”Mit venskab med Helligånden er blevet en hjertesag”
Hvad sker der, når man spørger en flok børn om, hvordan en gudstjeneste skal være? Det ved Josephine Blay, der er leder af Bethlehemskirkens børnekirke på Nørrebro i København. En gruppe 10-18-årige har været med til at udvikle den månedlige børnegudstjeneste.
En gang om måneden samles børneteamet hjemme hos Josephine, hvor de spiser sammen, hyggesnakker og arbejder sig frem til budskabet og indholdet i den kommende, månedlige børnegudstjeneste. De er team-BørneKirkeSpecial.
”Børnene går typisk på opdagelse i en stak forskellige udgaver af Bibelen, og de søger på digitale platforme. De finder kreativ inspiration til musik, prædiken, bøn og leg, og de er lynhurtige til at researche via AI, som de navigerer i som det mest naturlige,” siger Josephine Blay, der er kirke- og kulturmedarbejder ved Bethlehemskirken på Nørrebro i København. De fleste i børneteamet tilhører den generation, som kaldes generation Alfa (børn født mellem 2010 og 2024, red.), og de vokser op med teknologi og internettet som en del af deres hverdag.
”De er digitale indfødte, og det må vi sætte os ind i og anerkende for at kunne møde børnene på en værdig måde,” siger Josephine Blay. ”Dér, hvor jeg kommer ind, er ved at samle børnene som et team og ved at lytte, vejlede og give dem tid og plads til at vende og søge svar på teologiske og åndelige spørgsmål. Alle har brug for at være en del af et fysisk fællesskab og have gode relationer. Børnekirkespecial-teamet er sådan et fællesskab, og jeg kan mærke, at det er givtigt for børnene også at have en voksenrelation uden for familien,” siger hun.
I en urolig verden som vores, hvor børns trivsel og tryghed er udfordret, er det vigtigere end nogensinde at tage hånd om deres indre liv og dét, de tumler med af dybere karakter, mener Josephine Blay. Det kan bl.a. ske ved at hjælpe dem med at give dem sprog, så de kan udtrykke det, som undrer dem.
”Vi er nødt til selv at øve os for at kunne genkende børnenes åndelige temaer og give dem tid, når spørgsmålene melder sig. Men hvis børn får frie tøjler, kan de tale dybt og længe om de fleste åndelige og eksistentielle spørgsmål: Som formålet med livet, dødens mysterium, deres egen plads i verden eller deres oplevelse med Gud. Det er temaer, som vi let hopper udenom i en fyldt hverdag, eller som man ikke selv har taget stilling til,” siger Josephine Blay.
”Man kan måske forestille sig, at børns hjerne og hjerte er som et indre skuffedarium fuld af levende skuffer, hvor nogle af skufferne er tilegnet åndeligheden. Hvis ikke der fyldes noget i dem, lukker de over tid, stille og roligt, og særligt de åndelige skuffer kan være svære at åbne igen, fordi åndeligheden stimuleres af nysgerrighed, erfaring og evnen til at se det, som undrer. Det er min egen personlige erfaring. I min barndom var den slags ikke så vigtigt. Nysgerrighed bliver slukket, hvis ikke den bliver grebet,” siger Josephine Blay.
”Man kan måske forestille sig, at børns hjerner
og hjerter er som et indre skuffedarium […],
hvor nogle af skufferne er tilegnet åndeligheden.
Hvis ikke der fyldes noget i dem, lukker de over tid,
stille og roligt, og særligt de åndelige skuffer
kan være svære at åbne igen…”
Hun pointerer, at hvis børn skal udvikle deres indre liv, så de kan udvide deres horisont og se virkeligheden i et bredere perspektiv, må vi hjælpe dem, imens skufferne står åbne, og nysgerrigheden er der.
At lære børn at kende Gud er en fornem opgave
”Jeg taler med børn om Gud, som min usynlige ven og ham, som altid er mere og kan mere, end jeg regner med. Børnene er helt med, når jeg siger det. De er jo mestre i at forestille sig den anden, som andre måske ikke lige kan se og høre,” siger Josephine Blay. ”Jeg tror på, at det er godt at have noget større at læne sig op ad, når man som menneske føler sig utilstrækkelig. Det er simpelthen for hårdt altid at stå i stormen i egen kraft eller udelukkende at være sin egen lykkes smed,” siger hun og udtrykker sin opgave særdeles klart: ”At lære børn at lære Gud at kende er en fornem opgave.”
