Visioner fra Gud bragte kristendommen til Danmark

En ny dansk oversættelse fra latin af ’Ansgars liv – den første fortælling om Nordens apostel’ kaster nyt lys over Ansgar, der bragte kristendommen til Danmark. For måske handlede missionen ikke først og fremmest om politik og magt – men om visioner, kald og Guds ledelse.

Bogen er skrevet af munken Rimbert (ca. 830-888), der var Ansgars nære medarbejder og senere hans efterfølger som ærkebiskop. Kort efter Ansgars død i 865 skrev han beretningen om missionæren, som rejste til Danmark og Sverige for at bringe evangeliet til vikingerne. Nu er værket udkommet på Bibelselskabets Forlag i en ny dansk oversættelse fra latin ved præsten og kirkehistorikeren Torben Bramming. Udgivelsen har desuden fået forord af Kong Frederik X.

Torben Bramming har tidligere arbejdet indgående med Ansgars liv, blandt andet i bogen ’Da vikingerne mødte korset’. Alligevel var der noget, der først for alvor trådte frem for ham denne gang, da han sad med Rimberts tekst ord for ord.

”Jeg havde jo arbejdet med Ansgar før, men da jeg sad med selve oversættelsen, slog det mig, hvor bærende visionerne er. De er ikke pynt eller fromme sidefortællinger. Det er dem, der driver ham fra den tidligste barndom. Derfor lavede jeg overskrifter til hver vision og gav dem et navn – for at vise, at hans kald kommer ovenfra,” siger Torben Bramming.

I den nye udgave er visionerne derfor fremhævet grafisk i bogen. Det skal tydeliggøre, at de udgør den røde tråd i fortællingen om Ansgar. ”Det er forbindelsen med Gud, med helgenerne og med Jomfru Maria, der bærer hele hans virke. Det var noget af det, der virkelig gik op for mig under oversættelsen,” siger han.

Visionerne, der formede Ansgar

Allerede som barn oplever Ansgar et syn efter sin mors død. I drømmen ser han hende gå sammen med Jomfru Maria ad en strålende vej. Selv står han fast i mudder og mørke og forsøger desperat at nå frem til dem. Da siger Maria til ham:

“Hvis du vil være sammen med os, må du forlade det barnagtige og leve et helligt liv.” Da han vågner, er han forandret. Senere får han den vision, der kommer til at definere resten af hans liv. Han føres ind i et overvældende himmelsk lys, omgivet af hellige skarer og de 24 ældste fra Johannes’ Åbenbaring. Her hører han en stemme sige: ”Gå bort og vend tilbage til mig, når du er blevet kronet med martyriet.”

For Torben Bramming er det afgørende at forstå, at disse visioner ikke bare er symbolik eller middelalderlig fantasi. ”For ham er sådan en vision jo det, der bærer hans virke, når han går til hedningene,” siger han. ”Den vision med Peter og Johannes Døberen, hvor han står foran Guds trone i det her uigennemtrængelige lys, den har haft enorm betydning for ham. Det er den, der gør, at han er villig til at gå ud til hedningene og risikere sit liv.”

Ifølge Torben Bramming er det også derfor, Ansgar bliver udvalgt til missionen mod nord. ”Når de taler om at finde en ’egnet mand’, så betyder det ikke bare, at han er organisatorisk dygtig eller politisk anvendelig. Det betyder, at han har sit kald i orden. Det er det afgørende.”

Et tegn fra Gud

Arbejdet med oversættelsen kom også til at påvirke Torben Bramming personligt. I 2024 rejste han til Oxford for i fem uger at arbejde intensivt med oversættelsen. Og netop den dag, hvor han skulle begynde arbejdet, oplevede han noget, som gjorde et stærkt indtryk på ham. Han mødte to kvinder fra Malaysia. Den ene havde tidligere været buddhistisk tempelmedium, men var blevet kristen efter at have set Jesus i tre visioner.

”Hun fortalte, at hun var blevet sendt til England for at bede på steder, hvor kirker var blevet lavet om til moskéer, restauranter og barer,” fortæller Torben Bramming. Mødet ramte ham dybt.
”At jeg præcis den dag møder en kvinde, som er blevet sendt til England gennem visioner – ligesom Ansgar blev sendt mod nord – det kunne for mig ikke være tilfældigt.” Han oplevede det som et tegn fra Gud.

