Lattervækkelse i København?
Rodney Howard-Brown er kendt for den såkaldte latter-vækkelse op gennem 1990erne, hvor mennesker oplevede indre helbredelse ved at lade følelserne få frit løb gennem latter.Nu kommer Rodney Howard Brown til København, og hans annoncer lover: Dit liv bliver aldrig det samme!
Måske vil lattervækkelsen også holde sit indtog i Musikteatret Albertslund, hvor møderne holdes.
– Gud har lagt København på Rodney Howard Brownes hjerte, og målet ved denne første kampagne er at tænde kærlighedens ild i Guds folks hjerter, fortæller kampagneleder Jussi Korvajarvi.
Møderne finder sted fra den 30. marts til den 4. april, mandag kl. 19.30 og de øvrige ugedage kl. 10 og 19.30.
Rodney Howard-Browne medvirker sammen med sin hustru Adonica.