Overgang til overgang

– Velkommen i hedeturenes klub

”Vil du godt lige lukke vinduet op?” stønner Hanna og hiver striktrøjen af. ”Ja, det skal jeg nok,” tænker jeg og opfylder Hannas bøn. Samtidig kaster jeg et hurtigt blik på min veninde. Der er et eller andet, der ikke helt passer. For en halv time siden havde hun pakket sig godt ind i sin uldne striktrøje, fordi hun sad og frøs. Hun er vel ikke ved at blive syg? ”Er du okay?” spørger jeg bekymret. ”Er der noget, jeg kan gøre for dig?”

Vores liv som kvinder kan være forskelligt som nat og dag, men ingen slipper uden om overgangsalderen. Den dukker op, ligegyldig om vi har født børn eller ej.

Hanna sukker dybt og trækker på skuldrene. ”Måske vil du hente et glas vand. Men ellers er der ikke noget, du kan gøre, desværre. Det her må jeg klare selv.” Hun sukker igen. ”Åh, det er en ren plage. Jeg er for nylig kommet i overgangsalderen.”
”Jamen, så er det da i hvert fald ikke noget alvorligt, du fejler!” siger jeg lettet og vender mig igen mod min dampende kop kaffe og den nybagte tærte. Ak ja, livet kan være så dejligt, men det er ikke sikkert, at Hanna ser sådan på det lige nu. Pludselig begynder hun at græde. ”Jeg er helt færdig, og hos mange varer hele forestillingen ti år eller mere,” hulker hun, ”du aner ikke, hvad du snakker om!”

Selvfølgelig har hun ret; jeg har virkelig ingen anelse om det. Det kan jeg jo heller ikke have, for jeg endnu ikke er kommet så vidt. Jeg er ganske vist ældre end Hanna, men overgangsalderen indtræffer forskelligt fra kvinde til kvinde. Hos Antje indtraf den, da hun var syvogfyrre. Doris derimod er med sine treoghalvtreds endnu ikke i nærheden af den.
Gennem Hanna lærer jeg nu en masse om starten på overgangsalderen og selve overgangsalderen, dykker ned i en verden, som hidtil har været mig fremmed, som et ubesøgt kontinent. Det bæres mig for, at det kan komme mig til gavn senere.
Da vi et par uger senere mødes i godt humør til en fødselsdagssammenkomst, sidder der allerede nogle fra vores gamle klasse og hygger sig med hinanden. Den muntre kaglen minder mig om vores skoletid. Når vi sad der med fletninger og strutskørter, og der lige var ringet ind til næste time. Snak og latter er jo altid sjovest, når det er forbudt. Nu er mange af os allerede bedstemødre, vi er alle modne kvinder i vores bedste alder. Pludselig hiver Anke et overdimensioneret lommetørklæde op af lommen og tørrer sig både i ansigtet og på halsen. På mindre end et sekund er hun pjaskvåd; svedperlerne løber ned i udringningen på hendes bluse, håret klistrer til hovedbunden. Nogle kigger sig bekymret og spørgende omkring, andre nikker indforstået, og Inge – hun var også dengang klassens talerør – siger uden omsvøb: ”Velkommen i klubben!”

Denne oplevelse ligger nu nogle år tilbage, og i mellemtiden er jeg selv blevet medlem af klubben. Vores liv som kvinder kan være forskelligt som nat og dag, men ingen slipper uden om overgangsalderen. Den dukker op, ligegyldig om vi har født børn eller ej.
Jo bedre vi er forberedt, desto nemmere kan vi møde det, som jo alligevel ikke lader sig undslippe. Når klimakteriet sætter ind, bliver vi hverken syge og eller får påtrykt stemplet ”til brokkassen”. Den, som lader det ske, gør sig selv en bjørnetjeneste. Men meget skal gøres anderledes og i et andet tempo. Alle kvinder oplever overgangsalderen som noget individuelt. Alligevel kan kvinder hjælpe hinanden ved at give deres erfaringer og gode råd videre. Vi behøver ikke som vore bedstemødre at gå rundt og have det dårligt, for vi lever også i den henseende i en oplyst tidsalder. Der findes et utal af gode præparater og husråd, men ofte kræver det tålmodighed at finde lige netop det præparat eller den metode, der passer til én selv.

