Mange iranere har mistet håbet om politisk forandring

Mange iranere håbede på et regimeskifte, da store folkelige protester mod det islamiske diktatur kulminerede i januar i år. Men regimet slog hårdt igen, og ifølge det eksil-iranske Human Rights Activists News Agency blev 6.488 demonstranter og 236 børn dræbt af sikkerhedsstyrkerne under demonstrationerne.

Den 28. februar 2026, præcis to måneder efter demonstrationerne begyndte, angreb to af verdens stærkeste militærmagter, USA og Israel, Iran. Igen håbede mange iranere, at demokrati og frihed ville nå Iran, hvis diktaturet blev væltet. Men det er indtil videre lykkedes regimet at overleve. ”Mange iranere har mistet håbet om politisk forandring. Det er, som om nogle iranere er kommet så langt ud, at de er blevet følelsesløse og ligeglade. Ligeglade med, om USA angriber, eller om styret falder.”

Det fortæller en af Dansk Europamissions kontakter vedrørende Iran og fortsætter: ”I Ordsprogenes Bog 13,12 står der: ’Forventning trukket i langdrag gør hjertet sygt’, og dette skriftsted indkapsler, hvordan mange både kristne og ikke-kristne har det netop nu. Både kristne og ikke-kristne har håbet på politisk forandring.” Sanktionerne og krigen betyder, at inflationen stiger voldsomt i Iran.

”Der er ikke hungersnød i Iran, og der er faktisk mad nok, men den er utrolig dyr. For flertallet er der adgang til butikker med mad, men mange har ikke råd til at købe mad som før. Dermed rammer sanktionerne særligt fattige og personer på samfundets bund. Eliten og de velstillede skal nok klare sig,” siger Dansk Europamissions kontakt i Iran.

Flere begår selvmord

Dansk Europamissions kontakt fortæller også, at der er meldinger om en stigning i antallet af selvmord. Denne viden er dog kun anekdotisk. ”Vi hører om flere selvmord i denne tid. Jeg ønsker, I beder for unge og teenagere, da vi hører om mange, der begår selvmord.” Samtidig med håbløsheden og smerten søger mange svar i den kristne tro.

”Meldinger om selvmord gør mig ked af det, men samtidig motiverer krisen mig i arbejdet, da jeg ved, at Jesus er svaret for dem, der lider. Vi ønsker at hjælpe flere mennesker. Eksempelvis viser statistikker, nu hvor Internettet er tilbage, at folk bruger digitale platforme til at komme i kontakt med opfølgningsteams, der arbejder med mediemission. Der er tale om flere hundrede personer, og det er ikke bare reaktioner på opslag eller kommentarer til opslag, men egentlige henvendelser. Flere er kommet til tro og bliver nu oplært i troen. Håbet er, at disse nye troende får fællesskab med andre kristne inde i Iran.”

”Kirken oplever, at folk længes efter et glimt af håb i denne vanskelige tid. Det er meget svært for os at vide, hvor mange der er åndeligt søgende, men hvis vi ser på vidnesbyrd og antallet af nye huskirker, der etableres netop nu, vokser kirken mere nu, end den har gjort i ti år. Trods krig, håbløshed og galoperende inflation går evangeliet frem.”

Huskirker tiltrækker folk

En faktor, vores kontakt lægger vægt på, er den måde, konvertitkirken er organiseret på. Den mødes ikke i kirkebygninger, men i hemmelighed i undergrundskirker. Derfor betragter mange iranere den ikke som en organiseret religion på samme måde som den islam, regimet promoverer.

”Huskirkerne ses ikke som etableret religion, og det giver legitimitet til konvertitkirkerne. Troen på Jesus spredes gennem relationer, hvor venner og familier inviterer til møder, og man mødes i private hjem. Konvertitkirkens private og relationelle udtryk for kirke tiltrækker iranere, som er trætte af organiseret religion.”

Jeg fortsætter med at spørge, om lidelsen får nogen til at søge Gud. ”Ja, i et land som Iran tvinger lidelsen folk til at stille livets store spørgsmål: Hvorfor er jeg her? Findes Gud? Er der nogen, der elsker mig? Hvis du stiller disse spørgsmål, kan du finde Jesus. Måske betyder materialismen og friheden i Vesten, at man ikke altid stiller disse spørgsmål.”

Hjælp til iranere

Gennem Dansk Europamission sikrer danskere, at mennesker kan få et levende håb i Iran. Danskere har i perioden 2011 til 2025 sikret, at 233.221 eksemplarer af Det Nye Testamente har kunnet trykkes, indsmugles og distribueres i Iran samt indføres i nabolande, hvor der bor iranere. I 2025 har Dansk Europamissions givere hjulpet 50 iranske samvittighedsfanger og deres familier med at dække deres udgifter til blandt andet mad, tøj, lægehjælp, husleje, vand, el og varme. Desuden har de anklagede fået juridisk rådgivning.