OL-forberedelse: Over 100 udenlandske kristne udvist
KINA – Som led i forberedelserne til næste års OL i Beijing har de kinesiske myndigheder strammet kursen over for de kristne. Over 100 udenlandske kristne er blevet udvist.Ifølge den kristne organisation China Aid Association har den kinesiske regering op til OL i Beijing næste år indført en strengere kurs over for det kristne mindretal i landet. Det har indtil nu ført til flere razziaer og arrestationer.
Men fra juli måned i år vil det i høj grad også påvirke udenlandske kristne. Her lancerede regeringen en anti-infiltreringskampagne, som har til formål at skære drastisk ned på kontakten mellem kinesiske og udenlandske kristne. I flere år har de lokale myndigheder ellers givet udenlandske kristne lov til at arbejde for universiteter, sygehuse, børnehjem og private firmaer over hele Kina, oplyser Åbne Døre.
Ifølge China Aid Association er mindst 100 udenlandske kristne blevet udvist eller deporteret fra Kina i april, maj og juni måned.
-mibo