Jesus beviser sin guddommelighed via undere og mirakler
Da Johannes Døberen blev i tvivl om, om Jesus virkelig var Guds søn, sendte Jesus ham svaret: ”Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.” Et andet sted taler Jesus til jøderne om, at hvis de ikke vil tro ham for andet, så må de tro ham på grund af de gerninger, han gør. Da Nikodemus en af de jødiske ledere – opsøger Jesus for at forstå, hvem han er, siger han til Jesus: ”Vi ved, at du er fra Gud, for ingen kan gøre de tegn, du gør, hvis ikke Gud er med ham.”
Der er gennem verdenshistorien ikke andre end Jesus, som er kommet med så vilde udtalelser om sig selv, og som bagefter har bekræftet dem med helt uhørt store tegn og undere. Det er en rød tråd igennem hele Bibelen, at Gud beviser sig med tegn og undere. Gud bekræftede via tegn og undere, at han eksempelvis var med Moses og med mange profeter efter ham. I Det Nye Testamente kan vi læse om, hvordan Paulus fortæller, at Gud, særligt i begyndelsen af udbredelsen af budskabet om Jesus som verdens frelser, bekræftede apostlenes budskab via mange tegn og undere.
Bibelen er på den måde en fantastisk bog, der både har beretninger om tegn og undere, men som også selv er både et tegn og et under, fuld af profetier, som historien har vist er sket, præcis som det er forudsagt i Bibelen. Hvilke andre bøger kan prale af det? Gud gør fortsat tegn og undere, store som små, som bekræfter, at han findes, og det har han gjort hele vejen op igennem historien. Derfor skal vi heller ikke nedtone betydningen af tegn og undere – eller mirakler.
Ligesom vi selvfølgelig heller ikke skal overdrive betydningen af dem. Min tro på Gud er ikke afhængig af mirakler i min hverdag, men min tro på Gud er afhængig af, at jeg tror på, at Gud er en Gud, der kan gøre tegn og undere, og at han har gjort det utallige gange igennem historien. Min tro på Gud hænger også uløseligt sammen med, at jeg tror på, at de mange fortællinger, jeg kan læse om i Bibelen, hvor Gud netop bekræfter sig selv via tegn og undere, er sande.
I Dommerbogen i Det Gamle Testamente kan man i et af de første kapitler læse om, hvordan israelitterne glemte alt om Gud ganske kort efter, at den generation, som Gud på mirakuløs vis havde hjulpet til at indtage landet, var døde, fordi ”de ikke kendte Herren og det, han havde gjort mod Israel”, står der. Gud har gjort nok tegn og undere til, at vi kan tro ham, hvis vi vil. Vi kan selvfølgelig altid insistere på, at vi vil se flere tegn, eller at vi vil opleve dem selv, før vi kan tro på ham, men det er altså en temmelig frimodig vej at gå.
Det er lidt som musen, der siger til elefanten: ”Jeg tror ikke på, at du er stærkere end mig, før du har bevist det.” Hvis vi åbner vores øjne og vores sind, for alt det Gud har gjort gennem tiden, så har han bevist sin eksistens, og vi kan med sindsro overgive os til ham. Som jeg tidligere har skrevet her, så blev jeg for et par måneder siden fra den ene dag til den anden helbredt for en hjernerystelse, som var i gang med at gøre mit liv rigtig besværligt.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg fik lov til at blive helbredt, og jeg kan sagtens blive frustreret over alle de gange, hvor Gud ikke helbreder, men det ændrer ikke ved, at når vi oplever tegn og undere, så skal vi dele dem med hinanden, fordi det er med til at bekræfte for os, at den Gud, vi tror på, og den Gud, vi kan læse om i Bibelen, han er den Gud, som han siger, at han er. Som en sagde til mig for ganske nylig, da jeg fortalte om min helbredelse:
”Så kan Gud altså stadig helbrede.” Ja, det kan han. Det har han vist utallige gange, og vi kan læse utallige eksempler i Bibelen. Guds mirakler afhænger ikke af din tro. Guds mirakler kommer fra Gud og afhænger af Gud. Du kan kigge på de mirakler og se dem som en bekræftelse på, at Gud er den, han siger, han er, og at Jesus er den, han siger, han er. Derfor kan du roligt tro på ham og følge ham – og så må du samtidig bede Helligånden om at gøre det levende for dig.
