Frelst eller forbedret?

Mange lever som åndelige slaver. De forsøger at forbedre sig selv, men deres anstrengelser gør dem ikke frie. De beder Gud om at styrke dem og forsøger sig med åndelige øvelser. Andre resignerer og håber, at det nok går alt sammen.

Men Jesus siger: ”Sandheden skal gøre jer frie” (Joh. 8,32). Sandheden er, at Jesus har fuldbragt vores frelse. Der mangler ikke noget, og vi hverken kan eller skal forsøge at forbedre hans værk. Vores eneste redning er at blive frelst af ham. Det er der flere gode grunde til.

Gud er hellig og god

Nogle kristne tænker, at deres synder vel ikke er så alvorlige. ”Jeg gør det så godt, jeg kan, og Gud tilgiver vel resten,” tænker de. De håber, at de derved kan bevare deres selvrespekt, efterhånden forbedre sig selv og til sidst blive frelst. Men hvis Gud blot glemte eller overså vores synder, ville han acceptere ondskaben. Dermed ville han selv blive ond. Gud er ikke kun delvist god. Han er ikke som en korrupt embedsmand eller dommer, der kan overtales til at lukke øjnene for det onde. Nej, han er fuldkommen god og hellig.

Vi kan ikke skjule noget for Gud, lige så lidt som Adam og Eva kunne gøre det efter syndefaldet. ”Alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for” (Heb. 4,13). Altså: Gud er fuldkommen god og kan aldrig være ligeglad med vores ondskab.

Vi er fortabte syndere

For den syndige natur i os er det en tiltalende tanke, at det ikke står helt galt til med os, men at vi kan bidrage til frelsen – gerne ved hjælp af mere kraft fra Gud. Men det gør kristendommen til et gør-det-selv-projekt, hvor Gud reduceres til en coach. Den ikke-kristnes problem er ikke, at han (eller hun) er for svag rent åndeligt, men at han på grund af sin synd og skyld er blevet en fjende af Gud. Vi står alle skyldige over for Gud og under hans dom.

Derfor fik Jesus ikke blot en bøde eller en fængselsstraf, men blev straffet med en forfærdelig og pinefuld død. Så alvorlig er vores synd og skyld over for Gud. Altså: Vi er alle skyldige over for Gud.

”Jesus tilbyder ikke
Nikodemus en åndelig
forbedring, men viser
ham, at vores eneste
håb er at blive født på ny.”

Vores eneste redning

Frelsen i Jesus Kristus er ikke en slags åndelig lappeløsning. Jesus er ikke kommet for blot at forbedre os, men for at give os et helt nyt liv. Derfor siger Jesus også til Nikodemus, at han skal fødes på ny (Joh. 3,3). Og Jesus sammenligner os mennesker med de slangebidte israelitter, som lå døende i ørkenen og hvis eneste håb var at se hen til kobberslangen, som peger frem mod Jesus. Jesus tilbyder ikke Nikodemus en åndelig forbedring, men viser ham, at vores eneste håb er at blive født på ny.

For i os selv er vi åndeligt døde og fortabte, og vi kan ikke få evigt liv ved at forbedre os selv. Paulus gentager det samme budskab, når han siger: ”Er nogen i Kristus, er han en ny skabning” (2. Kor. 5,17). Vi skal altså ikke blot forandres, men skabes helt på ny for at kunne komme ind i Guds rige. Det betyder ikke, at vi bliver syndfrie, men at vi, når vi tror på Jesus, er gået fra døden over til livet (Joh. 3,36; 5,24). Jesus er nu vores liv.

Sand kristendom er altså ikke en form for selvforbedring, og kirken er ikke en slags åndelig opdragelsesanstalt. Det er dette budskab, som mange hader, og som skaber forfølgelse. Altså: Vores eneste redning er Jesus – ikke en gradvis forbedring.