Den sidste menstruation kalder man menopausen. Og overgangsalderen er årene før denne og kort tid efter. Klimakteriet begynder i snit mellem det 45. og det 55. leveår. Før menstruationen endegyldigt hører op – i det såkaldte præklimakterium – er den for det meste allerede uregelmæssig. Mange kvinder oplever de sidste menstruationer som usædvanligt kraftige og indimellem forbundet med voldsomme smerter. Begge dele kan en gynækolog afhjælpe med råd og vejledning. Hvis menstruationen er udeblevet i mere end et år, kan man gå ud fra, at menopausen, altså den sidste regelmæssige blødning, har fundet sted. Så længe menstruationen indtræffer, om end kun uregelmæssigt, kan kvinden stadig blive gravid. Hormonbalancen ændrer sig efter menopausen, og det kan resultere i humørsvingninger og andre besværligheder. Det kan være en hjælp at tale med sin egen mor om hendes overgangsalder, for forløbet hos mødre og døtre minder ofte om hinanden.

Der er ikke noget, der kommer så hurtigt som hedeture. Kun styrtregn kan konkurrere med det. Bedst som alt synes okay, er ingenting, som det var bare en tiendedel af et sekund senere, i det mindste ikke hvad angår det samlede varmeoverskud hos en kvinde i overgangsalderen. Har man først én gang oplevet det, klæder man sig fremover på i lag på lag, og gerne med tøj af naturfibre eller svedabsorberende materialer inderst på kroppen. Det er også en god idé altid at have en ekstra t-shirt ved hånden, så man kan skifte.
Mine egne hedeture antog hurtigt karakter af en kabaretforestilling: Jakken af, jakken på, jakken af, jakken på og det flere gange i timen. Så fandt jeg frem til et naturprodukt bestående af rødkløver, soja og natlysolie, som jeg ganske vist først reagerede på efter tre ugers regelmæssig indtagelse, men da var effekten til gengæld også over al forventning.
Sojaprodukter er gode at lade indgå i kostplanen: en sojayoghurt dagligt, ligeledes rigeligt med væske, kun lidt kaffe, ikke alt for krydret mad, ingen alkohol. Frisk luft og motion i rigelige mængder er også en god hjælp. Men det allermest uundværlige våben i kampen mod overgangsalderens gener er dog humor! Der er situationer, hvor en hjertelig latter over sig selv ikke blot fjerner fokus fra en pinlig situation; det er samtidig den bedste motion for sjæl, nerver og almentilstand.

Jeg plejer altid at vide det. Men det kommer mig absolut ikke til gavn nu. Jeg står slukøret og leder fortvivlet efter navnet på min mangeårige genbo. Pinligt! Et mørkt hul i hukommelsen gaber mig i møde – væk, totalt udslettet! Sådanne små eller større hukommelsestab har jeg efterhånden fået lavet en sjov og broget samling af. Hvad jeg ikke alt har glemt?! Utroligt. Og her er humor løsningen; det er befriende at få et godt grin ad sig selv. Og efter at jeg har givet denne opskrift videre til mine jævnaldrende, lige så glemsomme veninder, har vi jævnligt mødtes over en kop kaffe og har næsten ikke kunnet holde op med at grine, når vi fortæller hinanden de sidste ugers bedste topscorere i kategorien glemsomhed. Vi har sjældent haft det så sjovt, og mens jeg storgrinende holder mig på maven, registrerer jeg ubevidst, at de ledsmerter, som har plaget mig hele dagen, er sporløst forsvundet.

