Sjove journaler
Er du bange for at gå til læge? Så skal du ikke kigge i lægejournaler. I hvert fald, hvis man skal tro denne liste, jeg fandt i min spam-mappe:1. Moderen kan kighostevaccineres, når hun er fire år
2. Patienten har været på hundepension med støtte fra kommunen
3. Patienten er en 79-årig enke, som ikke længere bor sammen med sin mand
4. Patienten har klaret sig helt uden ilt det sidste døgn
5. Smerterne i ryggen viser sig, når patienten ligger udstrakt med begge ben på ryggen
6. Moderen er hjemmegående, men har dog gået i børnehave
Nogle bemærkninger er ret afslørende:
7. Patienten har lidt af depressioner, lige siden hun begyndte at konsultere mig i 1989
Andre er rene sprogfadæser:
8. Efter at patienten er ophørt med at ryge, er hans lugt vendt tilbage
Ofte kniber det med orienteringen:
9. Patienten fik amputeret en tå på venstre fod for en måned siden. Han fik også amputeret venstre ben over knæet sidste år
10. Nu begyndende stær på højre øje, hvorfor der er god grund til at operere venstre side
11. Hun er følelsesløs fra tæerne og nedefter
Af og til er forvirringen total:
12. Huden er fugtig og tør
13. En gang imellem har hun konstant og sjælden hovedpine
14. Patienten har efterladt sine hvide blodceller på et andet hospital
Og så de mere makabre:
15. Udskrivelsestilstand: I live, men uden min tilladelse
16. Patienten har ingen fortilfælde af selvmord
17. Patienten udåndede på gulvet uden påstyr
18. Patienten nægtede at lade sig obducere
19. Mad får han af sønnen, som er dybfrossen
Men nu er der styr på det:
20. Dette er de patienter, der blev liggende på mit skrivebord
Svend Løbner