Sand kærlighed går ind i de svære samtaler
Samtaler mellem mennesker kan se vidt forskellige ud, nogle føles lette og er latterfyldte, mens andre opleves svære og synes sprængfarlige. Selvom de ukomplicerede samtaler umiddelbart er mest behagelige og også dem, der er flest af, har jeg igen og igen erfaret, at de svære samtaler i særlig grad er bestemmende for relationens ægthed og dybde. Bibelen er helt klar omkring, at hvis nogen har noget imod os, eller hvis vi har noget imod nogen, skal vi forlige os med hinanden, inden vi bringer vores gave til kirken.
Det er udfordrende og ukomfortabelt for os, at sandheden i Guds ord er så kompromisløs. Alligevel takker jeg Gud, som kender menneskets natur, og som ved, at der måtte sættes en klar ramme omkring relationerne, for at vi kan handle ret i stedet for at leve i bagtalelse eller uløste konflikter. Min personlige erfaring er, at Helligåndens hjælp og vejledning er nærværende og øjeblikkeligt til stede, når vi ønsker at følge Guds befalinger.
Adskillige gange har jeg taget den svære og sprængfarlige samtale – til trods for voldsomt ubehag og lyst til at lade være. Min erfaring er, at denne slags samtaler er med til at tydeliggøre karaten i relationen. De fleste gange har Gud virket med på en sådan måde, at relationen er blevet styrket. Andre gange er det desværre blevet klart, at der var meget lang vej igen, inden det eventuelt var muligt at få en relation, der var ægte, oprigtig og kærlig. Men samtalen har altid skabt mere klarhed.
Så selvom nogle relationer har vist sig at være ukampdygtige, ændrer det ikke på, at jeg til hver en tid, om det er belejligt eller ubelejligt, vil opmuntre enhver til at bede om modet og til at gå de usikre skridt for at møde den eller dem, der er blevet som en sten i skoen. En sten, som generer gangen. Dem, som jeg tænker negative tanker om, og dem, som jeg kan fristes til at tale om – og ikke tale med.
For Guds nåde er stor – over dem, over mig og over os, og hans ønske er, at vi kendes på den indbyrdes kærlighed. Den sande kærlighed ansporer os til at tage den svære samtale med hinanden i tillid til Gud og til, at kærligheden er bærende, ægte og værende. Lad os både vælge og lære at tale sammen – også når det er svært, for at enheden, samhørigheden og forbundetheden i Kristi legeme bliver hel og intakt. Også med øje for, at vi på den måde er et eksempel på sand kærlighed for dem, som kigger på os, og som lægger mærke til vores livsstil.
