Vollsmose og Rinkenæs

9.-klasser fra Vollsmose mødtes med elever fra Rinkenæs Efterskole. Med 50% tosprogede og deriblandt en del muslimer er den en noget anderledes skole i forhold til den kristne Rinkenæs Efterskole ved Gråsten. Og det har alligevel givet nye venskaber.

Rinkenæs Efterskoles elever fik mange samtaler med deres nye venner fra Odense, selvom de havde en helt anden hudfarve end sønderjyderne.

– Vi tog kontakt til Risingeskolen, for at vore mange danske elever skulle prøve at være sammen med en skole med så stor en procentdel elever med anden etnisk baggrund.
Tidligere har der været mange flere første-generations indvandrere på Rinkenæs Efterskole, men de senere år har vi ikke haft ret mange, fortæller klasselærer Bente Jensen.
Hun har været involveret i projektet og er en del af integrationsudvalget på Rinkenæs Efterskole, der arbejder på at fremme forståelse mellem elever med forskellig etnisk baggrund. Og det var herudfra, tanken om besøget udsprang.

På besøg i Vollsmose

Rinkenæs Efterskole tog til Vollsmose og besøgte Risingeskolen.
– Da vi ankom, blev vi præsenteret for hinanden og budt velkommen, fortæller Lene Jackelin Bøtzau fra en af Rinkenæs Efterskoles 9. -klasser.

Eleverne samarbejder om madlavning i skolens køkken.

– Derefter valgte vi os ind på nogle grupper, hvor vi på tværs af skolerne skulle lave mad sammen, male et par malerier eller gå i ungdomsklub og spille pool, airhockey eller bordtennis sammen. Efterhånden sørgede aktiviteterne for, at nogle af eleverne tøede op, og de begyndte så småt at snakke sammen på tværs af skolegrænserne. Det var sjovt at tale sammen om vores hverdag. På nogle punkter er vi ens, og dog er vores dagligdag så forskellig fra deres. Vi glæder os meget til at møde vores nye venner igen, slutter hun.

Sang på kristen skole

Da eleverne fra Risingeskolen i Odense besøgte Rinkenæs Efterskole 14 dage senere, var de med til at synge, eftersom skolen er bygget op omkring sang og musik.
De gik heller ikke glip af et vigtigt stykke Danmarkshistorie og besøgte bl.a. skanserne ved Dybbøl Mølle.
– Vi er glade for at have lært lærerne fra Rinkenæs at kende, fortæller Karen Ulletved fra Risingeskolen.
– Ved besøget hos os hjemme i Odense kunne jeg fornemme en stor entusiasme og arbejdsglæde blandt lærerne. I den danske folkeskole er man ikke forvænt med ture ud af huset, så vi er glade for, at eleverne får denne oplevelse sammen med Rinkenæs-eleverne og deres lærere, fortæller hun.

Elever af anden etnicitet

Nogle af Karen Ulletveds elever stammer fra de første fremmedarbejdere, der kom til landet for mere end 30 år siden. Nogle er tredje-generations indvandrere, som er velintegrerede elever med tyrkisk eller pakistansk baggrund. Senere kom vietnamesiske bådflygtninge, og endnu senere folk fra de arabiske lande Iran, Irak, Libanon, Syrien med flere.
– Somaliere har vi også, fortæller Karen Ulletved. Somaliere og arabere er langt mere ortodokse, end vi var vant til. De er meget tro mod deres religion og traditioner. Nogle forældre er analfabeter og vanskelige at nå. Derfor er det en endnu større udfordring at møde eleverne på en kristen efterskole som i Rinkenæs, siger hun.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vi respekterer hinanden

– Vi har før haft muslimer, som har deltaget på lige fod med skolens elever i den almindelige undervisning og dagligdag – også i vores andagter og kristendomsundervisning, fortæller Bente Jensen fra Rinkenæs Efterskole. De er jo ikke tvunget til at bede til Gud, men bliver bedt om at respektere skolens holdning. I skolens køkken er de også gode til at servere retter uden svinekød. Ligesom vegetarer blandt eleverne bliver respekteret. I dag taler næsten alle vores elever dansk som modersmål, undtagen nogle færinger, tyskere og en ukrainer, siger hun.
Karen Ulletved fortæller, at Risingskolen holder højt i hævd, at den er en dansk folkeskole med danske traditioner. Men skolen er også menneskelig tolerant og forstående. Hver fredag mødes eleverne til morgensang med sange fra folkehøjskolesangbogen, og til jul er hele skolen til gudstjeneste i den lokale kirke. Muslimerne skal have særlig skriftlig tilladelse for at slippe, og det drejer sig kun om en snes stykker, der vælger det fra.