Vi er Kristi legeme
Johannes 1, 14 siger om Jesus: Og Ordet blev menneske og tog bolig i blandt os, og vi så hans herlighed, den herlighed den enbårne søn har fra sin far, fuld af nåde og sandhed.
Da Jesu jordiske tjeneste nærmede sig slutningen, sagde han til sine disciple: Som faderen har udsendt mig, udsender jeg jer (Johs. 20,21). Jesus ønskede, at disciplene skulle gå ud i alverden, på samme måde som han selv havde gjort: I ydmyghed for at leve blandt menneskene som en af dem.
Gud sendte ikke sin søn i en ildvogn, der rullede hen over hovederne på masserne, mens han udråbte profetiske advarsler. Jesus var et med folket. Han blev født i enkle kår og voksede op i det stille.
Der blev sat spørgsmålstegn ved morens rygte, og faren døde, mens han var ganske ung. Han talte samme sprog som den jævne mand, og han lærte sig et håndværk.
Gud holdt sig ikke borte fra vore problemer, men gik ind i dem ved at blive menneske og leve et normalt liv. Hans autoritet ligger ikke bare i, hvem han er, men også i det faktum, at skaberen gik ind i sit skaberværk.
Herren Jesus Kristus kom som menneskenes tjener og Guds søn. Dette var ikke bare Guds måde at forsone det skabte med sig selv på; det er også en demonstration af, hvordan vi bør opføre os i en falden verden.
Det var ikke bare en fremgangsmåde, Gud brugte for at kunne give verden frelse; det er den model, menigheden har fået at se efter, når den lever og tjener i byen.
Kristen adfærd, der adskiller sig fra Jesus eksempel, er ikke kristen. Uanset hvad vore ord siger, hvis vi ikke følger hans tjenende eksempel, fornægter vort liv sandheden i ordene
Ingenting kan erstatte nærværet af en lokal menighed, der demonstrerer evangeliet ved at bo, arbejde og have nærkontakt med skeptiske hedninger. Vort fælles nærvær som Kristi legeme er netop det – vi er Kristi legeme.
Fra bogen: Ropet fra byerne
af Floyd McClung
Forlaget Prokla-Media