Ansættelser i Indre Mission
Ud over at forlagsleder Thomas Bjerg Mikkelsen ansættes som ny generalsekretær fra 1. august, er der bl.a. sket følgende ændringer i ansættelser i Indre Mission:Missionær Villy Sørensen, Hammel, får pr. 12. oktober sin ansættelse ændret til en 50 pct. deltidsansættelse.
Landsungdomssekretær Anders Møberg, Kolding, har fået sin ansættelse forlænget uden åremål.
Missionær Susanne Lund Kristensen, Odense, har fået sin ansættelse forlænget uden åremål og forflyttes til en stilling som kredsmissionær på Sydøstfyn med bopæl i Kværndrup fra den 1. juli.
Storbysekretær Arne Nørgaard, Frederiksberg, forflyttes til en stilling som kredsmissionær i Tørninglehn-kredsen med bopæl i Gram fra den 1. august.
Og missionær Henrik Bøje Jensen, Slagelse, forflyttes ligeledes den 1. august til en stilling som storbysekretær i København.