Olivia blev velsignet

Udfordringens 14-årige praktikant fortæller, hvordan det er at blive ungdomsvelsignet, og ikke konfirmeret.I de frikirker, hvor man først bliver døbt som voksen, bliver unge ikke konfirmeret – men ungdomsvelsignet. Hvad er det?

– Jeg tror
ikke, man
kan dumpe til ungdoms-velsignelse, men man skal forberede sig godt, fortæller Olivia.

Det har vi spurgt Olivia Friberg om. Hun er 14 år, går på Lykkegårdsskolen i Kolding og har lige været i praktik på Udfordringen.
– Jeg blev ungdomsvelsignet sidste år, da jeg gik i 8. klasse. Det er jeg rigtig glad for. Jeg er vokset op i Apostolsk Kirke og har faktisk aldrig været i tvivl om, at jeg ville ungdomsvelsignes, fortæller Olivia.

– Ungdomsvelsignelse er ret forskelligt fra konfirmation. For eksempel gik vi ikke til forberedelse helt fra sommerferien. Vi begyndte først lige efter jul og fortsatte, indtil vi blev velsignet Palmesøndag.
I efterårsferien var vi på en stor forberedelseslejr sammen med alle, der skulle ungdomsvelsignes i hele landet. Temaet for lejren var ”Who am I?” og vi fik kristendomsundervisning hver dag, forklarer Olivia.
– Efter jul underviste kirkens ungdomspræst os en gang om ugen. Det var samtidig med mine klassekammeraters konfirmationsforberedelse, så vi ikke gik glip af skolen. Desuden blev vi undervist tre søndage efter gudstjenesten, fortæller Olivia.

– Den gudstjeneste, hvor vi blev velsignet, var meget anderledes end en konfirmation, fortæller Olivia.
– Her skulle vi i to grupper gå op foran i kirken og fremlægge et projekt. Vores gruppe havde lavet en powerpoint-præsentation om bøn. Efter det gik den anden gruppe op og fremlagde deres projekt.
Da de var færdige, kom vi alle sammen op og blev velsignet og bedt for. Bagefter fik vi overrakt en bibel i gave.

– Ungdomsvelsignelse er en slags overhøring, ligesom det var før i folkekirken. Man bare siger ikke bare ja. Man bliver sat lidt mere ind i tingene.
Projektet, som vi fremlagde, havde vi forberedt og øvet, mens vi havde undervisning.
– Kan man dumpe?
– Jeg tror ikke, man kan dumpe i sin fremlæggelse. Vores præst kommenterede og rettede i det, mens vi øvede, så det blev så godt som muligt, forklarer Olivia.

– Vi var kun fem på mit hold, men det var også meget få. Året før var der tolv på holdet.
Det er både godt og skidt at være så få. En ting, der var rigtig rar, var, at jeg var sammen med nogle andre, der virkelig troede på Gud.
Mange, der bliver konfirmeret, tror ikke på Gud, men det tror jeg, de fleste, der bliver ungdomsvelsignet, gør.
– Hvad betyder det?
– Det betyder, at man ikke er alene, og at der ikke er så meget skuespil, mener Olivia.

Når den store dag kommer, er der endnu en ting, der viser, at de unge skal velsignes og ikke konfirmeres:
– Der er ikke nogen dress-code til en ungdomsvelsignelse. Pigerne vælger selv, om de vil være i hvidt. Jeg havde bare en fin festkjole på. Det var dejligt, at man selv kunne bestemme, hvad man ville have på, synes Olivia.
Nogle ting er dog nøjagtig det samme, som ved en konfirmation:
– Vi holdt en fest bagefter gudstjenesten. Der var familie og venner, og jeg fik også en masse gaver. Da mine klassekammerater var blevet konfirmeret i maj, holdt vi Blå Mandag sammen med dem, forklarer Olivia.

Ungdomsvelsignelsen er Apostolsk Kirkes alternativ til konfirmationen.
Ved en konfirmation bekræfter man sin dåb. Ungdomsvelsignelsens formål er lidt mere vagt.
– Vi bruger voksendåb i Apostolsk Kirke, så vi kan ikke bekræfte vores dåb som unge, for der er vi slet ikke døbt!
Det vi siger ja til, er, at vi tror på Gud og ønsker at være sammen med ham. Jeg tror, man kan kalde ungdomsvelsignelsen et slags mellemtrin til dåben, slutter Olivia.