Hvordan kan jeg undgå at dømme, når jeg samtidig skal bedømme alt?

Kære Anne,

Bibelen siger, at vi skal bedømme alt, men den siger også, at vi skal bære over med hinanden og at ’kærlighed skjuler en mængde synder’.
Hvordan navigerer vi med det, så vi ved, hvornår det er tid til at bære over med hinanden, og hvornår vi skal formane og måske endda advare andre?

Hilsen en medkristen

Kære medkristne ven

Tak for et godt spørgsmål, som mange andre også undrer sig over. Ja, det er svært at finde balancen mellem det bibelske princip om ikke at dømme nogen, og det næsten modsat klingende princip om at bedømme alt. Det kan også være en udfordring at finde balancen mellem, hvornår man skal ’bære over’ med hinanden, og hvornår man skal formane og måske endda advare andre. Lad mig begynde med det første eksempel på ikke at dømme nogen og samtidig bedømme alt.

Hvis vi ser nærmere på de relevante skriftsteder og flere andre, der handler om at dømme eller ikke at dømme, er det klart, at Bibelen fortæller os, at vi ikke skal dømme nogen person. Det skyldes, at Gud er den eneste sande og retfærdige dommer, og der kommer en dag, hvor ethvert levende menneske vil stå foran ham. Samtidig opfordrer Bibelen os til at dømme eller bedømme alt i enhver situation. For hvis vi ikke gør det, kan vi også selv blive ført på vildspor i vores vandring som kristne.

Bibelen som standard

For at kunne dømme nogen eller noget har man brug for en standard. Ligesom ethvert land har en lovbog, der er skabt af lovgivere med henblik på, at samfundet skal fungere gnidningsløst og beskytte mennesker, er Bibelen skabt af universets lovgiver for at sikre en gnidningsløs beskyttelse af menneskeheden, især dem, der kalder sig selv kristne. Ligesom et hvilket som helst lands lovbog ikke er til forhandling, er Bibelen heller ikke til forhandling.

Når Gud dømmer mennesker, vil han ikke gå på kompromis med sine bibelske love. På samme måde er standarden for kristne, når det gælder at dømme alle ting, den selvsamme lovbog – Bibelen. Når vi dømmer noget efter Bibelens standard, er det som hovedregel let nok at se, hvad der er rigtigt og forkert, for Bibelen er ikke tvetydig eller utydelig. Hvis det forkerte bliver gjort af en person, skal vi dog hverken dømme eller fordømme personen.

Men for at demonstrere ægte kærlighed – altså den bibelske slags – er vi nødt til at bede om visdom og den rette mulighed for at tage sagen op med personen. Hvis vi gør dette, mens de er i stand til at ændre noget, redder vi dem fra den dommedag, hvor alle vil blive dømt af hele jordens dommer ud fra den endegyldige lovbog – Bibelen.

Det kan også være en udfordring at finde balancen mellem,
hvornår man skal ’bære over’ med hinanden,
og hvornår man skal formane og måske endda advare andre.

Betydningen af ’kærlighed skjuler en mængde synder’

I 1. Peter 4:8 står der: ”Elsk hinanden med en inderlig kærlighed, for kærligheden gør, at mange synder bliver skjult.” Dette vers er blevet læst uden for sin sammenhæng, og det har forvirret mange mennesker. For uden konteksten kan man få den opfattelse, at det at elske nogen betyder at ’dække over’ deres synder ved at ’lukke’ vores øjne for deres synd eller endda ’tolerere’ deres synd.

Men det er ikke, hvad teksten betyder, når den læses i sin kontekst. Her skal vi også læse versene 1 til 7, hvor Peter skriver:

”Kristus måtte igennem fysiske lidelser, og I må være indstillet på det samme. De, der er villige til at gennemgå fysiske lidelser, har gjort op med et liv i synd. De lever resten af deres liv her på jorden i overensstemmelse med Guds vilje og ikke styret af syndige lidenskaber.  I har brugt tilstrækkelig meget af jeres tid på at leve et selvisk liv ligesom de vantro. Det gav sig udslag i seksuelle udskejelser og syndigt begær, løsslupne fester, natlige orgier, druk og afskyelig afgudsdyrkelse. Jeres venner fra dengang undrer sig over, at I ikke længere vil være med i deres mange udskejelser, og de gør nar af jer. Men de skal en dag stå til regnskab over for Gud, der er parat til at dømme levende og døde. Da også de døde vil blive dømt engang, måtte Jesus forkynde budskabet for dem og give dem mulighed for at få åndeligt liv, selvom de allerede havde oplevet den fysiske død. Verdens ende er nær. Vær derfor fornuftige og mådeholdne, så I kan bede.”