Når søvnproblemerne bliver alvorlige, er det frem for alt vigtigt at reagere afslappet. Der er ikke noget, der forstærker et søvnproblem mere end fortvivlelsen over selve problemet. Nogle kvinder får svært ved at falde i søvn. Andre vågner pludseligt og umotiveret op og kan efterfølgende ikke falde i søvn igen, selvom de er trætte. De vågner, fordi de måske skal på toilettet, men også fordi de er gennemvædede af sved. Min veninde Petra havde meget forudseende altid en ren natkjole hængende ved siden af sengen. Efter et års tid var det værste så overstået.
Lange, vågne perioder er belastende, især hvis man stadig er i fuld beskæftigelse. Selv om jeg kom meget sent i overgangsalderen, havde jeg allerede flere år i forvejen et alvorligt søvnproblem. Flere måneder igennem skete det omtrent hver anden dag, at jeg lå vågen hele natten. Jeg gik træt i seng, men blev kort tid efter som ved et tryk på en knap fuldstændig lysvågen, så det ikke længere var til at tænke på at sove. Dagen efter kunne jeg så løbe jeg omkring på kontoret som en anden robot og oven i købet en dårligt styret robot med et næsten dødt batteri. Min hjerne var mere eller mindre ikke-fungerende. Min fortvivlelse var stor, og jeg konsulterede min læge, som rådede mig til at bruge et sovemiddel. Men det ændrede faktisk ikke noget. Jeg lå trods medicinen stadig vågen hver anden nat!
Så besluttede jeg mig for at acceptere situationen og bruge den vågne tilstand på at bede, synge og læse. Når situationen indtraf, indstillede jeg mig på en vågen nat og sagde til mig selv: ”Gud ved det i det mindste. Hvis han synes, det er, som det skal være, vil jeg ikke jamre over det, og i morgen går jeg bare lidt stille omkring.” Efter et års tid var dette præklimakterielle besvær forbi og vendte ikke tilbage.

”De finder ikke nogen kvinde mellem halvtreds og tres, som ikke ændrer vægt og figur,” sagde min gynækolog til mig.
Så hvorfor hidse sig op og spilde energi på noget, som øjensynligt hører med til forløbet? Det vil dog nok være uklogt at lade stå til og proppe sig med kage allerede fra morgenstunden – for lige så let kiloene ryger på, lige så svært er det at komme af med dem igen. Dog vil det være lige så forkert at give afkald på alting og lide på den måde. Det er overordentlig vigtigt at være bevidst om at skaffe sig glæder i forbindelse med at blive ældre, og det gælder også det at spise.
Når man bliver ældre, ændres kroppens fordeling af fedt. Den, der livet igennem har måttet kæmpe med at tage på i vægt og derved også få tykkere lår, vil undre sig. Lårene bliver i mange tilfælde både slanke og smidige, hvorimod hvert eneste gram sætter sig i taljen. Motion alene er ikke nok. Der skal konsekvent og hård træning til for at modvirke det. For mit eget vedkommende besluttede jeg dog i stedet for at bruge penge på et fitness-center at investere dem i smarte bukser et nummer større og bruge tiden på gode bøger i stedet for sveddrivende træning. Men denne – min lidt gammeldags indstilling til emnet – skal ikke afholde andre fra at gribe sagen anderledes an. Det er kun den måde, man selv mentalt håndterer omstillingen på, der tæller.
At det ikke kun er vægten, der øges, men også hårvæksten – ganske vist det forkerte sted – skal kun nævnes i forbigående. Det er godt altid at have en pincet med i håndbagagen. Dette lille stykke værktøj sparer dig for mange ubehagelige øjeblikke. Når der pludselig som ud af den blå luft skyder et væmmeligt heksehår frem på hagen, så riv det ud med et smil, så du ikke stikker din bedste veninde på kinden, når du giver hende et velkomstknus.

”Jeg har allermest lyst til at græde …” Denne sindstilstand kan forekomme, også når der ikke er nogen aktuel grund til det. Humørsvingninger er hyppige, især i den kolde årstid, hvor dagene er korte og mørke. Også her kan helseprodukter være til hjælp. Selv har jeg opnået gode resultater med Johannis-urt. Man kan drikke det som te eller spise det i kapselform. Vi må ikke blive forskrækkede, hvis vi indimellem overfaldes af en vis uro i kroppen, eller hvis vi rammes af melankoli, bliver nærtagende eller pirrelige. Disse symptomer er ikke tegn på depression. Hvad kan hjælpe med til at komme igennem de grå dage? Faste, indbyggede hvilepauser, mindst muligt stress, tilstrækkeligt med ferie og fritid og megen bevidst glæde. Her er nævnt nogle af mine egne ”hemmelige opskrifter”. Måske er der noget imellem, som kan få dig til at blomstre op:

• Sæt noget musik på og dans foran dit største spejl.
• Drik din yndlingste af dit fineste porcelæn
• Mor dig hjerteligt over en god komedie på video,
i biografen eller i teatret.
• Vær sammen med positivt
indstillede mennesker
• Gå en tur i det grønne
• Placér farveklatter rundt omkring i dit hjem, det være sig blomster, kulørte
duge eller servietter.

