Et vigtigt opråb mod grådighed og et kynisk menneskesyn

”Vi må lære at være rettet mod noget andet og mere end os selv” (s. 252). Sådan konkluderer Mikkel Wold mod slutningen af sin bog ”Pengene eller livet”, hvordan vi gør op med et samfund, hvor grådighed og manglende medmenneskelighed har fået al for meget plads.

Men inden, man når så langt i læsningen, får man et afslørende og klart billede af den mentalitet og de tankegange, som ligger bag et samfund, der på væsentlige områder har mistet blikket for det fælles bedste og omsorgen for medmennesket. Det giver sig fx udslag i, at pengene ikke længere blot er et middel, men er blevet et mål i sig selv. Som Mikkel Wold udtrykker det: ”Problemet plejer at begynde, når en virksomhed ikke kender forskel på at tjene penge og lave penge” (s. 38).

Eller det viser sig i, at den enkelte i samfundet i mødet med det offentlige ikke længere er en borger, men en kunde. Markedstænkningen er med andre ord trængt ind alle steder. På samme måde har vores gennemdigitaliserede samfund efterladt – en ikke ringe procentdel – på perronen. Går man et spadestik dybere, ses det i den individualisme og relativisme, som præger vort samfund og tankegang, og som i sin yderste konsekvens fører til nihilisme: ”Nihilismen lever af det relativistiske sandhedsbegreb, ifølge hvilket sandheden er til som en konstruktion” (s. 140).

Det, vi har brug for som modvægt mod denne mentalitet, er ifølge Mikkel Wold bl.a. det, han kalder, ”Det unyttiges nødvendighed”. For meget af misæren er netop nyttetænkningen, hvor kun det, der kan måles og vejes, anses for værdifuldt. Dermed udelukkes værdier som skønhed, ånd og nysgerrighed. Og så kommer vi til hele bogens pointe: Modsvaret til grådigheden må findes i det, der retter vort blik udad bort fra os selv:

”At glemme sig selv – det er vejen til at blive sig selv. […] Et menneske er indvævet i en større sammenhæng end mennesket selv. I kærligheden erfarer vi den mest fuldendte form for selvforglemmelse” (s. 266f). Men Mikkel Wold peger endnu et skridt videre, for: ”Ignorerer man menneskets rettethed mod det transcendente, stiller man mennesket som midtpunkt for læren om mennesket, det vil sige, man gør mennesket til målestok for mennesket selv. Så er man for ensom” (s. 231), for ”Et menneske er et væsen, der længes mod Gud” (s. 232).

Min tanke under læsningen af ”Pengene eller livet” var, at bogen burde være et must for alle politikere, ja enhver i magtfulde stillinger. Men i virkeligheden bør den læses af os alle, for ingen er upåvirket af tidsånden. Bogen er en vigtig røst ind i en tid, der kalder på ånd og liv.

Mikkel Wold: Pengene eller livet
264 sider. 245 kr.
Jensen & Dalgaard