Vi må ikke tie stille over for det voksende jødehad

Tre år efter terrorangrebet 7. oktober kæmper kibbutz Kfar Aza stadig med traumer og spørgsmålet om at vende hjem. Samtidig lever danske jøder med et stigende jødehad. Ordet og Israel opfordrer kristne til at stå ved deres side.

Den 7. oktober var det tre år siden, at Hamas-terrorister brød igennem grænsehegnet og dræbte 1.200 og bortførte 251. Et af de steder, der blev hårdest ramt, var kibbutzen Kfar Aza, fortæller Nicklas Lautrup-Meiner, der er landssekretær i Ordet og Israel og har besøgt kibbutzen to gange siden 2023.

Fredens kibbutz

”Kibbutzen ligger billedskønt i det, man kunne kalde Israels spisekammer. Området leverer masser af grøntsager og afgrøder til hele landet. Den ligger cirka en kilometer fra grænsen til Gaza. Før massakren i 2023 var der cirka 950 indbyggere og en lang venteliste på at blive optaget i fællesskabet. Kibbutzen var kendt for sine fredsprojekter. Flere af dem kørte ofte palæstinensere fra Gaza til hospitaler i Israel og gjorde en stor indsats for at skaffe arbejde til folk fra Gaza i Israel.”

Den morgen kom 250 Hamas-folk ind i kibbutzen og dræbte 62 beboere og bortførte 19 beboere. Værst gik det ud over den gade, hvor de unge boede. ”De små ungdomsboliger i gaden er fuldstændig smadret, og der lugtede stadig af sod, da jeg var der første gang i efteråret 2024. Den var stadig ikke genopbygget, da jeg var der et år senere.”

Nicklas har netop været i kontakt med kibbutzen igen for at høre, hvordan de har det nu efter tre år. Her talte han med Orit Cohen Zadikevitch, der er opvokset i kibbutzen. ”Orit husker, hvordan hun som barn tog til stranden i Gaza med sin familie. Hendes fars bedste ven var Muhammed, der boede i Gaza. Men en dag måtte Muhammed tage ham til side og sige til ham, at de ikke kunne ses mere. Det var for farligt for dem begge.

Den 6. oktober i 2023 havde Orit haft en underlig fornemmelse af, at hun skulle forlade kibbutzen og overnattede derfor hos en ven i nærheden. Heller ikke hendes fire voksne børn var i kibbutzen. Men hendes eksmand – børnenes far – var der og blev dræbt den morgen.”

Delt om at vende hjem

Siden terrorangrebet har kibbutzens fællesskab været evakueret. Men den israelske stat stoppede den 1. september i år tilskuddet til evakuerede. Kfar Aza fik dog forlængelse, netop fordi de blev så hårdt ramt.

”Over halvdelen af dem ønsker at vende tilbage, men folk er meget delte. Orit har vennepar, hvor den ene aldrig vil tilbage, mens den anden står meget fast på, at de skal bo i Kfar Aza. Selv vil hun gerne tilbage, men det er svært, fordi hun skal tage sig af sin gamle mor, der mirakuløst overlevede den morgen, fordi en raket havde blokeret døren, så terroristerne ikke kunne åbne hendes sikringsrum. Hendes børn er også delte i spørgsmålet. Hendes ældste søn siger åbent, at han ikke tør komme og besøge hende med sin kone og deres barn, hvis hun flytter tilbage til Kfar Aza.”

Traumet tynger stadig

Traumet fra 7. oktober ligger også stadig som en tung dyne over både unge og ældre, fortæller Ordet og Israels landssekretær: ”For resten af verden er det tre år siden, men for dem er det på nethinden hver eneste dag. Og i øvrigt er det ikke engang et år siden, at de sidste gidsler fra kibbutzen blev frigivet. Der er stadig unge, der ikke kan sove om natten, og mennesker i 50’erne, der ikke kan koncentrere sig og derfor ikke kan holde på et job.”

”De føler, at Europa har vendt dem ryggen”

Ordet og Israel har flere gange støttet kibbutzen økonomisk for at hjælpe dem med genopbygningen og for på den måde at fortælle dem, at de ikke står alene. ”Der er rigtig mange i Israel, der føler, at alle i Europa har vendt ryggen til dem. Selv Jesus-troende jøder oplever, at mange kirker i Vesten vender sig fra dem,” fortæller Nicklas, der har besøgt Israel fem gange siden terrorangrebet og mødt forskellige kirkeledere.

”Derfor er 7. oktober blevet en mærkedag også for os. For dagen vidner om, hvad Israel er oppe imod, og om, hvad det har ført med sig af konsekvenser her tre år efter – også for jøder, der tror, at Jesus er Messias. Det er afgørende, at vi beder for dem, følger med i deres situation og er med til at tale nuancer ind i den debat om Israel, der også fylder så meget i Danmark.”

Også et dansk problem

Også de danske jøder har mærket konflikten mellem israelere og palæstinensere på egen krop. I 2025 viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, at over halvdelen af de danske jøder har fået hemmelig adresse eller fjernet navneskiltet på postkassen for at beskytte sig selv. 96 procent af de danske jøder har enten oplevet antisemitisme på egen krop eller været vidne til det inden for det seneste år, viste undersøgelsen.

”Og det er den anden grund til, at 7. oktober er blevet så vigtig for os og stadig er det. For når jøder må fjerne deres navn fra postkassen i Danmark, så er det ikke bare et problem for dem som enkeltpersoner, men for hele vores land. Som kristne og som danskere kan vi umuligt se passivt til,” siger Nicklas Lautrup-Meiner.

Hverken sort eller hvid

I anledning af treårsdagen har Ordet og Israel formuleret syv punkter, der kalder kristne til at sige nej til antisemitisme og støtte deres jødiske landsmænd. Baggrunden er Bibelens lære om, at kirken er forbundet med det jødiske folk. Den kristne tro er uadskillelig fra Israels folk, Israels skrifter og Israels Messias, forklarer Nicklas. ”Vores opfordring til kristne landet over er, at man sætter sig ind i, hvordan danske jøder lever med et stigende jødehad. Vi skal tage dem med både i kirkebøn og aftenbøn.”

”Ofte bliver det gjort til en debat, hvor man enten er for palæstinenserne og imod Israel eller for Israel og imod palæstinenserne. Så sort-hvide kan vi som kristne ikke være. Vi kan godt både anerkende de store palæstinensiske lidelser og samtidig tage klart afstand fra jødehad. Vi kan godt både kritisere staten Israels og hærens ageren i den ene eller anden sag og samtidig tale klart for Israels ret til at eksistere og afvise, at jøder er kollektivt ansvarlige for den israelske stats handlinger. Vi kan godt både fordømme det frygtelige terrorangreb, som Hamas begik, og samtidig vise kærlighed til de mange mennesker, der lider i Gaza og på Vestbredden,” slutter landssekretæren.

Artikel skrevet af Ordet og Israel

Faktaboks

Ordet og Israel har lavet et manifest til kristne med syv punkter om, hvordan man i praksis kan arbejde mod antisemitisme i Danmark. Manifestet kan ses på organisationens hjemmeside, ordetogisrael.dk.