Og hvis der en dag ikke er noget som helst, der hjælper, så gå tidligt i seng. I morgen er der en ny dag!
Saml alt, hvad du kan få fat på, om emnet overgangsalder. Læs det og tal med ligesindede om det.
Overgangsårene er også den tid i livet, hvor man kan få taget hul på belastende forhold, der længe har været ”gemt af vejen”. Ofte fører en åben og uddybende snak til en bevidst positiv ændring og løser op for gamle blokeringer og stivnede adfærdsmønstre. Vi har alle brug for opmuntring og styrkelse. Ærlige og trygge venskaber bliver vigtigere end nogensinde. Fællesskaber uden noget dybere indhold virker trættende i længden. Dertil forekommer den tid, vi endnu har tilbage at leve i, os for kostbar.
Hvis du mærker en forandring i kroppen, som du ikke er tryg ved, så vent ikke for længe med at gå til lægen. Regelmæssige kontrolundersøgelser for livmoderhalskræft, brystkræft, knogleskørhed og også blodtryk bør være obligatoriske for enhver kvinde omkring de halvtreds.

Intet kan erstatte det, som Gud tilbyder. Ikke nok så god en medicin, information eller menneskelig nærhed. Hos Gud er der ingen overgangsalder. Hos ham er alt bestandigt. Jeg vil altid være værdifuld i Guds øjne – ja, jeg vil endda med årene være endnu mere værd for ham, fordi livets erfaringer har bidraget til at slibe skarpe kanter og hjørner af. Derfor har jeg en oplevelse af at være nærmere min Skaber end nogensinde før. Ungdommens stolthed glider i baggrunden, og taknemmelighed og ydmyghed sætter mig i stand til at være barmhjertig over for andre. Som i ethvert andet livsafsnit er bønnen også i overgangsårene den mest værdifulde del af dagligdagen. At unde sig en time-out med Gud er ægte livskvalitet for mig. Derved kan jeg byde besværlighederne trods. Den, der holder blikket rettet mod korset, vil finde mening og kvalitet i overgangsårene. Find denne skat og pas godt på den. Den er lavet specielt til dig!
Af Silvia Konstantinou

Silvia Konstantinou bor i Wien og har to sønner. Som free-lance skribent skriver hun til magasiner og ugeblade og holder forelæsninger baseret på sine lyrik-, prosa og folkemålstekster. I 2004 udkom hendes børnebog ”Markmusen Fips” på Oncken-Verlag.

At blive ældre:

I Bibelen finder vi løftet om, at processen med at blive ældre ligger sikkert og godt i Guds hånd. Udseende, helbred og livsforhold ændrer sig med tiden – ikke altid sådan, som vi kunne ønske det. Mange forsøger at kæmpe imod alderdommen og klamrer sig til skønhedspleje, fitness, karriere eller andre succeskriterier. Men vi finder egentlig kun fred i aldringsprocessen på én måde: Ved at anerkende, at Gud har skabt hver enkelt af os, har båret os gennem alle livets årstider og virkeliggjort sine gode planer for os. Hvert alderstrin har sin egen skønhed og sin egen charme. Netop kristne har så meget håb, at de ikke må fortvivle i livet. Naturligvis svinder kræfter, muligheder og evner ind med alderen, men hver dag, Gud skænker os, har mening og værdi, som han har bestemt det.
Guds plan omfatter mennesker i alle aldre. Miriam var en ung pige, da hun stod ved floden og passede på sin lillebroder Moses. Mange år senere hjalp hun ham med at lede Guds folk. Maria var en ung teenager, da engelen Gabriel meddelte hende, at hun skulle blive Jesu mor. Som midaldrende blev hun vidne til korsfæstelsen, opstandelsen og Helligåndens udgydelse. Sara havde for længst passeret menopausen, da hun bragte sin søn Isak til verden. Den, der hver dag lever for Jesus Kristus, vil bære frugt – ikke blot i ungdommen, men også i alderdommen. Bibelsteder: Salme 92,12-15 og Salme 1.