Fra Kenya til Næstved
Jette og Hans-Henrik Jensen blev sponsorforældre ved et tilfælde. Nu har de besøg af deres sponsorbarn, Sylviah, fra Kenya.Sylviah Dangai Mtambi er 20 år gammel. Hun blev født i det område af Kenya, der hedder Rift Valley i en familie på fem. Begge hendes forældre døde, da hun gik i sjette klasse. Nu har hun Jette og Hans-Henrik Jensen i Næstved som sponsorfamilie.
– Da mine forældre døde, kom jeg til at bo hos min tante, som altid forfulgte mig og var meget skrap. Jeg blev sendt i skole langt væk hjemmefra og måtte gå i skole hver morgen – tit uden morgenmad, fortæller Sylviah og fortsætter:
– Efter skoletid måtte jeg hjem og udføre arbejde, selvom jeg var meget træt. I skolen kunne jeg heldigvis tale med mine lærere om problemerne, og de opmuntrede mig til at tro på Gud.
På skolen, der drives af Susanne og Leif Madsen, to missionærer fra Danmark, er der et hjem for drenge og piger, men der var ikke ret mange pladser til piger.
– I 2003 bestod jeg min ottende-klasses eksamen, og min tante ville tage mig ud af skolen, men jeg bestemte mig for, at jeg ville fortsætte med uddannelse, husker Sylviah.
Sylviah henvendte sig til missionen og fortalte dem om sine problemer. De accepterede at uddanne hende til high school-niveau, studentereksamen. De ville også sørge for mad og husly og sendte hende på en kostskole, hvor hun tog studentereksamen.
– Det lykkes blandt andet fordi Jette og Hans-Henrik sponsorerede min uddannelse.De besøgte mig også i Kenya, og jeg fik gaver. Det var rigtigt dejligt at møde dem.
– Da jeg gik i sidste klasse på high school, fik jeg brev fra Jette og Hans-Henrik, hvori de inviterede mig på besøg i Danmark. Jeg kunne næsten ikke tro det.
– I november 2008 fik jeg min KCSE (Kenya Certificate of Secondary Education) og ansøgte om de dokumenter, jeg skulle have for at besøge et andet land, og nu er jeg hos Jette og Hans-Henrik i Danmark, smiler Sylviah.
Sylviah fortæller videre:
– Jeg vil meget gerne uddanne mig til sygeplejerske, men kan kun gøre det, hvis nogen vil hjælpe mig finansielt.
For tiden er der 50 drenge og 53 piger, som bliver underholdt af missionsselskabet, New Life Africa International (NLAI). En del af dem har fuldført high school og behøver også finansiel støtte til videre uddannelse.
– Hvis jeg bliver sygeplejerske, vil jeg også kunne hjælpe missionærerne med at tage sig af de stakkels børn i Kenya, og til ikke at glemme mine brødre og søstre. Jeg tror, at alting er muligt for Gud, lyder der fra Sylviah.
– Jeg nyder meget at være i Danmark og synes, folk er søde ved mig. Jeg vil meget gerne blive længere, end jeg troede, jeg ville.
– Jeg er meget glad for, at nogen har villet sponsorere mig, for ellers havde jeg ikke kunne få min studentereksamen. Jeg havde heller ikke haft noget sted at bo, og jeg var uønsket af min tante. Hvis der ikke var nogen, der havde sponsoreret mig, kunne jeg have været tvunget ud i et ægteskab eller have levet som en tigger på gaden.
– Nu har jeg ét meget stort ønske: At mine søskende kan få hjælp gennem sponsorer, siger Sylviah og slutter:
– I am saved and love Jesus as my savior and thank him for all (Jeg er frelst og elsker Jesus som min frelser og takker ham for alt, red.)
Jette og Hans-Henrik fortæller Udfordringen om, hvordan fadderskabet kom i stand:
– Vi fik etableret fadderskabet ved en tilfældighed, men vi tror, at Gud var med i det.
– Ved et sølvbryllup kom vi til at sidde over for Susanne og Leif Madsen fra NLAI i Nakuru, en by der ligger lidt nordøst for Nairobi.
– På et tidspunkt spurgte Susanne, om vi havde lyst til at komme ned og se deres arbejde i Kenya. Vi svarede omgående ja. Det udviklede sig til en sponsorrejse i 2002, hvori der deltog 18 personer.
– Rejsen førte til et fadderskab for en pige, men hendes tilværelse i Nakuru udviklede sig uheldigt. Fadderskabet stoppede, og vi fik Sylviah, som vi nu har været faddere for i fem år.
– I 2006 var vi igen i Kenya og mødte Sylviah for første gang på hendes skole, secondary high school, hvis navn er Gil-Gil. Vi har siden skrevet sammen og sendt jule- og fødselsdagsgaver.
I 2007 var Jette og en veninde på en arbejdsrejse til missionen, hvor de arbejdede praktisk med indretning af et nyt pigehus til hjemløse piger. Sylviah er en pigerne. Jette fik et rigtigt godt forhold til Sylviah, og hun og Hans-Henrik besluttede at invitere hende til Danmark i tre måneder.
Når man er gadebarn, er der et kæmpearbejde med fødselsattest, visa og pas. Fødselsattest blev først udfærdiget for nylig. Sagen startede i september 2008 og er netop faldet på plads nu, og Sylviah ankom den 7. april.
– Sylviah skal være her tre måneder på et turistvisum. Selv om hun er afrikaner, har hun ikke set vilde dyr i naturen, ikke set hav og ikke rejst, bortset fra de ture, som missionen har arrangeret, fortæller Jette og Hans-Henrik.
– Uden for skoletiden har hun boet på et efter danske forhold meget primitivt pigehjem, men trods alt bedre end på gaden. I 2007 flyttede man fra dette ind i et helt nyt moderne pigehjem.
– Så det er modigt at gå i flyveren i Nairobi og rejse til Danmark via Amsterdam og møde forholdsvis fremmede mennesker, slutter Jette og Hans-Henrik, der har været glade for deres fadderskab.
