Gerda vil give 15-årig morder et kram

Pinselørdag blev Gerda Larsens 85-årige nabo og veninde brutalt voldtaget og myrdet i sin lejlighed i Aalborg. En 15-årig grønlandsk dreng har nu tilstået. Gerda er lettet, men hun har også medlidenhed med drengen.Gerda Larsen, 68, kan nu ånde lettet op, efter at en 15-årig dreng har tilstået voldtægten og mordet på hendes 85-årige veninde og nabo på Kastetvej 33 i Aalborg.Det brutale mord på Gerda Møller skete lørdag den 26. maj. Dagen før pinse.
Siden har de 50 ældre beboere i boligkomplekset på Kastetvej 33 levet med en frygt for, at gerningsmanden skulle komme igen. Derfor er der også blevet sat videoovervågning op.
Gerda Larsen bor i lejlighed nr. 12 og var nabo og veninde til den dræbte Gerda Møller, som boede i nr. 10.
Det skabte umiddelbart efter mordet noget forvirring blandt journalisterne, der kom til at tage fejl af navnene. I hvert fald kunne Gerda Larsen læse i flere aviser, at hun var blevet dræbt.
– Jeg blev meget chokeret. Det var lidt usmageligt, indrømmer Gerda.

I forrige uge var Gerda Larsens navn igen i avisen. Men denne gang var det ikke en fejl.
På forsiden af Ekstra Bladet lød overskriften ”Be´r for 15-årig sex-morder”. I et interview til avisen fortalte Gerda Larsen, hvordan en stor sten faldt fra hendes hjerte, da hun fik nyheden om, at en 15-årig grønlandsk dreng havde tilstået.
Men samtidig føler hun stor medlidenhed med drengen, som Gerda mener må have haft en frygtelig barndom og opvækst uden kærlighed. Derfor vil hun søge om lov til at blive hans besøgsven i fængslet:
– Det, som er sket, er frygteligt. Og det kunne lige så godt være mig selv, det var gået ud over. Men det eneste, der kan hjælpe ham er, at der er nogen, der holder af ham trods det forfærdelige, han har gjort. Ellers kan han gøre det igen.
Hvis jeg får lov til at besøge ham i fængslet, vil jeg give ham en knuser, siger Gerda Larsen til Ekstra Bladet.

Gerda Larsen og de andre naboer og beboere på Kastetvej er blevet afhørt igen og igen.
Politiet har også flere gange under efterforskningen bedt personer, der var set i nærheden af Gerda Møllers lejlighed, om at henvende sig.
Men det blev et aftryk fra en Adidas-sko sat i en blodpøl i Gerda Møllers lejlighed, der ledte til afsløringen af gerningsmanden. Skoaftrykket stammede fra en ny sko, og man kunne identificere mærket og se, hvor skoen var produceret.
Herefter gik politiet i gang med at afklare, hvor mange af disse sko, der var solgt og hvor de var solgt. Bilka i Aalborg havde bl.a. solgt skoene. Og varenummeret på kasseoplysninger i Bilkas bogholderi, førte til den 15-årige dreng. Det viste sig, at han havde betalt med et Dankort fra en institution i Nordjylland, hvor han var på ferie. Normalt bor den unge mand på en døgnintitution for utilpassede unge i Grønland. Derfor sendte politiet deres folk til Grønland, hvor de fandt frem til drengen. Herefter kunne politiet også afsløre, at hans fingeraftryk var sat mange steder i Gerda Møllers lejlighed.
Drengen har nu tilstået voldtægten og drabet, men er uskyldig indtil det modsatte er bevist i en retssag. DNA-materiale fra drengen er også ved at blive undersøgt og vil i løbet af nogle få uger give flere oplysninger.

Det var en anden nabo til Gerda Larsen, som ringede dagen efter drabet i maj måned og fortalte, at Gerda Møller var død. Men det var først, da Gerda Larsen så nyhederne i tv om aftenen, at hun fandt ud af, at der var tale om et drab.
– Jeg kunne høre på min nabo, at der var noget galt, fordi hun døjede sådan med at få det frem. ”Gerda Møller er død”, sagde hun.
”Død?”, sagde jeg, ”jamen jeg så hende jo i fredags, da jeg var ude ved min postkasse”, fortæller Gerda og tilføjer:
– Vi troede i første omgang, at det var en naturlig død. Men det kunne vi heller ikke rigtig forstå, for hun var i det hele taget så pæn og frisk klædt på og gik altid tur. Senere så jeg på tv, at hun var så brutalt overfaldet, at politiet næsten ikke havde set noget lignende, siger Gerda, mens hun ryster på hovedet.

Gerdas afdøde mand Richard Larsen var sømandspræst, og i mere end 25 år har ægteparret formidlet evangeliet til søfolk fra alverdens lande på havnene i Aalborg og Nørresundby. Derfor er troen på Gud noget dagligt for Gerda.
Den dag, drabet blev begået, havde Gerda Larsen en oplevelse, som hun efterfølgende har følt var Helligåndens beskyttelse.
– Jeg ville have været ude på svalegangen og sidde og læse i min bog, som jeg plejer. Men der var noget, der holdt mig tilbage. Jeg fornemmede, at Herren ville, at jeg skulle blive inden døre den dag, men jeg forstod ikke hvorfor. Sådan har det aldrig været i de 8 år, jeg har boet der. I stedet gik jeg så i gang med at vaske op.
Mens Gerda stod og vaskede op, kom en mand i høj fart forbi hendes vindue.
– Jeg havde problemer med afløbet i min køkkenvask. Derfor stod jeg ikke lige foran mit køkkenvindue. Men jeg lagde mærke til, at en mand kom forbi. Jeg kunne ikke se ham helt, da jeg ikke stod lige foran vinduet. Alligevel lagde jeg mærke til hans adfærd. Han gik meget stærkt forbi, som et lyn.
Jeg forstod ingenting før næste dag, så blev det hele bragt frem i lyset. Og så takkede jeg Herren for, at han havde holdt hånden over mig.
Jeg føler, det var Helligånden, der beskyttede mig. Jeg kunne have siddet i min stol, og hvem ved, hvad der kunne være sket. Måske havde det været lige på det tidspunkt, gerningsmanden rundede hjørnet, siger Gerda Larsen.

Gerda Larsen har medlidenhed med den unge dreng. Derfor beder hun også for ham. Derudover er hun i gang med at undersøge mulighederne for at blive hans besøgsven i fængslet.
– Herren er de faderløses fader. Jeg tror på, at Gud har magten til at vende situationen til noget positivt. Drengen har brug for at vide, at han er dyrebar og elsket af Jesus. Han har ikke brug for at blive trådt mere på. Al synd vejer lige tungt i Herrrens vægtskål.
Derimod har han brug for at blive løftet op og komme ind i en sund tankeverden. Han har brug for at høre skriftsordet fra Johannes 3,16:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Det ord vil jeg gerne fortælle ham, slutter Gerda.