.

Pludseligt vender hun sig om og siger: ”Jeg har det dårligt med, at du sidder på bagsædet – du skal sidde forrest. Jeg mener det alvorligt.” – Der var den igen: ”No backseat driving”. For mig blev dette en påmindelse om at tage den drøm alvorligt, som jeg havde haft for et år siden, men næsten glemt. Dette med at sidde på førersædet af sin egen bil tolker jeg som at forfølge det, man selv drømmer om eller føler sig inspireret til at gøre, modsat kun at følge efter, hvad andre mennesker har af idéer og tanker uden egentligt at forholde sig til sit eget ”kald” eller sin egen plads.

Kald er et stort ord, men i min drøm var jeg ikke i stand til at gøre det, som jeg gerne ville, da jeg ikke havde taget mit eget liv alvorligt, – ikke nok, i hvert fald, til at jeg kunne være til hjælp for de forulykkede mennesker, som jeg følte, at jeg svigtede, ved bare at køre forbi. Jeg tror, Gud skubbede lidt til mig og gjorde mig opmærksom på, at han faktisk ventede på, at jeg tog min plads. At jeg begyndte at spekulere på, hvad mit kald egentligt var.

Nogle af os synes, det er en svær og måske skræmmende opgave at tage vores plads, at lade vores stemme høre eller tage et nyt skridt ind i en opgave, som vi har lyst til, men ikke ved, om vi kan klare. Det kan også være, at vi bliver holdt nede af dårlige oplevelser tidligere i vores liv, eller der kan være andre grunde til, at vi måske bevidst bliver siddende på bagsædet i vores eget liv.
Heldigvis har vi en omsorgsfuld far i himlen, som ser os og hepper på os og rigtigt gerne vil hjælpe os på vej.