Skuespillere gav halv mio. til kristen nødhjælp

Paprika Steen og Lasse Rimmer gav hele deres quiz-gevinst til Folkekirkens Nødhjælp.Skuespillerne Paprika Steen og Lasse Rimmer vandt forrige mandag en halv million kroner i tv-quizzen ”Hvem vil være millionær” på TV2. De besluttede at forære hver en krone til Folkekirkens Nødhjælp. Dagen efter kom de på besøg i Folkekirkens Nødhjælp i København og fik mulighed for selv at foreslå, hvad pengene skal gå til:
– Jeg føler mig ikke kompetent til at beslutte, hvad pengene skal gå til. Men det er jeg sikker på, at Folkekirkens Nødhjælp gør, sagde Lasse Rimmer.
Folkekirkens Nødhjælp besluttede derfor, at den halve million skal bruges til at bekæmpe sult i Afrika.
/sl