Gunni Bjørsted stopper som præst efter 44 år, men fortsætter i det, han kalder sit egentlige livskald
I anledning af afskedsreceptionen for Gunni Bjørsted den 23. august i Vanløse Frikirke har vi haft en snak med ham. Om hans tid i Vanløse Frikirke, om hans livskald og fremtid, og også om hans opgør med det, han kalder fundamentalistisk kristendom.

Gunni Bjørsted runder snart 70 år. Og selvom han egentlig altid havde tænkt, at han ville gå på pension som 67-årig, valgte han at fortsætte i sin præstegerning i Vanløse Frikirke.
”Det lagde sig sådan til rette, at det gav mening, at jeg fortsatte lidt længere. Så det er helt lavpraktisk på grund af min alder, og fordi jeg har været menighedsansat i 44 år, at jeg stopper som præst nu. Energien og kræfterne til at drifte kirke er ikke så stor længere, så jeg vil gerne have tid til freelance-ting og til at fortsætte min egentlige tjeneste. For en del år siden fik jeg formuleret mit livskald ret tydeligt. Det er at vejlede medmennesker til et tillidsfuldt, ærligt og altomfattende livssamfund med Jesus Kristus.”
Livskaldet fortsætter med base i Frederiksværk
Gælder dit kald både kristne og ikke-kristne?
”Det er rigtig skønt at få lov til at vejlede mennesker, som ikke tror på Jesus endnu, til et tillidsfuldt forhold med ham. Det drømmer jeg om at få lov til endnu mere. Men i min tjeneste har det i høj grad også handlet om at vejlede mennesker, som var bange for Gud, eller som har slået sig på en fundamentalistisk forkyndelse. Eller som har haft et kirkeliv, der har givet skrammer på grund af pres og manipulation. At følges med dem ind i et tillidsfuldt og ærligt livssamfund med Jesus er nok min største passion. Et fællesskab, som ikke bygger på manipulation eller pres, men på Guds selvhengivende kærlighed, som han viser i Jesus.”
I forbindelse med at Gunni Bjørsted stopper som præst i Vanløse Frikirke, vender han tilbage til sin ”gamle” kirke. ”Vi glæder os til igen at blive en del af den kirke i Frederiksværk, hvor jeg tidligere var præst. Vi bor fortsat i Frederiksværk, så det er naturligt for os at involvere os her.”
Mere fokus på frugt
Hvad sidder du tilbage med efter din tid i Vanløse Frikirke?
“Glæden ved det tillidsfulde medvandringsfællesskab med mennesker, og så at prædike og undervise. Det håber jeg sandelig at kunne fortsætte med.”
”I stilheden kommer det, Gud gør,
til at gå meget dybt. De meget enkle
sandheder kan få tyngde og slå dybe
rødder, fordi der er fred og ro i
stilheden, til at det kan lande
og synke dybt ned.”
”I min uddannelsestid var vi optaget af at måle kirkevækst, og det gjorde ikke noget godt for mig. Så det har jeg forsøgt at gøre op med. Medmennesker blev let set som et middel i målet om kirkevækst. Jeg beder om Jesu hjælp til at se mere efter frugten i menneskers liv end efter at være optaget af tal og størrelse. Med frugt mener jeg, at mennesker kommer til at ligne Jesus mere. I dét ligger også længslen efter selv at komme til at ligne Jesus mere. Mildhed, omsorg for medmennesker og solidaritet med skaberværket. Det ser jeg også som frugt.”
”At være ansat i Vanløse Frikirke har være skønt – en dejlig arbejdsplads med megen tillid og tryghed. Og med en fælles længsel efter at blive brugt endnu mere af Gud. Der er 170 mennesker på papiret, som tilhører Vanløse Frikirke. Om søndagen er der omkring 40-60 mennesker til gudstjeneste. Jeg beder da om en Helligåndens forfriskning over os alle sammen!”
Retræter i stilhed er meningsfuldt
”Jeg glæder mig til at stoppe og er en lille smule nervøs. Jeg har så mange ting, som jeg stadig har lyst til at lave. Skrive flere bøger. Arbejde med teologi, der kan hjælpe medmennesker. Jeg har ledt retræter i mange år, hvilket har været det absolut mest meningsfulde, som jeg har været i. At opleve, hvad Gud gør i stilheden på retræter, det er så meningsfyldt. I stilheden kommer det, Gud gør, til at gå meget dybt. De meget enkle sandheder kan få tyngde og slå dybe rødder, fordi der er fred og ro i stilheden, til at det kan lande og synke dybt ned. Det er for trætte kristne, der genfinder gnisten; for kuede kristne, der begynder at rejse sig i ægthed igen; og for mennesker, der måske for første gang er ved at finde vej ind i en relation med Jesus.”
Gunni tror, at jo mere ærlig og sårbar han selv er, jo lettere er det for sårede mennesker at få tillid til ham. Han fortæller mildt og kærligt om, at han har måttet gøre op med det ”fundamentalistiske bibelsyn”, som han er vokset op med, ”hvor kristne bliver ivrige i at påstå. at Bibelen er Guds ufejlbarlige ord forstået bogstav for bogstav, og som de er meget sikre på, at de selv forstår helt rigtigt og derfor føler, at de skal belære andre.”
“Mit projekt er at opmuntre til at læse bibelteksterne i lys af Jesus. Opgøret har da givet en vis følelse af hjemløshed, men jeg er blevet behandlet godt,” slutter Gunni.
Menighedsrådet i Vanløse Frikirke inviterer til afskedsgudsteneste og efterfølgende reception søndag den 23. august 2026 fra kl. 10.30.
Gunni Bjørsted
– Frikirkepræst, forfatter, underviser og åndelig vejleder, født 1957 i Vestjylland, har i mange år været en markant skikkelse inden for Evangelisk Frikirke Danmark (tidligere Missionsforbundet)
– Præst | Vanløse Frikirke (2012-2026)
– Præst | Osted Frikirke (2012-2021)
– Præst i Bethelkirken på Amager (2009-2012))
– Præst | Missionsforbundet i Frederiksværk (1995-2009)
– Præst | Missionsforbundets Kirke i Aabenraa (1982-1995)
– facilitering af retræter og individuel åndelig vejledning
– Teologisk uddannelse | Ansgarskolens Teologiske Seminarium i Oslo (1978-1982)
– Har udgivet en lang række bøger med fokus på tro, bl.a. ”Elsket nok til at tale sandt” og ”Han åbner Bibelen igen”.
– Foredragsholder og sanger
– Udgav i 2003 albummet ’Med varme øjne’


