Russell Crowe: -Jeg vil døbes!

Den oskarnominerede skuespiller Russell Crowe har ifølge Associated Press besluttet at blive døbt. – Jeg tror, der er vigtigere ting, end hvad vi går og tænker. Der er noget meget større, som driver os alle. Jeg er klar til at tage det spring i tro, siger han til Men’s Journal.
– Min mor og far besluttede at lade mig og min bror selv vælge mht. Gud, når vi kom i den rigtige alder.
For nylig begyndte jeg at tænke: ”Hvis jeg tror, det er vigtigt at døbe mine børn, hvorfor så ikke mig selv?”
Crowe vil døbes i det byzantinske kapel, som han byggede på sin egen ranch til sit bryllup med Danielle Spencer i 2003.
– Det er inviet, og Charlie (3) blev døbt der, så når Tennyson (1) skal døbes, vil jeg også.
Crowe er aktuel med American Gangster, og blandt de tidligere film er: 3:10 to Yuma (2007), A Good Year (2006), Cinderella Man (2005), Master and Commander (2003), Et smukt sind (2001), Gladiator (2000), Proof of Life (2000), Mystery, Alaska (1999) og The Insider (1999).
Crowe begyndte sin karriere i Australien, hvor han for at få arbejde bl.a. optrådte i en film for Adventistkirken. Det fremgår ikke, hvilken kristen kirke, han nu er tilsluttet.
Henri.