Et indblik i guldalderens åndsliv

Forfatter og pastor emeritus Thomas Uhre Fenger har i bogen ”Johannes Ferdinand Fenger en grundtvigsk ”missionspræst” i guldalderens tid” tegnet et kultur- og kirkehistorisk portræt af sin tipoldefar og af den tid, han levede i.

Men hvem var denne Ferdinand – som forfatteren kalder ham gennem hele bogen? Ja, det er nok de færreste, der ved det i dag, men i sin samtid indtog han en central rolle i tidens strømninger – ikke mindst som en figur, der var knyttet til Grundtvig og grundtvigianismen. Grundtvig var således en overgang 2. præst under Ferdinands far og begravede begge hans forældre. Ligeledes skrev Grundtvig oprindelig den berømte bryllupssalme ”Det er så yndigt at følges ad” til Ferdinands storebrors sølvbryllup.

På samme måde var Ferdinands liv knyttet sammen med navnkundige personer som Søren Kierkegaard, B.S. Ingemann og H.C. Andersen. Én af hans nære venner var således Søren Kierkegaards storebror, Peter Christian Kierkegaard, ligesom han var nær ven og hyppigt gæst hos Ingemann, hvor han også mødte H.C. Andersen. To af Ingemanns elskede julesalmer er blevet til på Ferdinands opfordring. Det gælder ”Julen har bragt velsignet bud” og ”Dejlig er jorden”.

Ferdinand var imidlertid ikke først og fremmest noget i kraft af sine berømte venner og bekendte. Han skilte sig således også ud fra disse. Fx var han en brændende tilhænger af ydre mission – eller det, man dengang kaldte hedningemissionen – hvilket var i opposition til Grundtvig. Han overvejede en overgang at rejse ud som missionær og blev i 1837 valgt som formand for Det Danske Missionsselskab.

Som bogens titel siger, var Ferdinand også en grundtvigsk ”missionspræst”. At ”missionspræst” står i citationstegn, skyldes bl.a., at dette er før Indre Mission fandtes, og at han stod tættere på grundtvigianismen. Han var imidlertid åben for tidens gudelige vækkelser uden dog selv at slutte sig til dem. Et indblik i Ferdinands forkyndelse giver da også et billede af en præst, hvis forkyndelse kan sammenlignes med den, man hørte i vækkelseskredse.

Stillet overfor evigheden, tænker mange, som han siger, at det har ”ingen Nød; thi den Tale er bleven kun altfor almindelig i vore Dage, at et Menneske kun behøver at døe for at blive salig. Derfor hører man saa tidt, naar En ligger syg og lider meget, at Folk sige: gid det dog bare var forbi! De spørge ikke, hvordan den Syge har levet, … eller hvordan hans Sjæls Tilstand monne være” (s. 133). Ferdinand var desuden foregangsmand i kampen for bl.a. religionsfrihed, ret til sognebåndsløsning og for en mere evangelisk og kristelig salmebog end den rationalistiske såkaldte ”Evangelisk-Kristelig Psalmebog til brug ved Kirke- og huusandagt”, som var tidens autoriserede salmebog.

Thomas Uhre Fengers bog om sin tipoldefar er en smuk bog med mange og smukke illustrationer fra tiden. Den er et indholdsrigt portræt af en guldalderpræst, som det er værd at stifte bekendtskab med – og så giver den et indblik i en tid, der fostrede nogle af de største personligheder i Danmarkshistorien.

Thomas Uhre Fenger:
Johannes Ferdinand Fenger
349,95 kr. 212 sider.
Forlaget Læselyst