BDM sender lærer til Tanzania

Brødremenighedens Danske Mission, BDM, udsender lærer Marianne Korsholm til undervisning af missionærbørn i Mbeya i det sydlige Tanzania.Marianne Korsholm er fra Hillerød, og hun har mere end 30 års erfaring med undervisning. Den 6. januar rejser hun til Tanzania for at undervise danske missionærbørn. Hendes erfaring er ikke kun hentet i folkeskolen, men stammer også fra tre års undervisning i Tanzania for år tilbage.
De næste seks måneder skal Marianne Korsholm være lærer for missionærparret Britta og Robert S. Andersens fire børn i Mbeya. Familien Andersen er udsendt af BDM til teologisk undervisning på Brødrekirkens Universitet i Mbeya.
Schwartz