Skal kirken deltage i Priden? Ville Jesus have gjort det?

I sidste uge satte Copenhagen Pride igen regnbuefarver på København. Også kirker og kristne var synligt til stede. Under sloganet ’Kirken til Pride’ deltog præster og kirkelige aktører, og Folkekirken stod bag flere arrangementer i Pride-ugen, blandt andet en velsignelse af queer-par og enkeltpersoner i Københavns Domkirke.

Dermed presser et spørgsmål sig mere og mere på: Hvordan skal kirken forholde sig til homoseksualitet og LGBT+-bevægelsen? Skal kirken gå med i Pride for at vise, at LGBT+-personer er velkomne – eller risikerer den dermed at bekræfte et syn på seksualitet, som strider mod Bibelen?

”Kirken skal være et godt sted for alle”

Kristian Bonde-Nielsen er præst i baptistmenigheden Købnerkirken på Amager. Kirken deltager ikke med egen gruppe, men flere fra menigheden er med, og Bonde-Nielsen har de seneste tre år gået i paraden med ’Kirken til Pride’. Uden for Købnerkirken er desuden opsat et regnbueskilt med ordene ”Gud elsker alle”. For Bonde-Nielsen handler deltagelsen først og fremmest om at vise LGBT+-personer, at de er velkomne.

”Når jeg går med der, så er det for at sige, at jeg som præst og privatperson og vi som kirke synes, at kirken skal være åben for alle, og kirken skal være et godt sted for alle.” Han har mødt mange queer-personer, som har slået sig på konservative kristne miljøer. Derfor skal kirken efter hans mening tydeligt sige, ”at de altså er fuldstændig velkomne”. I Købnerkirken betyder det også mulighed for at blive gift og være leder.

”Vi går ind for det, der hedder fuld inklusion, hvis man kan sige det sådan.” Bonde-Nielsen understreger samtidig, at deltagelsen i Pride ikke betyder, at han bakker op om alt, Copenhagen Pride har sagt eller gjort. For ham er det ”en grundlæggende opbakning til lige rettigheder og respekt og plads til alle”. Det teologiske argument finder han først og fremmest hos Jesus: ”Jesus elskede jo at stille sig sammen med outsideren og den udstødte. Han lavede faktisk ikke andet.”

Han mener, at Jesus konsekvent udfordrede religiøse mennesker, der var optaget af ”regler og rammer for, hvem der må være med, og hvem der var god nok”.

Hvad siger Paulus?

Et afgørende stridspunkt er Paulus’ tekster om homoseksuel praksis, og især hvad han i Romerbrevets første kapitel skriver om mænd, som opgiver den naturlige omgang med kvinder og i stedet er optændt af begær efter hinanden. Bonde-Nielsen afviser ikke, at Paulus fordømte sex mellem mænd i sin samtid. Men han mener dog ikke, at Paulus talte om det, vi i dag forstår som et ligeværdigt parforhold.

”Jeg er ikke i tvivl om, at Paulus fordømte sex mellem mænd, men det gælder skæve magtrelationer. Paulus kendte ikke til de homoseksuelle parforhold, vi taler om i dag. Hvad Paulus fordømmer er, hvad man kunne kalde for trafikking, seksuelle relationer mellem en voksen mand og en ung dreng i et slavelignende forhold.” Her lægger Kristian Bonde-Nielsen sig op ad det, som kaldes for LGBT+-bekræftende teologi (også kaldet affirming theology).

Det er en retning indenfor teologien, der mener, at homoseksuelle forhold kan forenes med Bibelen, og hvor man fortolker Bibelens tekster om homoseksuel praksis ud fra deres historiske og kulturelle kontekst. Kristian Bonde-Nielsen afviser samtidig, at hans syn skyldes et ønske om at tilpasse Bibelen til tidsånden. Derfor er han også klar i sit svar på, om Jesus ville have deltaget i Pride: ”Tror jeg, at Jesus ville være gået med i Priden i dag? Ja.”

Hvor ved han det fra?

