Koncertturne til ære for Larry Norman

Andrae Crouch optræder i Horsens og Valby sammen med ”drengene” fra Koinonia og Salt.I april fejrer svenske Royal Music sit 30-års jubilæum med en stor koncertturné under overskriften ”A Tribute to Larry Norman”, der døde for nylig. Andraé Crouch, Tata Vega & Russ Taff er nogle af hovednavnene, men også Per-Erik Hallin, Alex Acuna, Bill Maxwell & Hans Inge Fagervik medvirker i den nostalgiske koncert.
– I år er det 20 år siden, at den svenske gruppe Salt blev opløst, men de bliver genforenet for at give deres fans en sidste chance for at høre dem, oplyser Royal Music.
Der bliver 2 koncerter i Danmark: den 4. april i Forum Horsens og den 5. april på Skt. Annæ Gymnasium i Valby.
Billetter kan købes på Aheadtickets.dk.
/sl