Verdens ende – skal kristne længes eller være forfærdede?

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Peter Kujala, 076-7794333. Repslagarstigen 23, 83146 Östersund, Sverige.

Med længes mener jeg det, der følger umiddelbart efter enden, det vil sige Jesu genkomst og en ny jord og himmel.

Bibelen fortæller i detaljer, hvordan jorden og en stor del af dens befolkning snart vil gå til grunde. Verdenshistorie og nutidig nyhedsrapportering bekræfter meget af det, Bibelen siger. Atomvåben i lunefulde hænder som Ruslands Putin, Nordkoreas Kim Jong og islamistiske styrker i Pakistan og muligvis Irans Revolutionsgarde, måske terrorister, der endelig får fat i den store bombe. Pandemier, som ingen vaccine kan stoppe.

Måske kan miljøtruslen, det økonomiske kollaps, den samfundstruende kriminalitet føjes til menneskehedens dødsliste, og selv pludselige megavulkaner, asteroider eller kometer er potentielle planetdræbere. Vi finder spor i Bibelen, der kan matche det, der beskrives. Glem ikke det hastigt nærliggende kontrolsamfund med overvågning og forberedelser til Antikrists introduktion af ”mærket”, dette som Bibelen siger er nødvendigt for at kunne sælge og købe, for at fungere i samfundet generelt.

Og hvordan skal kristne forholde sig til denne ende af jorden, længes efter eller være forfærdede? Byde velkommen eller kæmpe, forsøge at forhindre? Det er sandt, at vi skal passe på den planet, der er givet os at forvalte, men den taler stadig eksplicit om krig, have, der bliver til blod, og forbrændt natur, forgiftede vandveje. Og den siger også, hvordan Jesus genopretter alt, så jorden bliver ren og hel igen. Så hvorfor denne miljøkamp, hvis radikale tiltag truer med at bombe økonomien tilbage til stenalderen? Hvorfor overhovedet kæmpe imod den sociale udvikling?

Bibelen taler om at fremskynde Jesu genkomst (2. Peter 3,12-13), og i Matteus 24,14 står der: “Og dette evangelium om riget skal forkyndes i hele verden til vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.” Det handler naturligvis om at udbrede evangeliet, så længe ”dagen varer”, det vil sige, at det er muligt at udføre missionsarbejde, for når natten er kommet, er vi godt inde i Antikrists korte periode med ”Trængsel”.

Vi kan kæmpe imod den antikristne udvikling for at få mere nåde, så flere mennesker kan blive frelst, det er sandt. Men det betyder ikke, at vi skal forsøge at redde planeten og miljøet. Hvis vi ser på de tidlige kristne i Bibelen og senere i vækkelseshistorien, var deres helhjertede fokus sjælenes frelse, ikke naturens eller endda samfundets gode, for når mennesker blev frelst, kom velsignelser alligevel over disse andre ting.

De var heller ikke optaget af egne huse, feriehuse, succesfulde erhverv og velstand eller sikker komfort. Tværtimod gav de sådanne ting væk, så hvorfor gør vi ikke det samme, hvis det er Guds vilje, så vi prioriterer evangeliets udbredelse i stedet? Mange kristne er nødt til at vælge nu, hvor verdens ende faktisk nærmer sig. Vi må vælge mellem vores vilje eller Guds, mellem denne verden og jorden eller det kommende Fredsrige og en ny jord og eksistens, vælge mellem sjælenes frelse eller planeten, vælge mellem at ofre eller få midlertidig trøst. Hvad vælger du?

“Da nu vores jord står over for en total tilintetgørelse, bør I så ikke desto mere leve i lydighed mod Guds vilje? Vær i forventning til, at Guds dag kommer snart, og gør, hvad I kan, for at det skal ske hurtigt. Når den dag kommer, vil himlen bryde i brand og forsvinde, og stjernerne vil brænde op og smelte. Men vi ser frem til den nye himmel og den nye jord, som Gud har lovet os, og dér hersker Guds vilje uden begrænsning.”(2. Peter 3,11-13).