Det syn deler Peter Nissen, tidligere formand for den kristne forening KNUS (Kristent Netværk omkring Udfordret Seksualitet), ikke. Peter Nissen, der selv har en biseksuel baggrund og kender til homoseksuelle følelser, mener, at Pride er blevet så tæt forbundet med en bestemt seksualpolitisk ideologi, at han ikke ønsker at deltage. ”På trods af de mange flotte ord, så repræsenterer Priden en speciel ideologisk tænkning, som jeg ikke kan identificere mig med.”

Dog har han sympati for kampen mod skam, fordomme og undertrykkelse af mennesker med en anden seksuel orientering. Tidligere mente han, at der var noget galt i overhovedet at have homoseksuelle følelser som kristen. ”Det betød jo, at det var meget skamfuldt for mig i en periode.” Alligevel mener Peter Nissen, at Pride gør seksualiteten til noget alt for centralt i forståelsen af, hvad det gode liv er.

”Priden bygger på den præmis, at seksualitet er det vigtigste i menneskers liv, for at man kan få et godt liv. Og det kolliderer jo med min kristne tro på, at det er Gud, der er det vigtigste.”
Også kirkernes deltagelse i Pride er han kritisk overfor. Han mener, at kirken risikerer at overtage bevægelsens præmisser frem for at fastholde sit eget budskab. ”Jeg oplever, at man fuldstændig har lagt sig ned for den her ideologi og dens tænkning.”

Uenige om Paulus

Det viser sig også i hans læsning af Paulus og det, han skriver i Romerbrevet. Peter Nissen peger på, at Paulus omtaler homoseksualitet som et led i en længere liste over synder. Derfor mener han heller ikke, at homoseksuel praksis er en værre synd end eksempelvis løgn, tyveri eller misundelse. Men han fastholder, at den er synd. ”Jeg mener faktisk ikke, at det i princippet er værre end det andet. Men jeg vil fastholde, at det er en del af den syndige natur, vi har.”

Derfor afviser han også Bonde-Nielsens fortolkning af, at Paulus primært omtaler seksuelle relationer præget af slaveri og ulige magtforhold. ”Hvor ved han det fra? At det kun er slaver, det drejer sig om?” Peter Nissen påpeger, at man i Romerriget faktisk også kendte til homoseksuelle kærlighedsforhold. Samtidig omtaler Paulus både mænd og kvinder, og homoseksuel praksis indgår som sagt i en bredere beskrivelse af menneskets syndighed. Derfor får teksten ifølge Nissen ”en mere almengyldig og universel karakter”.

Savner en søgen efter hellighed

Den grundlæggende forskel handler for Peter Nissen om, hvad mennesker kommer til kirken for. Han savner i Pride-sammenhængen en åbenhed over for, at mødet med Gud også kan indebære, at der sker noget med en, og at ens liv derfor forandres. ”Jeg ser ikke, at man i Pride-ideologien har et ønske eller en længsel efter hellighed eller efterspørger, hvordan jeg kan komme tættere på Gud, og hvordan kan jeg lære Gud at kende.”

Han efterlyser derfor mere ydmyghed i spørgsmålet om, hvordan en homoseksuel kristen kan leve både med sin seksualitet og i troskab mod Bibelen. Peter Nissen har ikke en enkel opskrift. Men han peger blandt andet på venskab, fællesskab og cølibat som muligheder og udfordrer forestillingen om, at seksuel udfoldelse er nødvendig for et godt liv. ”Man skylder at prøve at finde en vej i det her, hvor for eksempel venskab spiller en stor rolle. Det seksuelle kommer så til at spille en mindre rolle.”

Ville Jesus gå med?

Hvor Kristian Bonde-Nielsen mener, at Jesus ville gå med i Pride-paraden, tror Peter Nissen, at Jesus ville opsøge mennesker ved Pride – men ikke deltage i selve optoget. ”Jeg kunne godt forestille mig, at Jesus ville være til stede. Jeg tror ikke, han ville gå med i selve optoget.” For Peter Nissen er forskellen afgørende: ”Det handler om at komme Gud nærmere – at komme Gud og Kristus nærmere. Det handler ikke om at gå med i et politisk projekt.”