Inspireret af det fiskemirakel, Jesus gjorde for Peter, bad Erling om det samme – og fik det

I januar var Erling Tychsen sammen med sit team inviteret ud til en landsby i et område af Venezuela, hvor der bor Wayuu-indianere. Landsbyen ligger i et stort flodområde, og husene er bygget på pæle for at kunne holde til den skiftende vandstand. Her lever man af de fisk, man kan fange i floden. Og byens leder, der har inviteret Erling, bliver kaldt Fiskekongen.

”Han bestemmer en hel del i byen. Man kan kalde ham en slags borgmester, men han har også en virksomhed med 20 fiskerbåde og 70 fiskere ansat,” fortæller Erling Tychsen.
Han besøgte Venezuela en gang i 1997, men det var først i 2014, at han mærkede det som et kald. Han startede med at have kontakt til en enkelt kirke, men siden er arbejdet vokset, så hans organisation ”Global Organisation Denmark” nu samarbejder med over 460 lokale kirker i landet. Sammen driver de discipelskoler, evangeliserer, deler hjælp ud til fattige og yder lægehjælp. De har også fremstød i fængsler og blandt fængselspersonale og politiet.

Helbredelse banede vej

Lige nu arbejder de med at komme ud i områder i Venezuela, hvor de kan få kontakt til nye kirker, der kan være med i arbejdet. Men Erling undrede sig over, hvorfor han var blevet inviteret til lige netop denne landsby. Lige indtil han blev præsenteret for Fiskekongens kone.
”Hun havde været med til et møde, jeg holdt i efteråret i en nærliggende by, hvor hun blev helbredt for en stor synlig kræftknude på siden af brystet. Knuden var forsvundet helt, og hun havde været på hospitalet til en planlagt operation, hvor de kunne bekræfte, at al kræften var væk,” fortæller den 61-årige missionær.
Da hun kom hjem fra hospitalet og fortalte det til Fiskekongen, slog han det hen. Men hun overbeviste ham om, at Erling skulle besøge landsbyen, for hendes mor var også syg. Inden længe bad Erling for moren, som var helt forkrøblet af gigtsmerter, og hun blev også helbredt.

Lige som Simon Peter

Da moren blev helbredt, ville en søster til Fiskekongens kone have, at Erling skulle bede en velsignelse over hendes liv. Hun oplevede en fylde af Helligånden og løb bagefter ud og hentede folk fra hele landsbyen, som også gerne ville velsignes på samme måde.

”Så siger fiskeren til mig: ”Hvis det med Jesus er rigtigt, så vil jeg gerne have, at du beder for alle mine fiskere.” Og så beordrede han, at alle hans fiskere skulle hentes,” fortæller Erling begejstret.

Nu stod fiskerne på rad og række, klar til at blive velsignet. Men Erling fornemmede, at der var noget mere, han skulle gøre, end at bede for dem.

”Lige uden for kunne jeg se bådene ligge i vandet, og jeg kom til at tænke på Simon Peters fiskefangst, og jeg begyndte at fortælle historien: ”Ved I hvad? Da Jesus udvalgte sine disciple, var der en del fiskere imellem. Blandt andet Simon Peter. Så det kunne lige så godt være en af jer. Og når han sejlede ud, sagde Jesus, at han bare skulle kaste nettet ud på den anden side, og så fangede han så mange fisk, at han ikke kunne få alle fiskene med ind. Bådene blev overfyldt.”

Fiskere mødt af Gud

Erling mærkede, at nogle af fiskerne grinede lidt og tænkte deres. De plejede at være tilfredse med at tage ud at fiske og komme hjem med 5-6 kilo fisk pr. båd.

”Alle jer, der gerne vil have dette fra Jesus, skal bare komme hen til mig. Det er ikke, fordi jeg kan give jer det, men Gud kan give det til jer. Hvis I kommer hen til mig, så fortæller I samtidig til Gud, at I gerne vil have det,” sagde Erling til fiskerne.

Den aften kom fiskerne hen til Erling en efter en, og mange af dem blev meget overvældet af Helligånden. Bagefter gik de ud til deres både og begyndte at rigge dem til med deres net og sejlede ud på floden.

Fylder stadion

Erling så dem sejle ud, men der var stadig meget at gøre inde på land blandt den store flok, som havde samlet sig.

