Tidligere tysk forbundskansler bekender troen i selvbiografi

Tysklands tidligere forbundskansler, den nu 70-årige Angela Merkel, udgav selvbiografien ”Freiheit” i 2024. Her fortæller hun blandt andet om sin tro, skriver Dagen.no.
Angela Merkel fortæller om sin opvækst som præstedatter i DDR og sine holdninger til migrationspolitik, feminisme, abort og samkønnet ægteskab som politiker fra det kristendemokratiske og konservative CDU. Hun fortæller også om troen på Gud og nævner sit yndlingsbibelvers fra Jer. 29,7: ”Arbejd for, at den by, I nu bor i, får fremgang, og bed Herren om at velsigne den, for når det går godt for den, går det også godt for jer.”