”Vi er alle et portræt af Gud”

På et marked i oktober i år, hvor 74-årige Knud Nielsen stod sammen med sin veninde for at sælge forskelligt habengut, fik de adskillige samtaler om tro. Knud fortæller:

”Allerede fra starten velsignede Gud os på den måde, at vores stand helt gratis blev udvidet, fordi den eller dem, der skulle have været i standen ved siden af, måtte melde fra. Så vi havde en ret stor stand.” I en af de omkringliggende stande faldt veninden i snak med en mand, der fortalte, at han havde en diskusprolaps. Knud fik lyst til at spørge manden, om han måtte lægge hånden på ham og bede for ham.

Der var mange mennesker på det tidspunkt, men senere på dagen kom manden med sin stol på nakken hen til deres stand og sagde: ’Så er det nu’. Knud lagde hånden på mandens nakke og skulle lige til at sige, at nu kom Helligånden over manden med varme for at helbrede ham. Inden Knud nåede så langt, udbrød manden: ’Det er godt nok varmt’.

”Jeg fik fortalt ham, at det var Helligånden, der helbredte ham – det var ikke mig. Og tænkte, at nu havde jeg gjort mit, og så må Gud gøre sit. Jeg gik og tænkte over, hvordan jeg på en naturlig måde kunne holde kontakten med ham. Og fordi jeg havde noget, som han også solgte i sin stand, spurgte jeg, om han ville have det, som jeg havde i min kælder derhjemme. Det ville han gerne. Vi udvekslede telefonnumre og aftalte, at jeg skulle kontakte ham.”

Knud har efterfølgende kontaktet manden blandt andet for at spørge, hvordan det står til med prolapsen, men han har ikke svaret på Knuds sms.

Ben voksede fem centimeter

På en helsemesse i 2006, hvor Knud var med på en kristen stand sammen med sin nu afdøde hustru Lillian, oplevede de, at Gud gjorde mange mirakler. Et af miraklerne gjorde Knud helt målløs. Der kom en kvinde gående, hvis benlængde var meget forskellig, der var fem centimeters forskel på benene. Derfor havde hun en markant højere sål på den ene af sine sko. Kvinden ville gerne have forbøn, og hun satte sig på en stol.

Da Knud tog kvindens fødder op i sine hænder, gav hun pludselig et overraskelseshvin. Det ene ben voksede ud, så de to ben var lige lange. ”Da kvinden tog sine sko på igen, blev det helt klart, at det ikke duede, så hun endte med at gå fra messen uden sko. Jeg blev ret paf over det, men hendes ben blev rettet ud.”

Tænker vi ret om os selv?

Et af de største mirakler, som Knud oplever igen og igen, er, når kristne kommer til ham og tror, at de skal sættes fri. Han fortæller, at det som oftest handler om, at de skal lære at tænke ret om sig selv, sådan at de bliver enige med, hvad Guds Ord siger om dem.

”Hvis man ikke ved, hvem man er i Kristus, så er det alt for let at overtænke og bekymre sig om 117 ting. Hvis de bare vidste og tænkte om sig selv: Jeg er et portræt af Gud. Han har lavet et selvportræt her på jorden. Det gik op for mig for nogle år siden – vi er Guds selvportræt. Tænk, hvis jeg så andre på den måde, og hvis jeg så mig selv på den måde, så ville min tankevirksomhed være helt anderledes, så ville jeg ikke tænke: Jeg duer ikke til noget, eller jeg er ikke noget værd. Eller at andre er meget bedre end mig.”

Knud mener, at mange går med de tanker, fordi man ikke tænker ret om sig selv. Hvis man i stedet tænker på, at man er skabt i Guds billede, så man ligner ham. Når vi er det, må jeg være et portræt af ham. Når tænkningen bliver mere ret, bliver det også nemmere at fortælle andre om Jesus og vinde mennesker for ham, hvilket for Knud er det største mirakel. Knud forstår det sådan, at Gud tager bolig i det kristne menneskes ånd, og så kan Gud lægge ting ind i menneskets sjæls liv, som er tankevirksomheden, viljen og vanerne.

Efter Knud blev frelst, oplevede han at blive bevidst om mange vaner, som han havde taget med fra sin barndom for at beskytte sig selv.

”Jeg opdagede, at jeg var modbydelig overfor mine venner. Jeg drillede dem – jeg hånede dem og fandt på sange, hvor jeg satte deres navne ind. Det gjorde jeg for at hævde mig selv og trække mig selv op. Det begyndte Gud at røre ved, og så forandredes mit liv fuldstændig – så meget at jeg efter tre måneder fik ros for første gang nogensinde på min arbejdsplads. Jeg bliver berørt, når vi taler om det, fordi jeg kan se, at Gud stille og roligt kan forandre mennesker.”

