Hvorfor ”Satan” læser i Bibelen – en historie fra Ukraines frontlinje

I morges, på vej til skydestillingerne, stoppede vi ved nogle skjulte gamle bygninger, hvor vores soldater – vores forsvarere – hvilede.

Langs frontlinjen strakte krigens ar sig så langt øjet rakte; de var friske og rå. Jorden under os rystede af eksplosioner. Vinden bar røg og svovl og efterlod en bitter smag, der føltes, som om den skar i vores tænder. Vi kom ind i et mørkt rum. Da vores øjne vænnede sig til det svage lys, lagde vi mærke til et lille komfur i midten. Dets varme spredte sig gennem det kolde rum og gav en vis komfort til de frysende soldater. Rundt omkring komfuret kunne vi ane de mange soldater, der hvilede på ammunitionskasser og lignende.

Over soldaterne hang fugtigt tøj på snørebånd fastgjort til loftet, så det lignede et edderkoppespind. Nogle af soldaterne samledes omkring os på bænke, mens andre blev siddende på deres provisoriske ”senge”. Vi startede vores samtale. En af dem var en mand på omkring 60 år. Hans ansigt bar præg af total krigstræthed. Da biskop Valeriy Antonyuk nævnte Satan under samtalen, brød alle pludselig ud i latter. Vi kunne ikke forstå årsagen til denne reaktion i starten. Men senere forklarede kommandanten, at soldaten, der sad i nærheden af ​​os, havde det militære kodenavn ”Satan”.

Soldaten, der identificerede sig som ”Satan”, gjorde nu vores samtale til en engagerende diskussion med tankevækkende spørgsmål og kommentarer. Han startede med at kalde sig selv agnostiker, hævdede senere, at buddhismen var den bedste religion, og insisterede på, at Satan aldrig tvang nogen til at gøre det onde. I stedet argumenterede han for, at Satan altid gav folk et valg. Han hævdede, at Satan var en Guds søn, der simpelthen var ulydig mod sin Fader, idet han hævdede, at Satan aldrig har løjet og ikke bedrager folk i dag.

”Satan” udfordrede os til at spørge Gud: Hvorfor krig? Hvorfor blodsudgydelse? Hvorfor dør børn? Under hele mødet fremstod denne soldat, som om han på flere måder repræsenterede den virkelige Satans karakter. Fader Vasyl tog Bibelen og læste beretningen om, hvordan Eva og Adam blev bedraget, og løgnen kom ind i verden. Den følgende diskussion blev livlig og dyb, da vi dykkede ned i eksistentielle spørgsmål.

”Satan” delte derefter historien bag sit kodenavn. Han kommer fra Luhansk, som nu er besat af russerne. Hans forældre blev i byen og støttede fjenden som separatister. Han sagde, at han ikke havde adlydt sin far og derfor blev tvunget til at forsvinde, og nu er han ikke længere på talefod med sine forældre. Mens han talte, bar hvert eneste ord vidnesbyrd om hans dybe smerte. Jeg læste et stykke fra Salme 119, vers 84-94. En tung stilhed faldt over rummet.

I slutningen af ​​vores møde foreslog vi, at vi skulle bede sammen. Bønnen var inderlig midt i den intense atmosfære. Her sad vi i en mørk hangar og diskuterede Satan, mens bomberne eksploderede udenfor. Så snart bønnen sluttede, spurgte ”Satan” højt: ”Må jeg få en bibel?” Fader Vasyl forærede ham en. Soldaten spurgte så, om han måtte kramme os hver især. Krigen havde stjålet hans forældre og hans hjemby, og hans smerte var uudholdelig.

Da vi sagde farvel, delte en anden soldat sin historie. Også han kom fra Luhansk. Hans forældre støttede derimod Ukraine, og de betalte den ultimative pris. De døde under kampene, da fjenden erobrede Luhansk-regionen. Stille spurgte han: ”Jeg har ikke kodenavnet ”Satan”, men kunne jeg også få en bibel?” Han tilføjede: ”Jeg har aldrig ejet en, men min mor plejede at læse den for mig, da jeg var barn.” Denne soldat hed Ilya, og han var 52 år gammel.

Da vi gik tilbage til vores køretøj, vendte biskop Valeriy Antonyuk sig mod ”Satan”, som havde fulgt os ud, mens han holdt godt fast om sin nye bibel. ”Vi giver dig et nyt kaldenavn,” sagde biskoppen. ”Du skal hedde ”Moses”.”

Beretningen stammer fra Ukraines Bibelselskab den 2. januar 2025 og har været bragt i Christian Today. Oversat af Bodil Lanting.