Josephine fortæller, at hun først blev troende midt i livet. ”I min barndomsverden troede vi på påskeharen, tandfeen og julemanden, som gav gaver, hvis de fik noget til gengæld – et gækkebrev, en tand eller god opførsel. Men Gud åbner sin dør, blot man banker på. Så enkelt er det.” ”Hvordan, jeg er kommet hertil, er der mange lag i, men det signifikante for mig er relationen, som er til stede. Helligånden er for mig levende og min bedste ven. Mit venskab med Helligånden er blevet en hjertesag,” siger hun.
De fleste er nok ret fortrolige med forståelsen af, at Gud er Faderen, og Jesus er Guds søn. Men Helligånden kan godt være lidt af en fluffy størrelse og svær at begribe, som Josephine Blay udtrykker det. ”Men når jeg søger dybt i mit indre – derinde hvor Helligånden bor og er blevet en del af mig – finder jeg min retning. Hvis jeg lytter og befrier mig fra min egen larm, kan jeg høre det, som jeg skal høre, og som er sandt for mig. Jeg har det naturligt i mig. Jeg havde bare ikke sprog og tanker for det, før jeg var omkring 50,” siger Josephine Blay.
”For mig ønsker Gud at være med i mit liv som et hjem, jeg bærer i mit hjerte. Sneglen har sit hjem udenpå. Jeg har mit indeni. Det forhold vil jeg gerne give videre, fordi jeg tror på, at livet bliver bedre af det. Ikke nødvendigvis nemmere, men mere sandt.” ”Det fineste sted, hvor jeg mærker, at Gud har en finger med i livets spil, er i børnene. De er som nøgler. Måske fordi de har åndeligheden som en naturlig åbenhed i sig. Det er nok dét, Jesus mener, når han siger, at det er ved at blive som børn, at vi kan lære ham at kende” (Matthæusevangeliet 18,1-4), siger hun.
Livet i BørneKirkeSpecial
Josephine Blay har være ansat i Bethlehemskirken siden 2018 og har hver søndag et børnekirkeprogram, og en gang om måneden er det teamet for de større børn, der står bag BørneKirkeSpecial.
Et par gange om året, som regel ved højtiderne, kan daginstitutioner besøge børnekirken, fx til en bibelsk musik- og teater-fortælling. Josephine Blay har en baggrund som pædagog og designer. I forbindelse med sin ansættelse i Bethlehemskirken har hun gennemgået en to-årig teologisk uddannelse på et engelsk universitet med fokus på børneteologi.
”Jeg har længe været interesseret i at være med til at løfte det faglige niveau i børnekirkearbejdet, fordi det er så utrolig vigtigt, at vi som kirke kommer vores børn i møde og gør dem til en del af kirkens nutid. Børn skal have plads i kirken, fordi de har ret til at være der, og fordi de er et vigtigt vidnesbyrd for den kristne tro,” siger hun.
Tænketank om børn og tro
Josephine Blay er blevet hentet til at være med i Religionspædagogisk Udvalg i Københavns Stift. Arbejdet drejer sig om børn i kirken. Hun er også involveret i en tænketank, der i frikirkernes regi holder årlige kurser om børns åndelighed og tro. Desuden underviser hun kirke- og kulturmedarbejdere i Folkekirkens Uddannelses -og Videnscenter, FUV. Josephine Blay har samlet sit børneteams erfaringer med at skabe kirke for børn af børn i en indholdsrig lille bog med titlen ’En anerkendelse af børns tro og teologiske tanker – Vi kalder det BørneKirkeSpecial’.
Bogen henvender sig til fagfolk og forældre og giver indblik og vejledning i børneteamets gudstjenestemodel med Josephine Blays teologiske og teoretiske begrundelser for modellen. Hun håber, at modellen kopieres og spredes i det danske børnekirkelandskab. Bogen kan hentes gratis i Bethlehemskirken på Nørrebro i København.
