Ægteskabet må tales op
Da jeg var ung, brændte man lun på en pige, så holdt man lidt i hånden, kyssede lidt, begyndte at komme sammen, så blev man kærester og siden forlovet, så blev man gift og flyttede sammen og fik børn. Hvis man ikke undervejs var gået hver til sit.
Der var en lang vej til sexlivet, når det gik rigtigt til. Der var selvfølgelig også situationer, hvor det ikke gik helt efter reglerne, og det kunne betyde den helt store ulykke. Det kunne ende med ”uægte børn”. – Her er en god ting ved flertallets levevis nu om dage. Der er ikke længere noget, som hedder ”uægte børn”. Tak og lov for det fremskridt! Men at man skulle fortjene sig til et sexliv, tror jeg ikke var så dårligt.
Det handlede om forsørgelsesgrundlag, bolig, udstyr, samstemning af fælles værdier, bryllupsfest osv. Og endnu tidligere handlede det også om en aftale mellem to familier – og kunne den ikke komme på plads, var der stor sorg og drama. Noget af det var ikke godt, men hvor er vi havnet nu?
Mindre sex-lyst end tidligere
For nogen tid siden læste jeg om undersøgelser, der viste, at den seksuelle lyst er aftagende i parforhold – og ligeså lysten til at indgå i forpligtende parforhold. Det er trist. Sexlivet er en gave fra Gud, som giver opmuntring, nærhed, følelse af samhørighed og mulighed for at sætte børn i verden. Når jeg i min tid som sognepræst havde folk til rådgivning om problemer i parforholdet, var det et plus, hvis seksuallivet stadig fungerede. Hvis det var et område, de kunne være noget for hinanden på, var der håb for en fælles vej frem.
Men hvorfor er det generelt gået tilbage med sexlysten? – Jeg er klar over, at det fortravlede liv og optagetheden af de sociale medier har en betydning, men der er mindst endnu en årsag…
Det er blevet for let
Jeg tror, den seksuelle tilfredsstillelse er blevet alt for let tilgængelig. Sex er blevet for synligt, almindeligt, plat og dagligdags. Forventningens glæde er gået tabt. Ægteskabet er blevet nedgjort. Skilsmisse og utroskab gjort interessant. I et interview i radioen hørte jeg en samtale mellem to kvinder. De talte om venskaber: Venskaber med andre kvinder var varige og dybe, og relationen til børnene var det absolut væsentlige, men som én sagde – ”mændene i mit liv er kommet og gået”.
Ægteskab og familieliv må tales op
”Gud skabte mennesket i sit billede (…) som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem” (1. Mos. 1). ”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød” (Matt. 19,5). Sex og forplantning kan adskilles, men skilles sex og kærlighed, går det galt. Og hvis ægteskabet som ramme undermineres, kan forventningens glæde og værdien af beslutningen og løftet forsvinde.
Blandt traditionelle kristne og unge ny-kristne er der mange, som tager hele pakken med, både troen og ægteskabsreglerne. Den ”selvbeherskelse”, som her skal i funktion, er en af Helligåndens frugter (Gal. 5,22-23). Lønnen er mange års tryghed og glæde ved sexlivet, hvis der samtidig er en god kommunikation. Det vigtigste i et parforhold er kommunikation – også om sex. Jeg har set videoen til ALPHA-kursets afsnit nr. 11:
”Hvordan får jeg mest ud af resten af mit liv?”. Nicky Gumbel (Alpha-kursets grundlægger) var i et taleafsnit meget tydelig omkring ægteskabet som en velsignet ramme om sexlivet. Jeg tænker, at klare svar omkring troen og livets udfordringer er grunden til, at ALPHA-kurserne har ledt tusindvis af mennesker ind i et aktivt forhold til kirke og kristendom. Bibelens anvisninger og kirkens ægteskabstraditioner handler ikke om at lægge tunge byrder på os, men om at lære os at leve livet, så vi får det bedst mulige ud af det.