Frelsen er fuldbragt i Jesus

”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd,” siger Johannes Døberen (Joh. 1,29). ”Hvor stor en del af verdens synd har Jesus så båret,” har jeg sommetider spurgt Jehovas Vidner og muslimer. ”Al sammen,” svarer de. ”Er der så nogen synder, som vi selv skal bære,” spørger jeg. Ofte svarer de: ”Nej, ingenting!” Jeg har oplevet Jehovas Vidner, som pludselig indså, at Jesus har betalt for alle vores synder. ”Det er jo fantastisk,” udbrød to kvindelige Jehovas Vidner glædestrålende. Altså: Jesus har fuldbragt vores frelse. Der mangler ingen synd, som vi selv skal betale for.

Alene ved tro på Jesus Kristus

Hvordan får vi del i denne frelse? Alene ved tro på Jesus: ”… et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus” (Gal. 2,16a). Troen på Jesus er ikke en ny gerning. Det græske verbum pisteuo, som normalt oversættes med ’at tro’, betyder i NT ikke at være lydig eller trofast, men at have tillid til nogen eller noget. I praksis betyder det at tage imod Jesus som sin frelser (Joh. 1,12-13).

Ved troen på Jesus tilgiver og retfærdiggør Gud ugudelige mennesker: ”Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed” (Rom. 4,5). Ingen kan anklage eller fordømme den, som tror på Jesus: ”Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig” (Rom. 8,33).

Gode gerninger?

Her indvender mange, at Jakob i sit brev siger, at troen er død uden gerninger. Men læg mærke til, at Jakob ikke siger, at løsningen er flere gerninger. Jakobs pointe er derimod, at en tro, som aldrig bærer frugt, ikke er en levende og ægte tro, men en falsk, teoretisk tro. Gode gerninger er aldrig en betingelse for at blive frelst, men er altid en konsekvens af, at et menneske er blevet frelst. De er en frugt, siger Jesus, af at være indpodet på ham (Joh. 15).

Evangeliet er ikke en åndelig førstehjælpskasse, der lapper lidt på vores åndelige skader. Og kirken er ikke en slags åndelig genoptræningsklinik. Vi er frelst alene på grund af Jesus ved troen på ham. Vi bliver frelst for derefter at gøre gode gerninger, men aldrig på grund af dem.

Tilgivet og fri for evigt

Den, som tror på Jesus, skal heller ikke frygte en senere straf fra Gud. Gud har besluttet ”i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus” (Ef. 2,7). Alene på grund af Jesus bliver vi erklæret retfærdige og dermed frelst fra Guds vrede på dommens dag: ”Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden” (Rom. 5,9).

Det kan lade sig gøre at falde fra troen og fornægte Jesus. Men de, der bliver ved med at tro på Jesus, vil blive ført ”frem som hellige og lydefrie og uangribelige for” Gud (Kol. 1,22-23).
At blive retfærdiggjort over for Gud er med andre ord ikke en gradvis forbedringsproces. Det er Guds frikendelse af det menneske, som tror på Jesus Kristus som sin frelser. I samme øjeblik, du tror på ham, er du frelst, tilgivet og retfærdiggjort.

”Gode gerninger er aldrig en
betingelse for at blive frelst,
men er altid en konsekvens
af, at et menneske er blevet frelst.”

Mange tror desværre, at de ved hjælp af bønner, stærke oplevelser, åndelige øvelser osv. kan få Guds kraft ind i deres liv og forbedre sig selv. Men det fører enten til åndeligt hovmod eller dyb fortvivlelse. Se i stedet hen til Jesus. Se, hvad han har gjort for dig. I dig selv er du syndig, men i ham er du frelst, tilgivet og fri: ”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds” (Ef. 2,8). Altså: Vi bliver frelst ved tro på Jesus.

Ren og retfærdig himlen værdig

Al synd er nu tilgivet, og al skyld er fjernet, når du tror på Jesus: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus” (Rom. 8,1). Drop dine selvforbedringsforsøg, se bort fra dig selv og hen på Jesus som korsfæstet. Det gør dig fri. Altså: I Jesus er der for evigt ingen fordømmelse.