Mange danskere forveksler aktiv dødshjælp med lindrende behandling – det bør bekymre os alle

Af Christian Borrisholt Steen,
debattør, foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd.
Bestyrelsesmedlem i Hospice Vendsyssel.

En undersøgelse, som Lægeforeningen offentliggjorde i 2024, viste, at danskerne i vid udstrækning mangler viden om aktiv dødshjælp. Undersøgelsen viste blandt andet, at kun 17 procent af danskerne korrekt kunne definere aktiv dødshjælp, mens 83 procent blandede det sammen med palliativ behandling, som er fuldt ud lovligt den dag i dag.

Dette stemmer desværre alt for godt overens med mine egne erfaringer efter at have holdt omkring 200 foredrag om emnet rundt i hele landet. Gang på gang møder jeg mennesker, som forveksler aktiv dødshjælp med de muligheder for smertelindring og palliativ behandling, som allerede findes og er fuldt lovlige i Danmark. Mange tror for eksempel, at det er ulovligt at give lindrende medicin, selvom det ofte vil medføre, at døden rykker nærmere.

Det er forkert. Læger må – og gør – dagligt brug af stærk medicin til at lindre smerter og ubehag, også selvom det kan fremskynde døden. Dette er på ingen måde udtryk for aktiv dødshjælp, men alene et udtryk for medmen-neskelig og professionel behandling ved livets afslutning.

At denne forvirring er så udbredt, burde få alle med ansvar i den offentlige debat til at stoppe op. Når vi i de her år taler om at legalisere aktiv dødshjælp, må vi som minimum sikre os, at debatten foregår på et oplyst grundlag. Hvis vi som samfund træffer beslutninger på et forkert eller ufuldstændigt informationsgrundlag, risikerer vi at svigte både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle.

I de år, hvor jeg selv var medlem af Det Etiske Råd, var jeg ad flere omgange med til at drøfte spørgsmålet om aktiv dødshjælp, herunder også spørgsmålet om, hvad vi skal forstå ved et værdigt liv. Vi ved, at ønsket om aktiv dødshjælp ofte bunder i en frygt for smerte og en følelse af at være til besvær. Netop derfor er det vigtigt at kende de reelle muligheder for lindring og værdig omsorg i livets sidste fase.

I mit bidrag til antologien På dødens eller livets side, som Tænketanken Prospekt udgav for et par år siden, fremhæver jeg blandt andet, at forståelsen af begrebet værdighed ofte bringes i spil på en ureflekteret måde i debatten om aktiv dødshjælp. For mig handler værdighed først og fremmest om, at hvert enkelt menneske er skabt med en iboende værdi; at livet er en gave, som vi ingen ret har til at berøve – hverken for os selv eller for andre.

Det er en misforståelse at tro, at vi understøtter den enkeltes værdighed ved at tillade aktiv dødshjælp. Hvis et enkelt menneskeliv betragtes som undværligt, fordi det opfattes som uværdigt, så er alle menneskers liv undværlige. Det er derfor mit ønske og håb, at politikerne i stedet for at arbejde aktivt for indførelse af aktiv dødshjælp i Danmark, vil bruge langt mere tid på at sikre, at befolkningen har kendskab til – og forståelse for – den nu-værende praksis på området.

Oplysning om palliation, terminal pleje og patientens rettigheder bør være en forudsætning for enhver samtale om aktiv dødshjælp.