”Her stod jeg med flokken af mennesker, som ønskede at opleve mere med Gud. Jeg fortalte dem om Guds kærlighed, at han sendte sin søn her til Jorden. Ja, simpelthen evangeliet,” fortæller han.

Der stødte så mange mennesker til, at det endte med, at de var nødt til at finde et sted at samles inde på det nærliggende fastland.

”Vi endte på et basketballstadion, hvor tribunerne var spækket med mennesker fra hele byen. Vi så hundredvis af helbredelser, og mange tog imod Jesus den ene aften. Vi var der en hel uge, og de efterfølgende dage var det sådan, at vi ikke kunne gå uden for en dør uden at skulle snakke med folk, helbrede eller velsigne nogen.”

Fiskene vælter ind

Dagen efter tog Erling på tur til en anden by, men da han vendte tilbage om eftermiddagen, kunne landsbyens leder slet ikke vente med at fortælle de gode nyheder.

”Fiskekongen kom løbende hen til mig: ”Det, du talte om, blev til virkelighed. Alle både kom helt fyldte hjem. Vi har aldrig set noget lignende,” fortæller Erling.

Og Fiskekongen stod nu med et nyt problem. For han havde aldrig nogen sinde før fanget så mange fisk. Det problem var Erling klar med en løsning på.

”Jeg ved, hvordan du skal gøre. Du skal give dem til de fattige. Giv dem til dem, der har brug for det, og Gud vil velsigne dig endnu mere. For jo mere, du giver, jo mere velsignet vil du blive,” sagde Erling til Fiskekongen.

”Så begyndte han bare at dele ud, og han delte ud, og han delte ud af de her fisk. Og så blev de bare ved med at fange fisk i store mængder,” fortæller Erling.

”Fiskerne […] fra de omkringliggende landsbyer fanger stadig kun 5-6 kilo pr. båd. Men Fiskekongens folk fanger fisk i massevis.”

Miraklet bliver ved

Et stykke tid efter Erling rejste hjem fra Venezuela, fik han opdateringer om fiskemiraklet. For det stoppede ikke. Gud blev ved med at velsigne Fiskekongen og landsbyen med gode fangster.

”Jeg fik billeder tilsendt, hvor én båd sejler ud, men tre både må hente den ene båd, fordi de ikke kan have alle fiskene. Det vilde er, at sådan foregår det stadig den dag i dag,” fortæller Erling, der i skrivende stund har fået bekræftet, at fiskene stadig bliver ved med at fylde nettene.

”Fiskerne, som sejler ud fra de omkringliggende landsbyer, fanger stadig kun 5-6 kilo hver pr. båd. Men Fiskekongens folk fanger fisk i massevis. Han er så velsignet nu, at han giver to tons fisk om ugen til os, så vi kan dele det ud til andre, som er sultne.”

Det nytter at give

Selv om han var meget skeptisk i starten, og der skulle flere mirakler til at overbevise ham om troen på Jesus, har landsbyens overhoved nu indset, at det nytter at tro – og at give til andre. Og han er indstillet på at hjælpe endnu mere.

”Han har lige kontaktet vores folk og sagt, at hvis vi skal bruge flere fisk til uddeling, så har han en kølebil og er klar til at hjælpe med at få det fragtet til andre byer. Så nu er vi ved at åbne endnu et fiskekøkken i en by, som ligger fem timers kørsel fra landsbyen. Så i fremtiden skal vi modtage fire tons fisk fra ham om ugen,” fortæller Erling begejstret.

Og begejstringen handler ikke bare om at få flere fisk, men om at se en fisker og forretningsmand blive mødt med evangeliet lige på det område, som taler stærkest til ham.

”Som han siger: ”Jeg velsigner, men jeg får endnu mere ind, når jeg velsigner.” Så han elsker bare at velsigne. Han har taget imod Jesus,” konstaterer Erling.

Det er ikke kun Fiskekongen, der mærker velsignelsen. Hele lokalområdet er i forandring. Landsbyen har besluttet at indrette en bygning inde på fastlandet som kirke.

”Fiskekongen har doneret penge og udstyr, og hans søn skal være præst i den nye kirke. Og så kommer der nogen fra vores organisation og kører discipelskole for hele byen. De er omkring 3.000 mennesker.”