”For mig blev det en bekræftelse på, at det er sådan, det hænger sammen. At Gud stadig leder mennesker gennem visioner og kald. Det gav mig et nyt og dybere perspektiv på Ansgars tilgang.”

Mere end politisk historie

Torben Bramming mener, at moderne mennesker ofte forsøger at forklare historien udelukkende gennem politik og magtforhold. Men mødet med Ansgar har fået ham til at tænke anderledes. ”Jeg har forladt forestillingen om, at man kan forklare ret meget alene politisk eller gennem årsag og virkning,” siger han. For ham blev arbejdet med Ansgar en påmindelse om, at Gud handler i historien.

”Ansgar ser sig selv som en del af Guds historie. Ikke som én, der skaber sin egen historie,” siger han og peger på, at Ansgar bevidst ønskede at ligne apostlene. ”Han var på rejser hele tiden, fordi han ville ligne Paulus. Ikke for at skabe et glansbillede af sig selv, men fordi han havde fået det samme kald.”

Da kristendommen forandrede Danmark

Ifølge Torben Bramming kan man heller ikke forstå Danmark uden at forstå, hvad kristendommen førte med sig. Han peger på, at kristendommen forandrede hele synet på mennesket og samfundet. ”Når kristendommen kommer til et land, så sker der noget. Der bliver løskøbt slaver. Der bliver lavet skoler og biblioteker. Der opstår omsorg for fattige og svage. Kristendommen skaber en anden måde at se mennesker på.”

Ansgars mission blev begyndelsen på en forvandling af Norden, mener han. ”Kristus bliver set som en stærk Gud. Det ser man også hos hedningene dengang. De mennesker, der blev omvendt, holdt fast ved ham, selv når de blev forfulgt.” Han peger blandt andet på de første kristne i Birka i Sverige, som nægtede at vende tilbage til de gamle guder, selv under pres. ”De havde den her direkte tilknytning til Kristus, og ham ville de ikke forlade.”

For Torben Bramming er det vigtigt at forstå, at kristendommen ikke bare ændrede menneskers privatliv, men hele samfundets struktur. ”Når kirken bliver plantet, begynder gudstjenesten langsomt at brede sig ud over landet. Der opstår skoler, fattighuse og omsorg for mennesker, som før bare blev efterladt. Hele idéen om menneskets værdi ændrer sig.” Han mener derfor også, at Ansgars historie udfordrer nutidens forestilling om, at tro blot er en privat sag.

”Ansgar viser jo, at kristendommen altid får konsekvenser for et folk og et samfund. Troen former mennesker, og mennesker former samfund.”

”Den vision, hvor han står foran Guds
trone i det her uigennemtrængelige lys,
den har haft enorm betydning for ham.
Det er den, der gør, at han er villig til at
gå ud til hedningene og risikere sit liv.”

Inspiration til kirken

For Torben Bramming er det afgørende, at man forstår Ansgar som mere end en historisk figur. Han ser ham som et menneske, der oplevede sig sendt af Gud. ”Når Ansgar ligner apostlene, så er det jo, fordi han ville ligne apostlene, fordi han var sendt som de.” Det er også derfor, at fortællingen stadig kan tale til kirken i dag, mener han. ”Ansgars historie viser, at man er en del af Guds historie. Det er ikke Gud, der er en del af vores historie.”

Han mener, at moderne kristne ofte mangler netop den bevidsthed om kald og omvendelse, som prægede Ansgar. ”Det begynder med omvendelse. Med erkendelsen af, at Kristus er Herre. Det er dér al fornyelse begynder.” Og den fornyelse handler ikke først og fremmest om politik eller kulturkampe, understreger han, men om menneskets forhold til Gud. ”Den eneste begyndelse er, at man er villig til at knæle og bekende sine synder. Det er dér, al virkelig fornyelse begynder – både for mennesker og for samfund.”

Ifølge Torben Bramming er det også derfor, at fortællingen om Nordens apostel stadig kan tale ind i en tid præget af usikkerhed og åndelig søgen. ”Når man læser Ansgars liv, mærker man et menneske, som virkelig troede, at Gud handlede. Og som var villig til at følge det kald – uanset hvad det kostede.”