De fleste kan se elefanten i rummet!
Eivind Fønss
Nogle er blinde, andre ser den anden vej, og nogle tør ikke tale om den! Jeg bringer dette på bane i største respekt og kærlighed! I Norge tør man tale om elefanten. Der er i hvertfald en nordmand, som har skrevet en større bog om emnet. Bogen hedder “Rebranding the Church” og er skrevet af Peder Tellefsdal. Han bruger forskellige internationale undersøgelser til at belyse tilstanden på kirkerne, kirkelivet og kristendommen. Der er lande, hvor tilgangen til de troendes rækker vokser markant. Og så er der lande, hvor kirkelivet sygner hen, og antallet af medlemmer daler, hvor de kristne falder i antal.
Det er bl.a. Danmark! Jeg ved, at flere trossamfund og kirker taber medlemmer, jeg ved, at antallet af børn, som følger i forældrenes troende fodspor, er faldende. Det er jo en katastrofe, ikke sandt? Prøv for sjov at stille disse spørgsmål til ChatGPT. Problemstillingen er åbenbart almindelig kendt!! Hvad gør kirkerne så ved det? Jeg siger ikke, at der ikke evangeliseres, og at de kristne sammenkomster ikke er hyggelige, men hvor bliver effekten af? Der er altså to hovedområder, som kræver italesættelse.
1. Menighedslivet. Hvis de unge falder fra, siger det noget om, at hverdagslivet ikke svarer helt til søndagslivet. Der er altså for mange hjem, som ikke kommer i nærheden af de standarder, Bibelen sætter. En naturlig årsag til at tabe troen og tilliden. Hvor mange kirker italesætter det – eller tør italesætte det? Efter 30 år som kristen ægteskabsrådgiver og coach – med hundredvis af par og enkeltpersoner – ved jeg, at der mange steder bygges på sand.
De unge forberedes ikke tilstrækkeligt til voksenlivet og løber derfor ofte ind i unødvendige og alvorlige situationer, som ikke fremmer deres egen familiedannelse og eventuelle forældreskab. Et ansvar, som åbenbart ikke prioriteres højt. Jo, det er muligt at der tales om det, men et er teori, noget andet er praksis. Mange er indstillet på, at ægteskabet er noget, der holdes så længe kærligheden binder parret sammen. Det er det værst tænkelige grundlag for børn at vokse op i – aldrig at vide, hvornår det er slut!
Så laver vi fantastiske celebrations med sang og musik samt stærke budskaber. Alle hopper og springer og bliver mødt af Guds ånd, men hvor går kirken hen, når mødet er forbi?
Jeg citere Peder Tellefsdal: ”Following Jesus is not an option; it is the point.” ”Christianity without discipleship is always Christianity without Christ.” ….idet I lærer dem at adlyde mine befalinger!
2. Evangelisation. Vi er alle kaldet til at nå de u-frelste med de muligheder, vi har. Gud elsker også dem. Han gav sin søn den enbårne for at de kunne finde frelse og forsoning – og et nyt liv!
Aviserne bugner ikke med annoncer, de elektroniske medier brillerer mest med forkyndernes talenter. Min kære grandtante Anna Bjørner Larsen ville vende sig i sin grav. Jo, vi ser små tiltag på de elektroniske medier med at give gode vidnesbyrd, og man kan også finde forbøn. Alt sammen meget fint, men får det fat i de u-frelste?
Hvad skal der til for at fange de u-frelste menneskers opmærksomhed og vække deres interesse. Det beskrives fortræffeligt i den før omtalte bog. Gad vide, hvor mange der har købt den i Danmark og læst den. Jeg citere igen Peder Tellefsdal: ”If you want people to come to church, you have to ask, ”What problems do we solve?” Do we solve loneliness? Do we solve a lack of meaning? Do we solve ”I can’t make good decisions in my life, and I don’t know how?” You/We have to answer that question.”
Med andre ord, så taber vi terræn. Målgruppen søger hjælp og “frelse” andetsteds. Markerne er mere hvide end nogensinde før, men jeg er bekymret for at vores “madding” ikke er interessant og relevant nok, selv om det er hævet over enhver tvivl, at menneskerne har mere brug for Jesus og frelsen, omvendelsen og optræningen i det kristne liv end nogensinde før. Det er da på tide, at vi står samme og bygger stærke familier og kirker. For Danmarks skyld, for de unges skyld og alle dem, der endnu ikke kender Jesus.
Jeg elsker Jesus og det han har gjort for mig og min hustru er fantastisk. Hvad han har udrettet i de situationer, han har lagt os på sinde, er også utroligt. Vi må kunne stå sammen om forskellige evangeliserende tiltag – så må “høsten” finde den “lade” som bekommer den bedst!
