Gør som Gud: Elsk din fjende

Under en rejse til Nigeria mødte en af mine kolleger en dreng fra en kristen familie, som fortalte, hvordan hans mor hver dag lavede en dobbelt portion aftensmad. Den ekstra mad delte hun ud til medlemmer af Boko Haram; en af de militante grupper, der kidnapper, dræber og fordriver kristne i Nigeria.

Jeg tror ikke, jeg kender et mere lysende eksempel på at handle efter disse bibelord: “Hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise” (Ord. 25,21a og Rom. 12,20a). Her tales der ikke om følelser – men om handlinger, som peger på en anden virkelighed og natur. En natur, som Jesus også adresserer i dagens tekst, når han siger: “Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer.”

Det er Gudsrigets virkelighed og natur – og selv om vi lever i den og er en del af et legeme med Jesus som hoved, er vi samtidig som hovedløse høns, hvor vores tidligere natur sætter sig igennem med automatismer og rygmarvsreaktioner. Den natur vil noget andet end at elske fjenden. Den søger hævn og gengældelse, der ligefrem føles som den mest retfærdige respons på en uretfærdighed, som er overgået os.

En handling på trods

Men Jesus kalder os til en kærlighed, som ikke kender forskel på folk; som behandler alle lige – uanset om de har gjort godt eller ondt imod os. At elske vores fjende betyder på ingen måde, at det onde bliver godt, eller at uret bliver ligegyldigt. At elske vores fjende reducerer eller bortforklarer heller ikke det onde, som er gjort imod os – det er tværtimod vigtigt, at vi lader det onde, forkerte og uretfærdige blive stående i al sin grimhed og gru.

At elske vores fjende manifesterer
sig ikke først og fremmest som en
følelse, men som en handling.

Dermed står det lysende klart, at vores smerte og vrede er fuldt ud berettiget, og vores eventuelle had, bitterhed og sårethed er velbegrundet. Det gjorte kan og skal ikke undskyldes. Tilgives – med tiden – med Guds hjælp – ja; men ikke undskyldes. At elske vores fjende manifesterer sig ikke først og fremmest som en følelse, men som en handling. En handling af godhed mod den eller de, som har gjort os ondt. Måske en handling foretaget med grimme og kaotiske følelser i hjertet; en handling på trods. Men dog en handling.

Vov at give tid

Ressourcerne til at gøre dette kan ingen af os trække ud af den hovedløse høne. Fjendekærlighed er ikke noget, vi stamper op af jorden. Jo før vi indser dette, desto bedre. Den er derimod en del af Gudsrigets virkelighed og natur og dermed en naturlig del af vores nye liv i Jesus Kristus: ”Bliv i mig, så bliver jeg i jer … for skilt fra mig kan I slet intet gøre” (Joh. 15,4a, 5b). Som børn af Gud er Gudsriget vores naturlige element, og hvis vi vover at give tid, vil den hovedløse hønes reflekser efterhånden mindskes, og vi kan med små skridt, små handlinger, der måske til tider virker umulige, agere i forhold til Gudsrigets natur. Som når en kvinde laver ekstra mad til dem, hun burde frygte.

Sin fars datter

Kærlighed til vores fjender betyder, at vi nægter at lade hadet få det sidste ord. Når vi kategorisk afviser at gengælde ondt med ondt, stopper vi en nedadgående spiral, som ellers bare ville fortsætte. Kvinden i Nigeria gjorde netop det. Hun stoppede ikke volden med våben, og måske ændrede hendes kærlighedshandling ingenting omkring hende – men hun nægtede at lade volden og hadet definere, hvem hun selv var. Hun var god mod både gode og onde og viste sig dermed som sin himmelske fars datter.

For Gud lader solen stå op over både onde og gode. Han elsker sine fjender. Heldigvis: ”For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde” (Rom. 5,10a).

Prædikentekst: Matt. 5, 43-48

Elsk jeres fjender

” Jesus sagde: »I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!«

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.