Kræver tilgivelse en kan-hat eller en vil-hat?

Mange af os, hvis ikke alle, er bekendt med vendingen, at nogen har ja-hatten eller nej-hatten på. Så til denne klumme om tilgivelse har jeg opfundet to nye hatte – kan-hatten og vil-hatten. Når der er nogen, som jeg skal tilgive, kan tanken komme, om jeg overhovedet kan tilgive dem.

I forbindelse med tilgivelse, tror jeg, det bedste spørgsmål er, om jeg vil tilgive. Spørgsmålet om, hvorvidt jeg kan tilgive, gør, at jeg sætter spørgsmålstegn ved, om det er muligt for mig. Har jeg evnerne og lysten til det? Men jeg ved, at vi alle kan tilgive – at det er muligt for hele menneskeheden. Det ved jeg, fordi Guds Ord siger, at vi skal tilgive. Derfor har han skabt os sådan, at enhver af os kan det – at det er en mulighed.

De, som kender mig ved, at jeg har oplevet ubærlige ting i mit liv, som umiddelbart kunne synes utilgivelige. Det er også netop i forbindelse med voldsomme traumer, at det er blevet klokkeklart for mig, at tilgivelse kun kræver, at jeg tager vil-hatten på. For når jeg vælger at tage min vil-hat på, så har jeg kontinuerligt erfaret Guds uforståelige nåde og hjælp til at tilgive. Så det er mit – og ethvert menneskes eget valg, hvilken hat, man tager på. Vil-hatten virker altid, fordi jeg med den på arbejder sammen med Gud i tilgivelsen.

Kan-hatten derimod giver efter min erfaring aldrig en god effekt. Det gør den ikke, fordi den arbejder sammen med mit kød og ikke med min ånd. Kan-hatten trækker mig faktisk væk fra Gud, og vil-hatten kobler mig på Guds overvældende kraft. Så et spørgsmål, som er værd at overveje i forbindelse med tilgivelse er, hvilken hat har jeg på? Kan-hatten bliver ofte til kan-ikke-hatten. Og det, som den bærer med sig, er, at jeg fængsler mig selv helt frivilligt.

Og i utilgivelighedsfængslet møder jeg fortsat vrede, bitterhed og alskens onde tanker. Men selv i utilgivelighedens fængsel har jeg stadig nøglen til at komme ud. Nøglen er i min vilje. At jeg der midt i mørket vælger at tage vil-hatten på, bekende min synd og vende om til Gud og bede om tilgivelse. Så leder han mig ud af fængslet og ud i frihed. Er det så enkelt, vil nogen måske tænke. Og ja, det er præcis så enkelt, fordi Gud bedømmer os på de motiver, vi har. Og vores vilje er i allerhøjeste grad medbestemmende for vore motiver.

Så jeg vælger selv min hat, og jeg sætter min hat, som jeg vil. Derfor er jeg ikke et offer, hvis nogen gør noget, som kræver, at jeg tilgiver dem. Det gør jeg med vil-hatten på både for Guds skyld og for min egen. Hvilken hat vælger du?