Det er korset, der lærer os, at vi ikke kan kravle op til Gud, men at Gud kommer til os

Når vi læser fortællingen om Zebedæussønnerne Jakob og Johannes, der kommer til Jesus sammen med deres mor og beder om hæderspladserne ved hans højre og venstre side, er det nemt at ryste på hovedet.

Umiddelbart ser man to umodne disciple, der prøver at gøre sig fortjent til særbehandling og den højeste position i Guds rige, og måske har man kun foragt tilovers for dem. Men kender man sig selv, bare en lille smule, vil man nok se lidt mere mildt på situationen.

Som Marta og Maria

Man forstår både drengene og deres mors ambitioner og ved, at man har været der selv. Og sådan var det også for de gamle kirkefædre, som gør opmærksom på, at de to brødre repræsenterer to sider af vores indre liv. Vi er de to brødre. Hvis man kender de to brødre, vil man se, at Jakob minder om Marta, der skældte sin søster ud, fordi hun ikke hjalp i køkkenet. Jakob minder os om vores stræben efter at gøre det gode; han er vores hverdagsmoral, vores lovlydighed og vores kamp for at leve et ordentligt liv. Han er som Marta, der gerne vil gøre og handle.

Johannes derimod minder om Maria, der bare ville sidde ved Jesu fødder. Johannes repræsenterer vores åndelige side. Han repræsenterer vores længsel efter gudsoplevelsen, fordybelsen og indsigten i troens mysterier. Han repræsenterer vores inderlige længsel efter Gud.

Ønsket om belønning

Og de fleste af os vil nok have en tendens til at synes, at Johannes har fat i den lange ende. Men både vores ydre handling og stræben efter at gøre godt og vores indre liv med Gud kan misbruges. Udfordringen opstår, når de to brødre i os tror, at de kan gøre eller føle sig fortjent til Guds nåde. Både for vores indre Jakob (vores gode gerninger) og vor indre Johannes (vores åndelige fordybelse) ligger fristelsen lige for. Vi vil gerne have belønningen med det samme.

”Jakob minder om Marta,
der skældte sin søster ud,
fordi hun ikke hjalp i køkkenet.”

Nu har jeg sat mig ned for at holde andagt, og så vil jeg også gerne mærke Gud straks. Eller jeg har gjort noget godt, og så vil jeg også gerne anerkendes. Vi vil gerne have pladsen ved Jesu højre og venstre side. Uden om korset. For når vi beder om at sidde ved Jesu højre og venstre side, prøver vi i virkeligheden at opbygge vores egen retfærdighed. Vi tror, at vores høje moral eller vores dybe inderlighed kan sikre os en plads i første række hos Gud.

Jesu ’bæger’ giver os adgang til Guds rige

Det er derfor, Jesus spørger dem: ”Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?” Bægeret, Jesus taler om, er korset. Det er på korset, at enhver tanke, om at vi kan frelse os selv, må dø. Pladsen i Guds rige får vi ikke som en belønning for vores præstationer, vores dyder eller vores åndelige niveau. Den er skænket os helt gratis ved troen og nåden alene. Og først når vi forstår det, har vi muligheden for at slippe ud af det hamsterhjul, vi har anbragt os i.

”Johannes derimod minder
om Maria, der bare ville
sidde ved Jesu fødder.”

Det er korset, der lærer os, at vi ikke kan kravle op og sætte os ved Guds højre eller venstre side. Men at Jesus kommer ned til os og sætter sig hos os.

Prædikentekst: Matt. 20, 20-28

Menneskesønnen kom for at give sit liv som løsesum

”Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de.

Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.«
Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer.

Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.