Børn i kirken?
Hanne Peier
Odder
Jeg blev ked af det, da jeg læste Iben Tranholms klumme i Udfordringen søndag den 6. april. Artiklen handler om børns plads i gudstjenesten. Selvom det er næsten 50 siden, husker jeg endnu følelsen af at være uvelkommen, da en kvinde til en gudstjeneste vendte sig om og irriteret tyssede på vores lille søns pludren. Det er naturligt for børn at bevæge sig og “have lyd” på, men naturligvis ikke i en grad, så det forstyrrer andre kirkegængere. Men der skal også være plads til børn!
En enkel måde at løse problemet på er, at nogle voksne og evt. store teenagere er sammen med børnene i børneklubber under dele af gudstjenesten. De helt små kan være sammen med en forælder i et tilstødende lokale eller være allerbagerst i kirken. Dvs. at børnene er med i begyndelsen af gudstjenesten og igen, når der er nadver.