Træner præster til sundhed i troen

Træningen af nye i troen er helt central for Erling. Alle steder, hvor Global Organisation Denmark kommer frem, er der lokale medarbejdere, som rejser ud og prædiker og underviser de nye i troen. Men han vil også gerne træne præsterne til større sundhed. Derfor barsler de med at starte en bibelskole i Venezuela.

”Vi vil uddanne dem til at være præster. Ikke bare til at være dem, som har magten over kirken. Men virkelig at være præster. Mange af de eksisterende præster tænker for meget på at få tiende og gaver ind og putter en del af pengene i egen lomme. Vi vil gerne lære dem, at jo mere de giver ud fra kirken, jo mere får kirken igen,” fortæller Erling Tychsen og nævner, at han også har fået invitationer til at besøge Wayuu-indianere i nabolandet Colombia, samt til indianerfolk i Amazonas-området.

Tror på mirakler i DK

Lige nu er Erling dog herhjemme i Danmark og er på vej rundt til forskellige kirker for at fortælle. Han brænder for, at vi herhjemme skal få berøring med den samme vækkelse, som foregår i Venezuela. Så han taler ofte om de samme emner som på missionsmarken.

”Det handler rigtig meget om Guds kærlighed og om tro på, at Gud gør mirakler. Også i dag,” siger Erling og uddyber: ”Vores indbyrdes kærlighed til hinanden er jo det største bud sammen med det at elske Gud. Det prædiker jeg derude. Men kærlighedsbudskabet er faktisk noget af det vigtigste for os her i Danmark også. At vi ikke er selviske. At vi vil andre noget i stedet for kun at ville noget for os selv.”

Især det med miraklerne, oplever han, at vi kan have svært ved at gribe om herhjemme. Men i Erlings øjne er det ikke noget, som er langt væk fra at kunne ske.

”Gud gør mirakler i dag. Vi kan tænke, at det kun er noget, vi kan læse om eller høre om fra andre lande. Eller vi kan spørge, om det nogensinde kommer til at ske i vores kirke i Danmark. Men det gør det jo,” siger Erling Tychsen, ”og hvorfor ikke få lov til at se det i den skala, som vi får lov til at se det i Venezuela. Det handler om at tro på det. Tro det, og du vil få det.”

”Gud gør mirakler i dag. Vi kan tænke, at det kun er noget, vi kan læse om eller høre om fra andre lande. Eller vi kan spørge, om det nogensinde kommer til at ske i vores kirke i Danmark. Men det gør det jo.”

Mission gør os vågne

Han mener, at vi let kan glemme, hvad det betyder, at vores tro kommer i berøring med, hvad der sker ude i verden. Derfor vil han også gerne inspirere kirker i Danmark til generelt at tænke ud over landets grænser.

”Jeg er missionær med stort M. Og jeg elsker det med at gå ud i alverden, fordi vi kan lære rigtig meget af andre mennesker. Ved at høre om, hvad der sker derude, kan vi vågne op herhjemme også,” siger Erling, som er sendt ud af Acts Mission, som er Apostolsk Kirkes missionsarbejde.

Han ser fra sine egne ture, hvor han ofte har danskere med på sit team i Venezuela, hvor meget det kan betyde at få smag for, hvad Gud gør ude i verden, og så bringe det med hjem.

”Man ser jo mange gange, at folk kommer hjem fra et kort besøg på en missionsmark. De er helt oppe at ringe. De har så meget, de gerne vil give,” siger Erling Tychsen og opmuntrer til at gribe vækkelsen i stedet for at vente på, at de falder til ro: ”Lad os prøve at holde dem oppe og ikke dysse dem ned. De skal sandelig have lov til at blomstre i det.”

Spreder vækkelse her

Han ser slet ikke en grund til, at der ikke kan ske vækkelse i Danmark, og når kirker spørger, om han vil komme på besøg og sprede begejstringen over, hvad Gud gør, er Erling klar.

”Jeg kommer selvfølgelig med kærlighed til den her mission. Der er vækkelse i Venezuela, og den vil jeg gerne komme og dele ud af igen. For har du set det og smagt det, kan du ikke lægge det fra dig igen.”

Alle fotos i artiklen er fra Global Organisation Denmark.