Bogklub. Lev ikke bare som alle andre lev ekstraordinært
Som kristen har du muligheden for at leve et ekstraordinært liv. Det skriver bestsellerforfatteren John Bevere om i sine bøger. Bogen ”Ekstraordinært” kommer - sammen med to andre lignende bøger - ud til bogklubben i næste weekend.
Det er ikke tilfældigt, at mange af os kan lide eventyrfilm om helte og supermænd og -kvinder. Det er en længsel efter det storslåede, som Gud har lagt i alle menneskers DNA, mener forfatteren John Bevere.
– De mest populære og afholdte film indeholder alle ekstraordinære kræfter, skriver han og nævner bl.a. Spiderman, Superman, Star Wars, Ringenes Herre, Narnia filmene, The Matrix, Fantastic Four, Harry Potter, Pirates of the Caribbean, Batman, Iron Man, Indiana Jones, Zorro, og klassikere som William Wallace, Robin Hood og Spartacus.
– Faktisk hørte 17 af de 25 mest populære blockbuster film i 2009 til denne kategori. Hvor er det fascinerende, at hovedparten af de mest populære film til alle tider ikke er kærlighedshistorier, mordmysterier, spionthrillere, krigsfilm, sande livshistorier, sportsfilm, westerns, politihistorier eller dramaer om venskab, familie eller livet generelt. Nej, listen over de mest populære film samler sig om ekstraordinære skikkelser, der udfører bemærkelsesværdige bedrifter, hvor en hel del af dem besidder overmenneskelige evner eller kræfter. Hvorfor? Fordi vi blev skabt til at leve ”ekstraordinært”. Det var Guds plan fra begyndelsen, konkluderer John Bevere.
Ikke kun i evigheden
Bevere citerer bl.a. 1. Kor. 2,9, hvor Paulus skriver: ”Hvad intet øje har set og intet øre hørt og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham.”
– Du har måske hørt disse ord før og kun forbundet dem med himlens herlighed. Men i virkeligheden blev de skrevet for tiden her og nu. For apostlen Paulus, fortsætter: “Det har Gud åbenbaret for os ved Ånden.” (vers 10), citerer Bevere. Det lå Paulus på hjerte, at de kristne skulle forstå, hvor ekstraordinært et liv, vi er kaldet til.
– Gud fryder sig, ligesom enhver god far, over sine børns bedrifter og lykke. Ingenting vil glæde ham mere end at se dig nå dit højeste potentiale. Guds ekstraordinære plan bliver åbenbaret, når vi lever ekstraordinært.
Lad os sammen give englene noget at tale om, skriver Bevere.
Misforstået kristendom
– Hvis vi er ærlige, tror jeg, at vi alle ønsker, at vores liv skal betyde mere eller blive mere end det, vi har kendt og set. Medmindre det er undertrykt, har vi alle en medfødt længsel efter at hæve os op over det almindelige. Vi længes efter det ekstraordinære, mener Bevere.
Men samtidig indrømmer han, at sådan er det ikke med kristendommens image i dag.
– Desværre er Guds plan og menneskets udførelse af planen ikke ret tit overensstemmende. En af hovedårsagerne til, at jeg undgik kristendommen i årevis, var det billede, den fremviste. Jeg anså kristendommen for at være uden liv. At blive en kristen ville betyde, at jeg mistede min individualitet og måtte give afkald på kreativitet, virtuositet, passion og evnen til at lykkes i forretningslivet, sport, politik, uddannelse og andre områder af livet.
Jeg vidste det ikke dengang, men mine anskuelser var det modsatte af, hvordan Gud har skabt os til at leve, fordi han er den, som indgav os længslen efter det ekstraordinære. Lyt til Gud selv: ’’Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.’ Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.” (1.Mos.1,26-27)
Hvis man har lyst til at læse John Bevere udvikle disse tanker, så kan man endnu købe bogen på Hosianna.dk, sammen med nogle af John Beveres andre bøger.
Udfordringens Bogklub
I den kommende weekend får de fleste medlemmer af Udfordringens bogklub bogen ”Ekstraordinært” sammen med avisen. Da der ikke er bøger nok til alle bogklubmedlemmer, modtager de andre bogklubmedlemmer enten Beveres bog ”I Guds nærhed” eller ”Et hjerte i brand”. Disse to bøger er ligeså spændende og fyldt med udfordrende visdom, som ”Ekstraordinært”.
”I Guds nærhed”
Bogen ”I Guds nærhed” handler om at leve i tæt relation til Gud og Jesus gennem Helligånden. Mange kristne vil da også gerne fyldes af Helligånden, men Bevere gør opmærksom på et problem:
– Vi kan ikke ignorere Guds hellighed og alligevel forvente at være fyldt med Helligheden. Men når vi holder os til ham, vil vi opleve Helligåndens nærvær som styrkende, opmuntrende og forvandlende, skriver Bevere i bogen ”I Guds nærhed”. I bogen vejleder Bevere i, hvordan man nærmer sig Gud, og bagest i bogen er der også et tillæg om at tage imod Jesus og om at blive fyldt med Helligånden.
Et hjerte i brand!
I bogen ”Et hjerte i brand” taler Bevere om Helligånden – ikke blot som en blid due, men som ”ild”. Jesus talte jo også om, at hans venner skulle døbes med ild. Så denne bog handler om troen og relationen som en passion. Men Bevere skriver:
– Uanset, hvor du befinder dig i din vandring med Gud, så er der stadig plads til mere af hans hellige ild. Hvis du frygter for, at ilden næsten er gået ud, så fat mod og få nyt håb, opfordrer Bevere og henviser til Mattæus 12:20: ”Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, til han har ført retten til sejr”.
Vil du også være med?
Som sædvanlig giver vi andre læsere mulighed for at springe på bogklubben og få en af disse bøger til kun 50 kr., ligesom de øvrige bogklubmedlemmer. Hvis du vil det, kan du melde dig ind inden mandag d. 21. august kl. 12 på: udfordringen.dk/bogklub. Her findes alle nødvendige oplysninger. Du kan når som helst melde dig ud af bogklubben. Der kommer fire bøger om året til i alt kun 200 kr., og det er vel at mærke inkl. porto!
Vi kan desværre ikke herfra bestemme, hvem der får hvilken bog, da forsendelsen sker sammen med avisen uden adresseseddel. Men hvis du hellere ville have haft den anden bog, så kan du som medlem bestille den på Hosianna.dk for bogklubpris på 50 kr. ved at vælge kategorien bøger og bogklub-bøger. Det gælder dog kun så længe lager haves.