At redde de vildfarne

Peter opmuntrer tydeligvis de troende, der selv er stoppet med at begå forskellige synder, til at fortsætte på samme måde og hjælpe andre til at gøre det samme. Og dette fremmer de ved at demonstrere kærlighed, fordi ’kærlighed skjuler mange synder’. Jakob forklarer tydeligt, hvad denne ’tildækning af synder’ betyder. I Jakobs Brev 5:19-20 siger han:

”Mine brødre, hvis en af jer forvilder sig bort fra sandheden, og en anden får ham til at vende om, skal han vide, at den, der får en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, frelser hans sjæl fra døden og skjuler mange synder.” Den, der hjælper en synder til at vende om, hvis han vandrer bort fra sandheden, vil redde denne persons sjæl fra døden og dermed dække en mængde synder.

Når Gud dømmer mennesker, vil han ikke gå
på kompromis med sine bibelske love.
På samme måde er standarden for kristne,
når det gælder at dømme alle ting,
den selvsamme lovbog – Bibelen.

Bibelsk kærlighed

Det betyder, at vi skal bede om visdom og mod og vælge at tage de svære samtaler. For derved kan vi hjælpe en synder, der er vandret væk fra sandheden i Guds Ord, til at omvende sig fra sin forkerte eller syndige livsstil. Det er faktisk på denne måde, at vi viser sand bibelsk kærlighed. Det er det, Peter mener, når han skriver, at kærlighed dækker over en mængde synder. Når de vildfarne så vender tilbage til den smalle vej og bekender og forsager deres syndige praksis, da har vores kærlighed hjulpet dem.

Kærligheden vil dække deres tidligere og fremtidige synder, fordi vi hjalp dem med at tage beslutningen om at vende tilbage til den bibelske livsstil.

Hvordan gør vi det?

Den anden halvdel af dit spørgsmål handler om kærlighedens praktiske udfoldelse: Hvordan navigerer vi med det, så vi ved, hvornår det er tid til at bære over med hinanden, og hvornår vi skal formane og måske endda advare andre? Når vi ser nogen fare vild, så de får en livsstil med synd og dårlige vaner, må vi bede om visdom og mulighed for at åbne en samtale om det. Vi må huske på, at kærligheden nogle gange skal være hård – og være villig til at løbe en risiko ved at gøre det svære og ubehagelige.

Inden vi åbner samtalen, er det en god idé at vide, hvad Bibelen siger om den konkrete fejl eller synd, vi ønsker at tale om. Vi må også være forberedte ud fra Bibelen på eventuelle spørgsmål eller modargumenter, der kan dukke op i samtalen. Begynd altid en svær samtale med hvorfor før hvad. Mens vi fortæller personen, hvorfor vi skal have samtalen, bekræfter vi vores kærlighed til dem og fortæller dem, hvor meget forholdet betyder for os.

Vi siger tydeligt, at vi ’er nødt til’ at have denne svære samtale, fordi vi elsker dem. Dette vil få personen til at føle sig tryg, så han eller hun ikke føler sig angrebet, når vi begynder at tale om situationen.

Undgå fordømmende generaliseringer

I samtalen skal man undgå at bruge generaliserende udsagn om problemet, for det må ikke lyde, som om man angriber den anden person. For eksempel i stedet for at sige: ”Du er uhøflig” eller ”Du er ukærlig”, så sig, at vedkommende i en given situation har handlet uhøfligt eller ukærligt. Det er ikke let at gennemføre en svær samtale på en god måde. Men hvis det gøres med den rigtige indstilling og med bøn, med venlige og betænksomme ord, er det altid givende.

Denne fremgangsmåde vil ofte opbygge tillid; den viser kærlighed og respekt og styrker som følge heraf også forholdet. Og den evige belønning er, at hensigten med ægte kærlighed er det at ’skjule en mængde synder’.

Kærlig hilsen
Anne