IPSICC

Israel: Guds udvalgte

Kjetil Fleten, da han tidligere i år var til Jerusalem Prayer Breakfast i Mar-a-Lago. Foto: privat

Kjetil Fleten, partileder ”Sund Fornuft” og forstander i Maran-Ata

”De fem af dem var uforstandige, og de fem kloge”. I Mattæus det 25. kapitel finder vi lignelsen om de ti brudejomfruer. Lignelsen kommer i forlængelse af Jesu tale om endetiden, som er den tid, vi er inde i nu. Jesus slår fast at blandt dem, der skal gå ud og møde brudgommen, er halvdelen uforstandige.  Jeg er foruroliget over hvor meget uforstand, det er i kristne kredse. Profeten Jeremias siger i kapitel 8 vers 9 ”Se, Herrens ord har de vraget, hvad visdom har de?”, eller som det står i den norske bibel:

”Hvor skulle de da ha visdom fra?”. Herrens ord er nøglen til at forstå tiden vi lever i, og uden kendskab til Herrens ord, mangler man visdom. Man er uforstandig. Min bedste ven er jøde, en vaskeægte Israelitisk mand. Han er ofte nær mig, men usynligt. Da han gik her på jorden forkyndte han evangeliet – udelukkende ved brug af det gamle testamente. Det samme gjorde hans disciple, der i øvrigt alle sammen var jøder. Et af de spørgsmål hans disciple var meget interesserede i at få svar på lød således: ”Herre! Er tiden nu kommet, da du vil genoprette Riget for Israel?” (Apg 1,6).

Læg mærke til, at de stiller spørgsmålet efter Jesu død og opstandelse, i de fyrre dage Jesus vandrede i blandt dem, inden han blev taget op til sin far (ikke mor) i himmelen. Disciplene så frem til en genoprettelse af Israel, fordi de havde fået forstand nok til at forstå, at Jesus var Messias, og at Messias en dag vil sidde på Davids trone – i Jerusalem. Jerusalem forekommer mere end 800 gange i Bibelen.

Jerusalem er ikke nævnt i Koranen. Historiens klimaks kommer den dag profeten Zakarias ord går i opfyldelse: ”På hin dag står hans fødder på Oliebjerget østen for Jerusalem”. At det er tale om noget der endnu ikke er sket, forstår vi af indledningen af det 14. kapitel, som viser til Herrens dag, og af sidste del af vers 4, som siger, at ”Oliebjerget skal revne midt over fra øst til vest og danne en vældig dal, idet bjergets ene halvdel viger mod nord, den anden mod syd”. Hvem er det vor herre Jesus Kristus kommer til?

Og hvem er det han kommer for at kæmpe imod? Jesus kommer tilbage til sit folk, jøderne. Derfor kan Jerusalem ikke være Palæstinensisk. Han kommer tilbage for at nedkæmpe alle folkene (hedningefolkene), som er gået til angreb på Jerusalem. Derfor må vi sørge for, at Danmark dropper al snak om to-stats løsning. To-stats løsning indebærer deling af Jerusalem. Jerusalem er Guds øjensten.

Den groveste uforstand på jord, er at tage Guds øjensten og give den til muslimske terrorister. Profeten siger ligefrem i kapitel 12 vers 9; ”På hin dag vil jeg søge at tilintetgøre alle de folk, som kommer imod Jerusalem”. En af de farligste tendenser blandt kristne i dag er, at man læser mere, hvad der står på sociale medier, end hvad der står i Bibelen. Mange kristne rører slet ikke det gamle testamente.

Glem alt, hvad du hører om folkemord, ulovlig besættelse, palæstinensiske flygtninge, og retten til en Palæstinensisk stat. Det er alt sammen løgn! Vidste du, at der i det britiske mandatområde ”Palæstina” blev oprettet en arabisk stat, der fylder mere end 70% af området i 1947? Staten hedder Jordan. Vidste du, at der ikke findes et palæstinensisk sprog? Det hedder arabisk. Vidste du, at ”selvstyremyndigheden” egentlig er PLO, en terrorbevægelse der blev grundlagt af egypteren(!) Yassir Arrafat og KGB?

”Vidste du, at der i det britiske mandatområde ”Palæstina”
blev oprettet en arabisk stat der fylder mere end 70%
af området i 1947? Staten hedder Jordan.”

Og at de i øvrigt kun ”anerkendte” Israel i en kort periode, men at de siden trak anerkendelsen tilbage, og nu ønsker Israel udslettet? Eller vidste du, at der ikke fandtes ”palæstinensiske” flygtninge i perioden 1948-1967? De var nemlig alle sammen borgere i staten Jordan og fik jordansk statsborgerskab, inden Jordan gjorde alle sine borgere vest for Jordan floden statsløse i 1967 for at skabe ”flygtningeproblemet” og lægge internationalt pres på Israel.

Eller vidste du, at Nelson Mandelas gamle parti ANC ,som nu har siddet 40 år på magten i Syd-Afrika, manglede penge op til valget i december 2023, og at de reddede situationen ved at få penge fra Iran for at starte ”Folkemord” sagen mod Israel i Haag? En sag der i øvrig blev ledet af en inhabil dommer, Nawaf Salam fra Libanon, som havde været Libanons FN ambassadør i 10 år, en position han brugte til at fordømme Israel over 200 gange. Vågn op kære kristne bror og søster. Læs hele Guds ord, så du kan få forstand og afsløre løgnen!