Nu kan du begynde Caminoen i Hirtshals

En pilgrimstur på Caminoen forbindes for det meste med en vandretur under lidt varmere himmelstrøg end det hjemlige, men nu kan du udskifte de milde og varme briser med god vestenvind og skumsprøjt i det nordvestlige Danmark.

Søndag den 19. april fik Hirtshals nemlig sit officielle tegn på, at man nu kan begynde sin camino-tur i Hirtshals – og skal man slutte sin tur på den oprindelige slutdestination, katedralen i Santiago de Campostella i det nordlige Spanien, så kræver det en rask lille vandretur på 2.729 km, hvilket også fremgår af stenen. Den 120 centimeter høje granitsten er placeret ved Solnedgangspladsen nær centrum i Hirtshals.

På dagen deltog omkring 200 mennesker i indvielsesceremonien, der startede i Hirtshals Kirke med salmesang. Kirken har nemlig også en særlig status som pilgrimskirke. En status den fik tilbage i 2019.

Mange veje, et mål

Caminoen (egentlig Camino de Santiago) er et netværk af historiske pilgrimsruter, der strækker sig over hele Europa og samles i det nordlige Spanien. Målet for alle ruterne er katedralen i byen Santiago de Compostela. Ordet Camino betyder vej eller sti på spansk, og selvom mange taler om Caminoen som én vej, findes der mange forskellige camino-ruter, men fælles for dem alle er, at de slutter ved domkirken i Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien, hvor apostlen Jakob ifølge legenden er begravet. Det mest kendte ruteforløb er den 775 km lange ”franske rute”.

Caminoens historie

Caminoens opståen knytter sig til fundet af en grav i det 9. århundrede, som menes at tilhøre apostlen Jakob. Ifølge legenden blev eneboeren Pelagius ledt af en stjerne til en mark, hvor han opdagede en glemt grav. Stedet fik navnet Campus Stellae (Stjernemarken), som senere blev til Compostela. Den lokale biskop erklærede, at det var apostlen Jakobs jordiske rester. Kong Alfonso II af Asturien blev derefter den første officielle pilgrim, da han vandrede fra Oviedo til Santiago for at bekræfte fundet. Han beordrede opførelsen af det første kapel på stedet.

Nyheden spredte sig hurtigt over hele Europa, og i Middelalderen blev Jakobs relikvieskrin i Santiago de Compostela et lige så søgt pilgrimsmål som Rom og Jerusalem. På rejsen til Santiago de Compostela samlede pilgrimme skaller af store kammuslinger som bevis på, at de havde gennemført pilgrimsfærden. Disse skaller, der på dansk kaldes ibsskaller (Ib er en fordanskning af Jakob), er blevet et symbol på pilgrimsrejsen, ligesom Jakob er blevet pilgrimmes skytshelgen. Derfor er Caminoen afmærket af skilte med gule muslingeskaller.

Fra Reformationen og helt frem til 1980’erne var mængden af pilgrimme aftagende, men pludselig vendte udviklingen, og mennesker fra hele verden begyndte igen at vandre ad den såkaldte Jakobsvej til Santiago de Compostela.