Skeptiker fik tro
Et fald på en trappe havde givet kunsthåndværker Winnie Dolva flere bækkenbrud. Bruddene var vokset skævt sammen og gav hende nu smerter og hævelser i hofter og ankler. Hun gik derfor til fysioterapeut to gange om ugen. En aften gik hun også til et møde med helbredelses-prædikanten Charles Ndifon (billedet). Hun fortæller:– Så kom Charles Ndifon til København i september 2001. Selvom jeg er kristen, havde jeg mine tvivl om, hvorvidt jeg kunne hjælpes. Folk havde jo før bedt for mig, uden der var sket noget.
Da jeg mødte op, var salen helt fyldt, men i en af de tilstødende lokaler var der lige en plads. Da jeg så den store skærm, hvor vi kunne følge, hvad der foregik i salen, var jeg lige ved at gå igen. Det øsregnede, så jeg kunne vel blive der til det var overstået, tænkte jeg.
Så begyndte det ene mirakel efter det andet at vise sig på skærmen (Ndifon blev fulgt af to video-kameraer, så hele salen kunne følge ham på en storskærm). Den første var en ung, kræftsyg pige. Hun havde lungekræft, så da Charles Ndifon sagde, at nu var hun helbredt, var jeg bestemt ikke tro i min ånd. Tænk at give hende sådanne forhåbninger – men så kom folk i rullestol, der kunne rejse sig.
Min side-nabo sagde da også: Man bliver jo helt flov over at optage en plads med en dårlig skulder efter dette.
Vi blev enige om, at når Guds kraft var så kraftigt tilstede, behøvede vi slet ikke at gå ind i salen, men gik fra mødet i tro på, at Gud havde helbredt os. Jeg følte ikke, der var sket nogen fysisk bedring, men var alligevel meget opløftet efter mødet.
Dagen efter var der ingen smerter, hævelsen i anklerne var helt væk. Jeg tog alligevel til behandling hos Tom (fysioterapeuten, red) som aftalt. Han plejede at begynde med at mobilisere mine led. Denne gang var han meget undrende, for de gled som smør som han sagde.
Han fik nu fortællingen om hele mødet.
– Ja, ja, sagde han, men kom nu igen i næste uge.
Det gjorde jeg så og var i meget bedre fysisk form end sidste gang.
– Du behøver ikke komme mere, sagde han.
Jeg lovede Tom, at næste gang Charles Ndifon kom til byen, ville jeg tage ham med til mødet.
Fra bogen: Åndens magt
Af Henri Nissen
Forhandles af Udfordringen
Nedsat til 98,-