Debat

Kommentar:

Aktiv livshjælp er meningsfuld

Tove Videbæk

Så er diskussionen om aktiv dødshjælp dukket op igen. I denne uge har TV2 kørt med den i bedste sendetid. Og det er klart, at emnet vækker stærke følelser og berører os alle.

Men der er et alternativ, nemlig aktiv livshjælp. Aktiv livshjælp ydes til uhelbredeligt syge og døende på hospicer og af de såkaldte palliative teams. Palliative teams består af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, som er specialister i at lindre smerte og støtte og hjælpe uhelbredeligt syge og døende samt deres pårørende.

Flere hospicepladser

De tværfaglige teams på hospicer og på sygehuse er også specialister i at lindre psykiske smerter og tage sig af de psykologiske, åndelige og sociale problemer, som pludselig melder sig, når nogen bliver uhelbredeligt syge.
I Danmark har vi desværre ikke tilstrækkeligt med hospicepladser og palliative teams til, at alle uhelbredeligt syge og døende kan nyde godt af den fantastiske indsats fra disse specialister.
Derfor må vi i Danmark arbejde på at få det nødvendige antal hospicepladser og give de palliative teams flere ressourcer, også til at uddanne personale i hjemmeplejen i kommunerne.

Meningsfuld afslutning

Heldigvis foregår dette allerede en del steder i landet. Og det er helt nødvendigt, for det er jo stadig sådan, at de fleste af os tilbringer de sidste dage enten på sygehus eller i egne hjem.
I Danmark må vi simpelthen gøre en ekstra indsats for at sikre, at der er mulighed for, at alle patienter med en uhelbredelig, fremadskridende sygdom med forventet kort levetid kan vælge at komme på hospice eller blive betjent af et palliativt team, hvis de har behov for det – uanset hvor de bor.
Dermed bliver behovet for aktiv dødshjælp ryddet af vejen. Med aktiv livshjælp kan også den sidste tid blive meningsfuld.
Derfor er jeg for aktiv livshjælp, og imod aktiv dødshjælp!
Af Tove Videbæk

TOVE VIDEBÆK:
Landsformand for Hospice Forum Danmark,
Tidligere medlem af folkektinget.

Hvornår finder bortrykkelsen sted?

I artiklen med Anders Ova i Udfordringen den 27. august 2009 udtaler Anders Ova på et spørgsmål om, hvornår Herren tager os hjem, at menighedens bortrykkelse vil ske før den store trængsel, og at den kan finde sted når som helst. Udtalelsen virker så klar, at man let kan få det indtryk, at der er klare udsagn herfor i Skriften, men det er der ikke. Anders Ova’s udtalelse må derfor bygge på en tolkning/nogle følgeslutninger ud fra andre udsagn i Bibelen.
Jeg er langt fra sikker på, at Anders Ova’s tolkning er rigtig. Grundene hertil er mange. For det første findes der i Bibelen ikke et eneste vers, som siger, at menigheden rykkes bort før den store trængsel. For det andet forudsætter en bortrykkelse af menigheden før den store trængsel, at Kristus kommer igen to gange. Første gang for at bortrykke sin menighed, og anden gang for at gøre op med Satan og etablere sit tusindårsrige. I Bibelen findes alene udsagn om, at Jesus vil komme igen, som han forlod denne jord, og at hans komme vil oplyse himlen over hele jorden. Der findes intet udsagn om, at hans genkomst vil ske to gange. For det tredje ville den meget udførlige beskrivelse Bibelen indeholder af den store trængsel være overflødig, hvis det ikke var for at forberede de kristne på, hvad der kommer. For det fjerde findes der adskillige steder i Åbenbaringsbogen, som direkte siger, at kristne under den store trængsel vil dø som martyrer, f. eks kap. 7, 9-14, kap.11 om de to vidner, kap. 13,7-10 og kap. 20, 4.
Jeg er derfor heller ikke enig med Anders Ova i, at bortrykkelsen kan ske når som helst. Godt nok vil Kristus komme som en tyv for mange, (formentlig alle ikke-kristne og kristne, der er faldet i søvn), mens vågne kristne vil være klar over, når Jesus genkomst er umiddelbart forestående, jf. 1. Tes., kap.5, 1-6. Heraf fremgår også, at tegnet på Jesus genkomst er, når folk siger: ”fred og ingen fare”, hvilket sandsynligvis betyder, at der er tilvejebragt en verdslig fred i Mellemøsten.
Poul Damgaard,
forstkandidat
Dalkær 10
5550 Langeskov


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I Danmark faster børn ikke

Ifølge en tv-nyhed 24/8 skal børn helt ned til syv år vænnes til at faste under den muslimske fastemåned, Ramadan. Det skriver Det Islamiske Trossamfund i København i en vejledning, der er sendt ud til en række muslimske friskoler. ”Det er anbefalelsesværdigt for børn (…) at udføre en delvis faste, såfremt de er mellem 7-12 år,” hedder det i anbefalingen.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener ikke, at børn under 18 år skal faste overhovedet. Han vil dog ikke være med til at lovgive på området. Det er heller ikke nødvendigt, for det er allerede gjort i Bibelen, når Jesus siger til farisæerne, der bebrejdede ham, at disciplene plukkede aks på en sabbat: ”Sabbaten er blevet til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbatens skyld. Derfor er Menneskesønnen også sabbatens Herre.” Loven kommer altså i anden række, og det må også gælde Ramadanen.
Når Jesus sagde: ”Lad de små børn komme til mig”, var det ikke for at lære dem at faste, men fordi ”Guds rige hører sådanne til”.
Skolebørn i alle aldre har brug for nærende måltider for at være oplagte til skoledagen og fritiden. Det ved danske forældre og lærere.
Og det må godt understreges, at i Danmark faster børn ikke!
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Århus C

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.