Hvad ser vi?

Fjenden og vores vantro har overbevist os om, at det er umuligt at forandre vores samfund.

Rhonda Hughey
Amerikansk prædikant
og forfatter

Det er umuligt at se på vore omgivelser med det naturlige syn og have tro. Hvis vi ønsker at blive fyldt med ny tro og visioner, må vi se op. Vi har brug for et glimt af Guds herlighed og himmelske perspektiv. Vi må bede Herren om at sætte vore byer i hans perspektiv og fjerne vantroens ånd fra vore hjerter. Vi må se vores by eller samfund gennem øjne, der er fyldt med hans herlighed og formål, i tillid til at han vil virkeliggøre disse løfter.

I Hebræerbrevet 11,8 beskriver forfatteren af brevet Abraham som en mand, der levede af tro, fordi han ikke vidste, hvor han var på vej hen, men lod sig lede af Guds løfter. Abraham var på udkig efter en by med ”faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud” (Hebr. 11,10). Ligesom mange af de andre troshelte i Hebræerbrevet 11 havde Abraham ”set” Guds løfter i sin ånd og havde levet sit liv i overensstemmelse med den virkelighed, uden at have set bevis for dem i det synlige.

Det er meget udfordrende! Jeg kan have svært ved at vente et par uger på at se opfyldelsen af noget, jeg har bedt om! I vores kultur er vi forvænte med den hastighed, hvormed vi kan få det, vi vil have; vi må sjældent vente på noget som helst. Selvom vi ikke har penge til straks at købe et eller andet, får vi lov til at ”låne” og købe ting på afbetaling over flere år, indtil vi er færdige med at betale det fulde beløb. Det har skabt en falsk følelse af, at vi kan få, hvad vi vil, uden at skulle vente eller ofre noget for at få det.
Denne kultur har også påvirket os åndeligt og fået os til at tro på programmer eller løfter om hurtige resultater. Men det fra Gud fås ikke hurtigt eller uden offer. Han har en helt anden form for økonomi! Hans rige vil koste os alt, og vi bliver ikke lovet noget om, at vi skal se det opfyldt, før vi dør.

Vi må forny vores sind og hjerter for at kunne begynde at se og tænke med evighedsperspektiv. Det løb, vi er i gang med, er ikke et sprinterløb – det er en maraton. Det afsluttes ikke inden for de næste seks måneder eller to år, uanset hvor mange bøger eller tv-programmer, der fortæller dig noget andet. Vi må slå os til ro med, at det, som Gud har kaldet os til, er et evigt rige, og at det, vi får på denne side, kun er et glimt af virkeligheden.

Fra Rhonda Hugheys bog
”Desperat Efter Guds Nærvær”