Ære og skam betyder alt

Broer bygges bedst rundt om hjørner, siger norsk islamkender med henvisning til, at der sjældent kommer noget positivt ud af offentlige konfrontationer, hvor den ene part taber ansigt. I Danmark har vi travlt med at være effektive og få ting til at ske. Det betyder, at sagen normalt er vigtigere end personen.

– Et andet ord for ære er respekt. Vi vil alle gerne behandles med respekt, siger Jan Opsal.

I de fleste andre kulturer forholder det sig omvendt. Her kommer personen før sagen.
Hvordan undgår vi, at hverdagens kulturmøder ender som kulturkollisioner?
På Tværkulturelt Centers temadage om ære og skam i kommunikation og konfliktløsning sidst i august i København og Århus var der konkret hjælp at hente til at forstå og tackle kulturforskelle.
Underviser var den norske islamkender Jan Opsal, der er docent ved Misjonshøjskolen i Stavanger. Han har i mange år forsket i islam, tværkulturel kommunikation og konfliktløsning. Temadagene var arrangeret i samarbejde med Indre Missions Tværkulturelle Arbejde og Gellerup Kirke i Århus.

Ifølge Jan Opsal knytter de største kulturforskelle sig til begreberne ære og skam.
– Mange har svært ved at erkende den store sociale betydning, som ære og skam har for flygtninge og indvandrere, der kommer fra kulturer, hvor det er fællesskabet og ikke det enkelte individ, der er i centrum.
Ved ære forstås de andres positive vurdering af min position, adfærd og herkomst. Skam er de andres negative vurdering. Hermed bliver ære og skam noget, der formuleres af andre. Det er mit, men samtidig uden for min kontrol.
Jan Opsal minder om, at alle de store verdensreligioner er opstået i ære/skam-orienterede kulturer – også kristendommen.
– Mange kristne i Vesten tror, at ære og skam kun betyder noget for muslimer fra Mellemøsten. Men den bibelske verden er i høj grad præget af en kollektivistisk tankegang, hvor ære og skam er centrale begreber.
Ære og skam findes også i vestlige kulturer, men vi mangler ofte en bevidst erkendelse af, hvad de betyder.
I Vesten opfordres vi til kun at forholde os til vores egen målestok. Men i virkeligheden kan vi ikke lade være med at blive påvirket af omgivelsernes syn på os.
– Et andet ord for ære er respekt. Det er et godt ord, fordi det giver associationer til noget positivt. Vi vil alle gerne behandles med respekt.

Jan Opsal peger på tre typiske fejl, som mange begår i kontakten med flygtninge og indvandrere.
– I ære/skam-orienterede samfund er personen altid vigtigere end sagen. Hvis man ikke bruger tid på at opbygge gensidig respekt, kommer man ingen vegne. Fem minutter brugt på at spørge til den andens familie, helbred og trivsel kan gøre, at en efterfølgende arbejdsproces går langt lettere, end hvis man går direkte til sagen og overser personen. Den tid, man tror, at man sparer ved at undlade den indledende småsnak, kan man bruge mange gange i langtrukne forhandlinger, der måske alligevel ikke fører til det ønskede resultat.
– For det andet er vi ofte meget ledende i vores kommunikation. Det betyder, at den respons, vi får, i realiteten er dikteret af os selv.
Når vi for eksempel stiller et direkte spørgsmål, der kun kan besvares med ja eller nej, vil mange opleve det uhøfligt at sige nej. De kan jo mærke, at vi gerne vil have et ja – og så får vi svar som bestilt.
– For det tredje er vi ofte alt for direkte i den måde, vi nærmer os konflikter og følsomme emner på. Vi tænker ikke på, at vi dermed sætter den anden persons ære på spil. Men hvis den anden taber ansigt, har vi ødelagt relationen, for skam er noget, der kun meget vanskeligt kan repareres, forklarer Jan Opsal.
Det positive ved relationsorienterede kulturer er viljen til at udvikle gensidig respekt – også i formelle relationer.
– Det er noget, som absolut kan bidrage til at gøre hverdagen i et vestligt samfund varmere og mere menneskelig for os alle. Bagsiden er faren for social kontrol og undertrykkende kontrolmekanismer, når det kollektive tillægges stor vægt.

Egentlig foretrækker Jan Opsal at tale om konflikt-håndtering frem for konfliktløsning. For det er ikke altid, at konflikter kan løses.
Somme tider må man finde måder at leve med dem på, siger han og understreger, at den forudgående proces ofte er vigtigere end løsningen.
Det er nødvendigt at lære at tackle konflikter på andre måder end lige-på-og-hårdt.

– Jeg plejer at sige, at broer bygges rundt om hjørner. Der kommer sjældent noget godt ud af at forsøge at løse en konflikt gennem en offentlig konfrontation. Det opleves blot skamfuldt og ydmygende.
Konflikter løses langt bedre i fortrolighed på tomandshånd – rundt om hjørnet. Det er her, der kan bygges broer mellem mennesker. Dermed signalerer man, at man ønsker at beskytte den andens ære. Det er et meget vigtigt signal, mener Jan Opsal, der også opfordrer til at inddrage konfliktmæglere.

– Der er situationer, hvor risikoen for skam gør direkte kommunikation mellem to parter umulig.
Mægleren har en bredt accepteret rolle i ære/skam-orienterede kulturer. Det er mæglerens opgave at tale med de stridende parter hver for sig og være deres ører og mund over for den anden part.
En del af mæglerens rolle er også at filtrere, hvad der bliver sagt, og kun viderebringe det, som den anden part kan tåle at høre netop nu. Samtidig har mægleren til opgave at få parterne til at komme med løsningsforslag, som de begge tror er deres egen idé! Det vil få begge til at eje den løsning, man når frem til.

Jan Opsal forklarer, at mens vi i Vesten er opdraget til at mene, at det eneste redelige er at sige tingene ligeud, har man i andre kulturer andre måder at kommunikere på.
– På japansk findes der for eksempel 16 forskellige ord for ja – men 15 af dem betyder nej! Godt nok findes ordet nej på japansk, men kun i ordbogen. Det bruges ikke mellem dannede mennesker.
– Målet er at kommunikere tydeligt, men på en skånsom måde. Man opnår afklaring, uden at det udtrykkes direkte, fortæller Jan Opsal, der i mange år har samlet på historier og fortællinger med klare pointer, som kan bruges til at formidle et budskab, uden at nogen taber ansigt.
– Hvis man vil opnå gensidig respekt, må man lære at forhandle, for hermed bekræfter man hinandens værdighed. Flygtninge og indvandrere er meget tolerante over for vores fejl, hvis de kan mærke, at vi er glade for dem og værdsætter dem som mennesker.