Knud erfarede, at Gud forvandlede ham mest, da Knud var i forsvaret. Mens han gjorde sin kampvogn ren, havde han samtaler med Gud. ”Jeg havde samtaler med Gud på samme måde, som vi har her. Og jeg oplevede, at han svarede mig. Vores samtaler handlede om mit selvværd, og jeg tror, der ligger en stor hemmelighed i, at vi får fanget det, der står i Bibelen. Nogle af os er gået ind i en forkert ydmyghed, hvor vi tænker, at vi intet er, eller at vi er et nul. I mig selv er jeg intet, men når Kristus er i mig, så har jeg værdi.”

En mirakuløs prædiken

Efter Knud for 13 år siden mistede sin hustru gennem 40 år, ryger han nogle gange ned i et hul med sorg og savn og negative tanker. En af de dage talte han med Gud og sagde: ”Far, hvad skal jeg gøre, jeg duer ikke til noget, og det er lige meget, hvad jeg gør, så gør jeg det forkert.” Knud anede ikke, at han havde podcasttjeneste på sin telefon, og han havde heller ikke kunnet få telefonen koblet op på bilen.

Efter et bedemøde kørte Knud hjem. Ud af det blå begyndte telefonen at afspille en podcast med en prædikant, som talte om tungetalen. Knud, som selv taler i tunger, blev så opmuntret over miraklet og forkyndelsen, og det blev Guds påmindelse til ham om at bruge tungetalens nådegave endnu mere.

”Alle de negative tanker forsvandt som dug for solen,” siger han og fortsætter: ”Det står som et under for mig, at telefonen selv startede afspilningen af prædikenen, og at telefonen efter den dag koblede automatisk på bilen. Indtil da havde jeg talt sporadisk i tunger, hvilket også ændrede sig. Jeg begyndte at tale meget mere i tunger højt for mig selv, når jeg var alene, og indeni mig selv, når jeg var sammen med andre.”

Knud fortæller, at tungetalen er Guds måde at fortælle, hvem vi er, og at fortælle, hvem andre er. At tungetalen skal føre kristne til herlighed, sådan at vi ligner Kristus mere og mere. Han citerer et skriftsted fra første Korintherbrev kapitel 2 vers 7: Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed.

”Jeg har ingen rutine omkring tungetale, jeg taler generelt meget i tunger. Og tungetalen kører indeni hele tiden. Selv når vi taler sammen, kører den inde bagved. Det er jo ikke hjernen, vi bruger i tungetalen, vi taler hemmeligheder med Gud i ånden. Det er et af de største mirakler for mig, at Gud kommunikerer med os på den måde.”

”Det gik op for mig for nogle år siden – vi er
Guds selvportræt. Tænk, hvis jeg så andre på
den måde, og hvis jeg så mig selv på den måde,
så ville min tankevirksomhed være helt anderledes,
så ville jeg ikke tænke: Jeg duer ikke til noget,
eller jeg er ikke noget værd. Eller at andre
er meget bedre end mig.”

Hvad, tror du, er grunden til, at det ikke alle kristne, der får tungetalens nådegave?

”Nogle gange tror jeg blandt andet, at det kan handle om blokeringer, for eksempel fordi man ikke tror på, hvem man er i Kristus. At man er skabt i Guds billede – det er måske lidt af sandheden, Måske handler det også om manglende undervisning. Jeg tror, man skal blive ved med at presse på ind for Gud for at få tungetalen.” Der står i Johannes Evangeliet 17, 3: Og dette er det evige liv, at de kender dig den eneste sande Gud og ham, du har udsendt Jesus Kristus.  ”At kende Gud og at være kendt af Gud det er det evige liv,” siger Knud.

Graviditetsmirakel

På en bibelskole i Kolding mødte Knud en yngre udenlandsk kvinde. Kvinden blev gift, og ægteparret ville gerne have børn. En dag fik Knud en tanke, som, han vurderede, var fra Gud, om at kvinden skulle sætte tempoet ned, for ellers ville hun aldrig få børn. Selvom Knud bestemt ikke brød sig om at tale ind i emnet graviditet, tog han mod til sig og skrev til hende på Messenger. Kvinden ledte hurtigt samtalen ind på, at parret gerne ville have børn, og at de havde prøvet på at få det i noget tid uden at lykkes.

”Jeg skrev til hende, at jeg havde tænkt på, at hun skulle sætte tempoet ned. Tre måneder senere skrev kvinden, at hun var blevet gravid. I dag har de tre børn,” slutter Knud med gråd i stemmen.