Forslag om fadervor i folkeskolen
- Danmark har brug for en mere synlig kristendom
Af. Martin Henriksen, formand for Nye Borgerlige, sikkerhedsvagt og medlem af Stevns
kommunalbestyrelse
Jeg stiller som medlem af Stevns kommunalbestyrelse forslag om, at folkeskolen skal samle eleverne til morgensamling og fadervor mindst en gang om ugen. Jeg så gerne, at det var hver dag. Så forslaget skal ses som en god begyndelse.
Jeg synes, at der er brug for, at vores kristne tro fylder mere i vores skolesystem og generelt i det offentlige rum. Der skal ikke være tvang, men troen skal være til stede som en naturlig ting. Vi skal turde stå ved det, og det gælder også i det politiske liv. Tro er naturligvis først og fremmest en privat sag for den enkelte. Men det er også vigtigt, at det enkelte menneske og at vi i bredere forstand som samfund tør at stå ved vores personlige tro og kristne rødder. Derfor er forslaget vigtigt.
Undervisning om forfulgte kristne
Forslaget er todelt, og anden del af forslaget giver sig selv. Det drejer sig om at højne børn og unges kendskab til forfulgte kristne. Når en del af det kristne fællesskab lider, så lider vi allesammen. Derfor er arbejdet med at skabe forståelse for forfulgte kristne afgørende, også her i Danmark. Det irriterer mig, og det undrer mig, at det fylder så lidt, som det gør, når man tager i betragtning, at kristne er de mest forfulgte på verdensplan. Det skal ske, ved at folkeskolen indleder et formelt samarbejde med Open Doors, Dansk Europamission, Kirkernes Integrationstjeneste samt Bibelselskabet for at øge skoleelevernes bevidsthed om forfølgelse af kristne. Andre aktører kan selvsagt også komme på tale.
Skolerne bør skabe større forståelse for kristendommen
Fadervor skaber forståelse og sammenhold og er en vigtig og uundværlig del af menneskehedens verdensarv og vores danske traditionsarv. Bønnen går tilbage til de allerførste kristne. Fadervor er den mest brugte bøn fra Bibelen, hvor Jesus lærer sine disciple at bede den. Fadervor udtrykker den tillid til Gud, vi kender fra den kristne grundtanke, at mennesket kan komme til Gud, som et barn kommer til sine forældre.
Der er med forslaget mødepligt til morgensamlingen for elever, lærere og ledere, men det er frivilligt, om man vil fremsige fadervor. Den ansvarlige leder eller lærer fremsiger fadervor. En elev kan også fremsige fadervor foran forsamlingen. Jeg mærker fortsat en manglende viden og en nedladende tilgang til den kristne trosretning i store dele af samfundet. Det gør formentlig, at en del mennesker holder igen med at være åbne omkring deres tilhørsforhold. Vi skal ikke skamme os over vores kristne baggrund. Vi skal – som ledere og folkevalgte – turde stå åbent ved det. Det er vi alt for dårlige til i dagens Danmark.
I forhold til forslaget punkt 2 er det – som nævnt – væsentligt at fremføre, at kristne på verdensplan udgør den mest forfulgte gruppe. 380 millioner kristne påvirkes af forfølgelse. Det viser World Watch List 2025, som netop er blevet offentliggjort. Læg dertil, at den seneste forskning viser, at kristendommen og kirkerne udgør et vigtigt redskab hvad angår integrationen af herboende personer med udenlandsk baggrund. Det kan vi med fordel overføre til skoleområdet.
Det er også vigtigt at skabe et fortroligt rum, hvor det er legitimt at give sig hen, hvilket også kan være en fordel i forhold til at række ud til udsatte og sårbare familier, børn og unge. Jeg håber, at flere partier og samfundsaktører med tiden vil indse, at vi får et bedre samfund ved at lade den kristne tro fremstå klart og tydeligt, også i vores tilgang til ungdommen i Danmark. I sidste ende vil det være op til den enkelte at træffe sine beslutninger.